(ryggen korrekt skjult i mørket på hylden nedenunder Rr2a)
"Disse folk er dem, der minddt sandsynligt bliver arbejdsløse, og han ønsker at tiltrække de bedst kvalificererde mænd og kvinder til at søge arbejde på hans jordstykke, uanset hvilken beskæftigelse de dér skal befatte sig med. For at gøre det, og for at overtale selvstændige smbrugsfolk til at ofre deres uafhængighed, vil han være nødt til at tilbyde dem noget, som er væsentligt mere end det, de kan tjene i deres egne småforetagender. Han vil derfor være nødt til at sætte en del af resultatet af den forøgede produktivitet, som han forventer at opnå ved en forøgelse af lønnen, til side, hvorved han ofrer en del af sin jordrente."
Når det er mørkt, grib en bog, hvis ryg du pga. mørket ikke kan se, i Bogbørsen*
Slå tilfældigt op i bogen når hjemkommet og skriv tekst af
*
Bogbørsen i Gentofte
Bogbørsen er en udendørs
skulptur. Et bogskab, hvor borgerne kan bytte bøger og give gode
læseoplevelser videre. Med i alt fem udendørs bogskabe kan borgerne kvit
og frit tage en bog med hjem. Samtidig kan de aflevere bøger, de ikke
længere har brug for.
Gamle, men stadig gode
bøger, får på den måde nyt liv, og håbet er, at man ved hjælp af
litteraturen falder i snak med mennesker, man måske ellers kun nikker
til – naboer eller forældre fra børnehaven og skolen.
Du kan finde bogbørsen her:
I Ordrup (Ordrup Park ved Morescovej og Ordupvej)
I Jægersborg (På Ibstrup Torv for enden af Jægersborg Allé)
I Hellerup (på det grønne område mellem Ahlmanns Allé og Duntzfelts Allé)
I Vangede (ved Dan Turèlls Plads)
I Dyssegård (ved Dyssegårdsskolen)
Overskud og ikke overforbrug
Bogbørsen fungerer også som flotte skulpturer i byrummet. Bag
udviklingen af bogskulpturerne står billedkunstner Signe Guttormsen og
arkitekt Steen Palsbøll. Med inspiration fra lignende projekter i
Tyskland har de sammen skabt Bogbørsen specielt til Gentofte.
Bogbørsen spiller både på det uventede og den pludselige, positive
oplevelse, der opstår, når mennesker føler sig godt tilpas og har lyst
til at opholde sig i byrummet. Tillid er også en meget vigtig faktor.
Ideen er, at i et samfund, hvor tilliden blandt borgerne er stor, kan
det lade sig gøre at skabe en velfungerede byttecentral og have bøger
stående, som alle kan tage af.
Bogskabene drives i samarbejde med en række frivillige, der har meldt
sig som ambassadører til at holde øje med bogskulpturerne og sørge for,
at der er fyldt op, og at indholdet i bogskabene varieres i starten. Vil
du vide mere om Bogbørserne, så er du velkommen til at
kontakte afdelingsleder Elin Skyum-Nielsen på ebj@gentofte.dk .
Fakta
Bogskulpturerne måler 2,70 meter i højden og er 80 gange 60 cm i
omkreds. Materialerne er ’avonite’, glasfiber og polycarbonat og lyset
er LED-lys med energi fra et solcellepanel.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Lokale- og anlægsfonden og Kulturpuljen i Gentofte Kommune.
Hvor gennemgribende vigtig og nådesløst inspireret Katrine Marie Guldagers Bjørnen er, beviser de 2 pludselige Afrika-afsnit sent i bogen, hvor hovedpersonen Vibse husker akut, midt i hendes svenske fortrædeligheder sin barndom i Afrika og sin far og mor i Afrika. Også Katrine havde en barndom i Afrika - og Afrika har tidligere optrådt i forfatterskabet, glimtvist i den sublime roman Det grønne øje og med fiktionsdistance i novellesamlingen Kilimanjaro og for fuld selvbiografisk (lys)styrke i den skramlede "psykoanalyse" Lysgrænsen. Her de to (eller 2 + 1) intense, hårde afsnit:
side 114:
"Mens jeg ligger vendt ind mod bålet, er det, som om en gammel, mørnet elastik i sindet sprænges. Pludselig er jeg tilbage, afstanden til Afrika er kort: Jeg sover og drømmer i varmen, jeg lærer at svede som en afrikaner. Uden et ord. Længslen har næsten samme størrelse som mig selv, umulig at skule. Her er det længslen efter mor, der tænkes på. Kommer hun ikke snart hjem? Hvornår går døren op? Kommer hun ikke snart? Var det døren? Var det mor? Er hun på vej? jeg har allerede spurgt fru Chitambo flere gange. Men fru Chitambo ler bare: Åh, disse dumme, hvide børn. De har så travlt med deres længsel. Deres evindelige lyst.
Sådan husker jeg Afrika; som en øvelse i at vente. De længste timer i verden. Kommer mor ikke snart? Mor kommer, træt, glad, sur, ligeglad. Mor går. Mor kommer. Mor kommer med et ansigt, der lyser. Sådan er mor: Hun holder skyggerne væk, hun holder sit eget svigt, had langt væk. Hun holder det ind bag ryggen, slår det væk.
Mørke, svigt, had har ikke at noget at gøre mellem mor og barn, det afstandsløse. Mor holder det væk, væk, væk, for det gør mødre, det er det, de skal, og alligevel sniger mørket sig ind, bider sig fast i en skulder (stille skrig), for barnet er jo ikke dumt. Barnet har jo set det hele, mærket det hele, sanset det hele. "
side 134:
"Jeg stirrer ud på sneen, det stillestående landskab, og min hjerne svirper tilbage, tilbage til dengang min far prøvede at overbevise min mor om, at vi skulle sejle over Zambezi. Åh, fantastiske Zambezi. Historiens vingesus.
Min far vil over på den anden side. Han er en opdager, en eventyrer, og han er meget ung. Han vil bygge en tømmerflåde og køre bilen op på den, selv fragte os over. Men hvad nu, hvis tømmerflåden ikke holder. Hvis bilen synker, hvis vi gør. Min mor er først lidt bekymret. Så bliver hun gal. Nu er han for eventyrlysten. Nu må han tage sig sammen. Han er fra, han er mand, de kan dø.
Far kigger ned, kigger væk, bøjer sig, det lange menneske.
Efterhånden bor han ikke andre steder end i min erindring, min erindring, som også snart er væk.
Jeg håber, de har fundet hinanden i Himlen.
Jeg håber, de er blevet geneforenet.
Nogle gange tror jeg, at det er dét, vi bruger hele livet på: at lime mor og far sammen, gifte dem i vores hjerter, igen og igen. "
er
den is,
jeg spiser nu,
og mit barn,
der sover nu,
det gør jeg også snart,
for jeg skal op og af sted til Rødding Højskole
tidligt i morgen tidlig
og tale om Peter Seeberg,
der også var en filur,
hvilket Katrine Guldager er atter,
eller hendes bog og hovedperson er,
indtil den og hun ikke er det længere,
eller den og hun bare er det på et
ikke dybere
men lysere plan måske
Sammen med Brøndbyvester ejerlav udgør Brøndbyøster
ejerlav i dag Brøndby Kommune. De ydre grænser for dette område, der
samtidig danner de to kirkesogne, er uforandret siden middelalderen.
Landsbyerne i Københavnsområdet er sjældent særlig godt undersøgt.
Derfor ved man i virkeligheden ikke så meget om, hvor gamle de er, men
udgravninger i Brøndbyøster i 1980’erne viste, at bebyggelsen i hvert
fald har ligget på det samme sted siden 1100-tallet. I kystlandet ned
mod Køge Bugt var der tidligere mange moser, der gjorde det vanskeligt
at afvande området. Vestegnens landsbyer ligger derfor typisk ved
ådalene. Det gælder for eksempel Vallensbæk, Tranegilde, Ishøj,
Kildebrønde – og Brøndbyvester og Brøndbyøster. Vandløbet i Brøndbyøster
har dog været af mere beskeden størrelse og eksisterer ikke mere i dag.
Brøndbyøsters navn og oprindelse stammer tilbage fra den
tidlige middelalder, men selve området har været befolket mange tusind
år tidligere. Brøndbyøster landsbys langstraktte form blev skabt for
mindst tusind år siden, da gårdene placeredes i en kreds langs byens to
gennemgående veje. Dette gamle vejforløb er stadig intakt, men brydes
dog af Park Allé, der løber tværs gennem byen."
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
