- I dag læste Eske K. Mathiesen op i skønlitteratur på p1 og det var det bedste og morsomste og jeg længe har hørt. Jeg har altid syntes hans navn lød som en, der skrev nogle mærkelige abstrakte, videnskabsagtige ting, men der tog jeg altså fejl, jeg ved ikke, hvor den ide er kommet fra! Jeg synes man, poesiinteresseret eller ej, roligt kan at læse noget af ham. Prøv bare at se her:
På kunstmuseet
Lektor Tornskade, der ser det som sit kald at vise kunstmuseet frem,
har i stedet for pegefinger fået installeret en smal lygte af tilsvarende længde
han viser altid samlingerne frem i mørke, for med lygtefingeren at udpege de detaljer, han finder vigtige
det er i detaljen kunsten viser sig, doserer han;
en blodplet, en skrigende mund, et såret bryst
der er en suggestiv stemning under fremvisningen,
mere end én elev går rundt med hjertet i halsen,
den intense stemning afbrydes kun når Lektor Tornskades store næse oplyses indefra og bliver lyserød
lektoren er en flittig næsepiller og tænker ikke altid på at slukke lygten
torsdag den 1. maj 2014
Lektor Tornskade fordoblet i cirka samme nu
Nanna Damsgaard-Larsen er Hvedekornsdigter og Eske K. Mathiesen gik i går op for hende:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dette var blogpost nr, 4000 (på den uafhængige blog 2.O), opdager jeg. Tænk engang.
SvarSlet