Når virkeligheden overgår noten

Jeg opdagede først torsdag, da avisen var i trykken, at min note til WA bøger om, at poeter på + 50, nu (dvs. da) senest Nicolaj Stochholm, frivilligt eller ufrivilligt drev bort fra Gyldendal (og at flertallet af de tilbageværende spøjst nok havde Borgen/Vindrose-fortid), kunne have været endnu stærkere underbygget, nemlig med denne sensationelle opdatering fra Asger Schnacks Forlag:

Breaking News: Her ses digteren Marianne Larsen (født 1951, debut 1971). Hun udkommer i 2021 på Asger Schnacks Forlag med både et hip og et hurra! (Foto: Lars Gundersen)

BLÆST - MEN IKKE LÆST - IGENNEM!

Peter Laugesens genfundne 1979-manus Tohuvabohu, der udkommer om præcis en uge på Asger Schnacks Forlag, to dage før digterens 75 års fødselsdag - og det er vitterligt, som forjættet, det forunderligste tærskelværk, øjeblikkeligt uundværligt, nævenyttig (og nævnenyttig!) naivisme! Men det skal jeg nok granske og forklare nærmere i næste uges anmeldelse, lige nu er den sort-hvide eksistens mere end mirakel nok, og her er simpelthen bare et tekstopslag, side 46-47:

"med hvilken slags græs
   vil du dænge mig til

med hvilket nærvær
    ligge for min dør

hvorfra kommer spurvene
der døser på klaverets ansigt

hvorfra hyldens børn
der flyver i violinens bur


skiftespor, skifteord


betændelsen spiller på
nerverne som var de en harpe

det vil være en lettelse
at afbryde smerten med codyler

(græs og musik alene, på
grammofon, kan ikke klare det)

øjet løber i vand, lukker sig
mere og mere, men jeg kan ikke

se med det alligevel, rejse
på landet i en uge i morgen

socialkontoret i formiddag
ny rådgiver, nu kommer inga

og sidse med vasketøjet


så
er det senere

her er vi
på vej ud af døren

for at se på et skab
til sidses tøj

uden for er der tøsne
og det er lykkedes

at finde en tobak som
den gamle westmore


lad øjet brænde
gennem stenene
gennem kødet og knoglerne
gennem jord, vand, luft
og ild, brænd gennem branden
og brænd sammen, sammen
ikke en og en men to og to
og mange flere i ny
atmosfære af kærlighed
der flyder og skifter frit"

Det vildeste par

Pia Juul shared Louisiana Literature's photo.

Der sker mange vilde ting på Louisiana Literature men det her må være det vildeste!

Louisiana Literature

De er begge giganter i dansk litteratur. Dorrit Willumsen har modtaget de vigtigste danske priser foruden Nordisk Råds litteraturpris. Jess Ørnsbos skuespil 'Majonæse' er med i den danske litteraturkanon. I hans debutdigtsamling fra 1960 lød det: "Digteren er som en åben kniv læseren træder på”. Willumsen skriver overdådig prosa om menneskers problemer, ikke mindst i parforholdene. Senest i romanen 'Nær og fjern', som en anmelder skrev følgende om: “Yngre forfattere skal godt nok oppe sig, hvis de skal følge med her”. Ørnsbo har udtalt, at han “skriver med indvoldene” og har ikke lagt skjul på, at hans vilde, dissonantiske digte udspringer af en hård opvækst på Vesterbro. Willumsen har skrevet om Ørnsbo i sine erindringer. Han går sine egne veje og har ikke optrådt på en scene siden 1980’erne. Om få uger kommer der en ny bog fra ham, som hedder ‘Sidste udkald’. På Louisiana er det første gang, de to forfattere, som har været gift i flere end 50 år, optræder sammen siden 1967. Vi glæder os til at præsentere Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo i samtale – to enestående og meget forskellige forfattere – på festivalen!

Anders Jørgen Mogensen Vild booking!

Anders Jørgen Mogensen En anden vej ind i Ørnsbos forfatterskab er dette udvalg. Hop ud i det.

Anders Jørgen Mogensen Jeg kan kun anbefale alle at læse Ørnsbo roman Dullerdage som jeg regner for en af de bedste danske romaner fra 1970erne. Jeg har aldrig læst noget lignende. Så vild.

Lars Bukdahl Wild! Ved vi hvor Ørnsbo udgiver sin digtsamling og præcis hvornår?

Louisiana Literature Lindhardt & Ringhof, 18.8
(LB nu: første digtsamling af JØ, f. 1932, siden Ronkedorier, 2004, første nye digte siden de sidste i Udvalgte digte 1952-2012, 2016)

Lars Bukdahl Louisiana Literature Yes!

SØNDAG 21/8 15:30!!!

Det var rigtigt nok og alt for vildt og lidt guddommeligt

Simon Grotrian læser op i Café Teatret for 3 timer siden, af vistnok nye salmer, foto af Martin Glaz Serup - vi var der også, ovre i venstre side, og fik den mest præcise gåsehud, men først snublede jeg op af trappen og hilste på og var helt stjerneramt og mumlede et eller andet håbløst om, at det var længe siden, det er det så ikke mere!