Sonethåb genopblusset

Susanne Staun har åbenbart ikke opgivet sin plan om at skrive en sonetkrans, fremgår det af disse tweets midt i en debat om Foreningen Farss propaganda og chikane; det ser ud til at blive en heftig krans!:

2. Susanne Staun ‏@SusanneStaun 7 t.7 timer siden

   Susanne Staun har retweetet Thomas Hansen

   Too true, men som sagt: Nu prøver jeg med sonetter :-) Så kan man kalde det fri fantasi.

   Susanne Staun tilføjet,

   Thomas Hansen @ThomasTuxTech

   @SusanneStaun @larskohler Mit bud: Det første offer i en krig r sandheden. Og når doku bliver stemplet som partsindlæg, så r krigen begyndt.
4. Som svar til Thomas Hansen

   Susanne Staun ‏@SusanneStaun 20 t.20 timer siden

   @ThomasTuxTech @larskohler Så mangler der doku – nå, nej!. Så er det partsindlæg. Noget er galt! Sonetter, så? Nej: All content. #fuckall

Drøm om uudsagt sonetkrans

Steen Langstrup

12 hrs ·

I nat havde jeg en underlig drøm. Det var vinter med enorme snedriver udenfor. Vores lejlighed var den samme, bare meget større. Det er den tit i mine drømme. Der var lettere kaotisk i hjemmet, jeg husker ikke længere hvorfor. Måske var vi ved at pakke? Eller bygge om? Pludselig ringer det på døren, og da jeg kigger ud af dørspionen, ser jeg, at det er Lars Bukdahl. Jeg lukker ham ind. Han er meget forknyt, men virker samtidig ophidset. Han styrrer direkte ud på vores altan, der også er meget større end normalt. Det, han vil mig, er meget vigtigt. Jeg følger efter, selvom min søde kone sender mig alvorlige blikke. Det er virkelig et dårlig tidspunkt. Ude på altanen, mellem snedriver på størrelse med små biler, står Lars Bukdahl og ryger med skuldrene oppe om ørerne. Han vil betro mig noget, siger han og kaster hurtige blikke i alle retninger. Jeg spørger, om han ikke giver en smøg. Han smider en i sneen foran mig, og mens jeg samler den op, vågner jeg.
Jeg må nu leve resten af mit liv uden nogensinde at få at vide, hvad Lars Bukdahl ville fortælle mig. Jeg ved bare, at det var meget vigtigt.

• You, Lene Rikke Bresson, Per-Olof Johansson, Per Lau Jensen and 29 others like this.
• 

  Martin Dan Rasmussen Lyder helt Paul Austinsk

  12 hrs ·
• 

  Steen Langstrup Ja, faktisk. Det var mørkt udenfor. Kulsort, noir nattehimmel.

  11 hrs ·
• 

  Jette Pørkcen Gladbjerg Måske kommer fortsættelsen i nat

  11 hrs ·
• 

  Martin Dan Rasmussen Gætter på efter du samler den op og ser på Bukhave står han neglet op mod væggen med en kniv igennem brystet, en asiatisk Ninja kvinde kigger kort på dig, og siger - Bliv hos spøgelserne, det her er ikke din verden" og hopper ud i mørket. Bukhave når at sige et sidste ord inden han kollapser - Borgergade".

  11 hrs ·
• 

  Lykke Jensen Jeg er jo holdt op med at ryge., så hvad med smøgen kunne den ryger efter at ha ligget i sneen?????

  11 hrs · 
• 

  Anita Grün Meget sigende drøm!

  11 hrs ·
• 

  Steen Langstrup Det fandt jeg heller aldrig ud af, Lykke!

  7 hrs ·
• 

  Anita Lillevang Han ville nok fortælle dig, at han læser femikrimier i smug..

  10 hrs ·
• 

  Lars Bukdahl Jeg ville sige, at det var NU, du skulle skrive den sonetkrans, Steen!

  9 hrs ·
• 

  Lars Bukdahl Nu Susanne Staun ved nærmere eftertanke nægter

  9 hrs ·
• 

  Anne Nielsen Ja, den staunske sonetkrans! Jeg havde virkelig glædet mig til den og spurgt til den, jeg ved ikke hvor mange gange.

  7 hrs ·
• 

  Steen Langstrup Øhm, hvad er en sonetkrans?

  7 hrs ·
• 

  Anne Nielsen http://da.wikipedia.org/wiki/Sonetring

  

  Sonetring - Wikipedia, den frie encyklopædi

  da.wikipedia.org

  En sonet-ring eller sonet-krans er en samling af 14 sonetter, som opfylder nogle... See More

  7 hrs · 
• 

  Steen Langstrup Det er faktisk lidt sjovt. Jeg har haft en idé liggende i baghovedet i mange år uden at ane, at det var en sonetring Jeg tænkte bare det kunne sjovt at bruge forrige kapitels sidste linje som næste kapitels første linje. Men jeg mangler bare at finde den der tråd, som gør, at netop denne historie ikke kunne fortælles på andre måder. Ellers bliver det bare form for forms skyld.

Sonetkransekage (dit ord og bagværk!)

 (tilegnet Pablo Llambìas og hans strengt prosaiske 2014)

umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh
uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm
umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh
uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm

umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh
uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm
umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh
uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm

umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh
uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm
umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh

uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm
umh umh umh umh umh umh umh umh umh umh
uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm uhm

Ny karriere: Poesi-stalker

Susanne Staun elsker "når Pia Juul stalker mig", fremgår det af hendes Elsker/Elsker ikke-liste i Information - godt at huske på, når man jeg hende i et ellers glimrende og sjovt interview i 24syv igen og igen be- og afsværge "parnasset" - i forbindelse med hendes øjensynlige helt oprigtige og derfor totalt cool plan om at vende thrillergenren ryggen og skrive en sonetkrans: Parnasset interesserer sig kun for form, hendes sonetter vil også have indhold, til gengæld sjusker parnasset med formen, det vil hun sandelig ikke gøre. Skriv nu lige den krans først, Susanne, før du praler med, hvor betydningsfuld og formfuldendt den bliver! Og sikke dog noget massivt vrøvl om, hvad for et parnas (nu og da udskiftet med synonymet: Forfatterskolen) helt præcist? Er det Inger Christensens og Klaus Høecks sonetkranse, der er betydnings- og formløse? Jeg ved virkelig ikke om jeg tilhører parnasset, og i så fald hvilket, men det er åbenbart mig, der har provokeret Staun til - ikke thrillerfarvellet - men sonetkransambitionen, iflg. både radiointerviewet og det interview med Maria Tetzlaff i Politiken, hvor planen blev lanceret:

Allerede inden maden dukker op, forkynder Susanne Staun, at hendes næste bog skal være en sonetkrans. Det vil sige 14 sonetter med den forrige sonets sidste linje som den næstes første, og disse skal samlet danne en afsluttende 15. sonet./ En sonetkrans er nok det sværeste at skrive overhovedet, så for en thrillerforfatter er det noget af en udmelding, der falder i en solbeskinnet Cap Horn i Nyhavn. (...) »Det var simpelt hen for nemt at blive ved i samme genre. Så nu er et tid til noget andet. For mange år siden kritiserede Lars Bukdahl en krimi af Henrik Nordbrandt og skrev, at det svarede til, at jeg skrev en middelmådig sonetkrans. Så tænkte jeg: Hvorfor tror du den absolut skulle være middelmådig? Så nu vil jeg skrive en sonetkrans!«./ Arj, mener du det?/ »Ja, jeg gør sgu!«.Der har vi så rubrikken, tænker jeg:/ Men hvad vil du så gøre ved al din sex og vold?/ »Den har jeg ligesom udlevet. ’Al min sex og vold’ ... det er sådan noget, jeg ikke gider høre mere ... Nu vil jeg være en ordentlig Hausfrau ... der skriver sonetkranse«./ En anden grund til, at Susanne Staun har skrevet sin sidste krimi, er genrens ekspansion. Krimimessen i Horsens midt i marts har været som en familiefest for hende og en håndfuld andre danske krimiforfattere. Men nu er den blevet for stor og myldrende:/ »Der er så mange, der skriver krimier i håb om at blive den nye Stieg Larsson. Og jeg tænker bare: Gå dog væk! I elsker jo slet ikke litteratur!«.

Så kold og hård og præcis den sidste bemærkning er, og så op til den dér Krimimesse - bravo, frue!

Men hvad skrev jeg egentlig i min Nordbrandt-anmeldelse for ikke mange, men kun lidt over 2 år siden:

Det er svært ikke at sammenligne med Susanne Stauns skidegode efterårskrimi Døderummet, der også har en kvindelig retsmediciner i hovedrollen og ejer al den stilige saft og kraft og blodighed, som Keldby slagteren savner, herunder en reelt skræmmende morder. Og vi kan prise os lykkelige for, at lyrik ikke er en bestsellergenre, for ellers kunne Staun, der skriver alt for gode krimier til at tjene kassen, se sig fristet til at udgive en lige så jammerlig jævn sonetkrans!

Min pointe er, at Nordbrandt tydeligvis ikke har den fjerneste lyst til at skrive en krimi, han gør det kun for pengenes skyld, men eftersom der ingen penge er i sonetkranse, kan det kun være af lyst, Staun vil skrive én, og det gør jo fanden til forskel. Forud for radioudsendelsen havde 24syv-journalisten talt en smule med mig, og gennem ham undskyldte jeg overfor Staun, at jeg ikke troede på, hun ville kunne skrive en kvalificeret sonetkrans, ikke mindst fordi hun, hvilket hun (i krimisammenhænge i det mindste) helst fortier, er så forbandet litterært dannet (særligt hvad angår engelsk og amerikansk); jeg tror, hun kan skrive en seriøst sær og skæv og morderisk sonetkrans; i radioen afviste hun, at den ville blive morderisk, men jeg mente det især metaforisk, som i tagende blodigt livtag med den jo faktisk i mindst lige så høj grad som krimi- og thrillergenren røvirriterende sonetkrans-genre: Showdown i Sommerfugledalen!