Viser opslag med etiketten taxachauffør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten taxachauffør. Vis alle opslag

lørdag den 17. februar 2018

Taxachaufføren ER digter, Dan

Jeg havde siddet i TV2 News og nærlæst Prins Henrik-digte med Allan Silberbrandt (forvirrende nok lå foran mig en ord-til-ord-oversættelse af det første, længere digt fra den første Cantabile (som jeg ikke har på min reol), tilsendt mig pr. mail, mens Per Aage Brandt-oversættelsen fra selve bogen tonede frem på skærmenskærmen, som undertekster under prinsens egen musikledsagede oplæsning - på mit udprint stod der "kniplingskrave", på skærmen stod "pelskrave", og jeg havde sjovt nok den anden dag, også i News, sammenlignet prinsepoesien med en pels af franskhed, prinsen varmede sig mod en kulde af danskhed, så det billede cirka genoptog jeg gladeligt) og satte mig udmattet ud i taxaen, og det blev en lang tur hjem ad motorvejen, fordi indre by var ufremkommelig pga. prinsekistens ankomst, og pludselig snakkede vi om poesi, chaufføren og jeg, han skrev digte, det vil sige sange, på persisk, som han performede jævnligt, og han sang, men skrev ikke, sange på indisk og arabisk, og han beskrev, hvor tæt og koncentreret betydningen kunne og skulle være i poesi på disse sprog, til forskel fra derudaf ævlende dansk, og gik helt i detaljen med, hvordan ord gesvindt skiftede ordklasse, og hvordan placeringen i sætningen var altafgørende, og det blev jo meget samme pointe som i mit tv-interview, at være eksileret med sit langt smukkere, rigere, poetiskere sprog blandt de kartoffelmælende, og det var jo for fanden ham, der skulle have været i studiet

mandag den 26. juni 2017

Så hellere min taxachauffør

- på turen ud til TV2 og Presselogen, hvor jeg medvirkede som indklippet talende hoved i går morges (men ikke så det selv, vi har ikke TV2 News - til gengæld er jeg på i Deadline tirsdag eller onsdag aften om samme emne og forhåbentlig i DEBAT med den kommende debat/kulturredaktør) - end Sørine, Asger og co. Min taxachauffør definerede præcist poesi som "store følelser i koncentreret form" og fortalte om, hvordan han i en dansktime havde følte sig fuldstændig bondefanget af sin dansklærer, der havde en abstrakt, forblommet fortolkning af et digt, han helt straight læste som handlende om et overgreb. Fem minutter før vi nåede Teglholmsvej, satte han en sang på, som for ham var eminent poetisk, og som havde summet i hans hoved i flere uger, efter han første gang hørte den, det var Eddie Vedders "Society" (vist originalt skrevet af Jerry Hannan) fra soundtracket til filmen "Into the Wild" - her er teksten:

"It's a mystery to me
We have a greed with which we have agreed
And you think you have to want more than you need
Until you have it all, you won't be free

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me

When you want more than you have, you think you need
And when you think more than you want, your thoughts begin to bleed
I think I need to find a bigger place
Cause when you have more than you think, you need more space

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me
Society, crazy indeed
Hope you're not lonely without me

There's those thinking more or less, less is more
But if less is more, how you keepin score?
Means for every point you make your level drops
Kinda like you're startin' from the top
And you can't do that

Society, you're a crazy breed
I hope you're not lonely without me
Society, crazy indeed
I hope you're not lonely without me
Society, have mercy on me
I hope you're not angry if I disagree
Society, you're crazy indeed
I hope you're not lonely without me"

fredag den 29. april 2016

En Aarhus-digter på fri fod



verdens dejligste taxachauffør: nå du er forfatter? hvad skriver du om?

mig: øhm noget om køn og kapitalisme eller sån

verdens dejligste taxachauffør: nå ensomhed!

torsdag den 29. januar 2015

Morgentaxarim - til fødselsdagsbarnet Halfdan

På Vesterbro fik han* besøg af en skotyv,
hvis det ikke er sandt, er det god lyv

*taxachaufføren, vi snakkede kabeltyveri

onsdag den 16. marts 2011

Skål for Taxa Motor!

Det er er et sært signal at sende, at pausemusikken ALTID er UB 40's version af Neil Diamonds "Red Wine", når jeg ringer til Dan Taxi, som forlængst ikke længere hedder Taxa Motor, der klinger så fint af Hærværk og ugerevyer og og Kellerdirch (og langt mere af Dan Turèll end Dan Taxi), men det har jeg hver gang lykkeligt glemt, når jeg ringer 38 10 10 10, og pausemusikken faux-reggae-sløvt spiller, "red red wine stay close to me", så ringer jeg igen og atter til Taxa Motor, men en mobiltelefon er et tomt rødvinsglas.

torsdag den 6. maj 2010

Omvendte drikkepenge

Min taxachauffør fra Testrup til Århus Banegård, der var blevet undervist på Krogerup af Erik Knudsen, gav mig et læsetip:

Herman Hesses Glasperlespillet