lørdag den 24. marts 2012

Stem på Amalie til Over-Meta-pris

Arnold Buscks halvreklameavis BogMagasinet beder deres læsere om at vælge Årets Danske Prisvinder mellem vinderne af 12 danske litteraturpriser (uddelt i år og sidste år, det er lidt forvirret), heriblandt sandelig sørme BUKDAHLS BET - Den Smalle Litteraturpris, der i 2011 (snart, til juni, er det tid igen) som bekendt gik til Amalie Smith (der i april kommer med en ny, fælt forjættende bog, I civil) for Fabrikken falder, og selv om der er mange andre skønne favoritter mellem prisvinderne, Helle Helle, Birgithe Kosovic, Susanne Staun, Bjørn Rasmussen, Naja Marie Aidt, Ursula Andkjær, synes jeg selvfølgelig I skal stemme på suverænt smalle Amalie på FB-linket her!

6 kommentarer:

  1. fordi hun i modsætning til/mere end de andre...?

    SvarSlet
  2. Fordi hun - som er rigtig god - har vundet Bukdahls Bet - ikke fordi hun nødvendigvis er bedre end de andre. Men det er vel også ok, at Bukdahl slår på tromme for den absolut mest ukendte af de nominerede, der risikerer at få næsten ingen stemmer, fordi muligvis ingen, der deltager i sådan en konkurrence, ved hvem hun er.

    SvarSlet
  3. Ja, det er vel ok, men meget klogere blev jeg nu ikke af det.

    SvarSlet
  4. Tryk på Amalie Smith i etiketter...Så kommer der ældre blogsposter frem, hvor Bukdahl skriver om hende. Det kan måske gøre dig lidt klogere.

    SvarSlet
  5. Jeg har skam læst (noget) Amalie Smith, tak. Det er ikke det. Også en underlig pris, egentlig, men der stod noget med at stemme på sin "yndlingsforfatter", så det gjorde jeg.

    SvarSlet
  6. En underlig pris? Jo såmænd, men er de fleste litterære priser ikke det?
    Og til orientering: lige nu fører Claus Høxbroe med et mulehår foran Amalie Smith, Helle Helle og Erik Valeur. Så det er i hvert tilfælde ikke salgstallene der dikterer stemmetallet i BogMagasinet.

    SvarSlet