søndag den 2. januar 2011

I håbet tørrer Herren

Fantastisk, semi-Grotriansk enjambement-tøven i fjerde strofe af Kathrine Lilleørs ikke særlig fantastiske julesalme (1. linje: "Når juletåren falder på jul, der engang var" så er det altså ikke klogt at fortsætte, for hverken salmist eller læser), der var Ugens digt i juleudgaven af WA Bøger:

I håbet tørrer Herren, mens lyset synges ind,
hver tåre væk og siger, til det fortabte sind

Men heldigvis var tre dejligt desperate digte af Jess Ørnsbo fra Hvedekorn 3/4, 2010, Ugens digte i fredagens nytårsnummer, så er ufreden genoprettet.

4 kommentarer:

  1. I håret tørrer Herren

    SvarSlet
  2. hvor er de unge kvinder dog dygtige
    til at digte
    sirligt og brutalt som adelsdøtre
    der baldyrer stramajen
    med tynde nåle
    bloddryppende
    med lange vævede fortællinger
    om småbitte barndomsoplevelser
    blæst op i enorm facon
    som skitser på lærredet
    i ungdommens tegn
    og inden nogen får rynker
    anses det for mesterværker
    og belønnes som store udslag
    af menneskelig dyd og stræben
    som bayeuxtapetet
    før det endnu var fuldendt
    før nogen havde anset det
    for et klenodie og inden
    den første meter var færdigbroderet
    havde berettet om verdens skabelse
    set gennem et parcelhusvindue
    renset for alle krigsmænd
    og uhøvisk mandighed
    dovne digtere skriver lange digte
    men de talentløse skriver
    om deres barndom
    som ligger 10 år før dem selv
    som var det epokegørende
    for andre
    og mor og far
    klapper dem på hovedet
    klapper i hænderne
    og niver kinderne
    hvor er det balstyrisk
    af de ziirlige damer
    de kan sørme bevæge
    nålen og lade den
    danse rapt

    SvarSlet
  3. I håbet tørrer Herren

    Hvis det havde været HELE DIGTET, ville det være ok med mig.

    SvarSlet
  4. Anonym, det er jo ikke kun hos kvinderne, man finder dén slags poeter. ;-)

    SvarSlet