Mettes brillant bitre kærlighedsdigt

Jeg skrev i en blogpost nedenfor om brillant bitre kærlighedssange; Mette Moestrups nye, tæt og eksplosivt ambitiøse digtbog Dø, løgn, dø indledes med flere overlegent aggressive digte om i hvert fald også (ved siden af alting, den hvide mand, kapitalisme etc.) kærlighed, digtet, der hedder "Penge", læser hun performativt afpisset og afpissende op på en hjemmevideo (som i en video optaget i digterens hjem), som Gyldendal har lagt ud på YouTube (jeg kunne ikke åbne den inde på Gy's egen hjemmeside). Her er først videoen og så digtet:

PENGE

Du slikker på penge, patetisk, pakker indre
organ ind i sedler, ruller bundt rundt om lem,
gokker den af, du ka', du ka', du-
kater, stakater, moneter. Oh, it's so
dirty, honey. There's no such thing as
dirty money. Oh, it's so
dirty, honey. There's no such thing as
dirty money. Eller mere pærcist: En sløret vision
af noget, som ikke er dig - i et digt.
Noget sløret, slapt. En figur af pap
harker sej sperm op med lunger
uden på vatskuldre. Ludende
vat. Hvidglødende vat.
Pap i brand. Det var nat
med at slikke sår i går i vår for år
og ar siden, så hvornår, hvornår
er sejren vor? Hvem vi end var. Jeg forstår
ikke spørgsmålet: Føler du dig ren nu?
Det er ikke meningen, at man skal svare ja. Nej,
meningen er, at man skal føle sig uren
som ... beskidte penge, eller hvad? Penge. Penge. Blod-
penge bløder ikke, overhovedet ikke
som en person i den fødedygtige alder.
Og hvis personen støder dødt væv, hypotetisk,
en nærmest cylinder- eller lille kønsformet
ikke-krop ud af kroppen, så
er det hverken urent eller rent. Det
tjener ingen penge, tjener ingen herre, tjener ingen.
TJENER INGEN PENGE TJENER INGEN HERRE TJENER INGEN
TJENER INGEN PENGE TJENER INGEN HERRE TJENER INGEN

Stik ham Iben 1000-vis af moneter - i en sportskage

Litteraten Iben Holk, der i sin tid redigerede alle de fantastiske, værk-for-værk-portrætbøger om Seeberg, Inger C, Højholt (et afholdt og gennemslidt bind i min reol), Gustava, Nordbrandt m.fl. mangler, meddeler han i dag i en mail, en masse 1000 kroner til at udgive sin comeback-portrætbog om Jørgen Leth, hvor alle mulige kloge hoveder og jeg skriver om samtlige Leths bøger (jeg om Sportsdigte), og kan nogen da tage at give ham de penge, besværger jeg, hvad med et cykelfirma, Kildemoes!?

Og så kom jeg i går i en anmeldelse i tanke om DIGTEREN Iben Holk, der udgav tre aggressivt lækkert æsteticistiske digtbøger i begyndelsen af 70'erne, Skin, Skum, Ruter, her er kampdigtet (mod al gråmeleret, Mao-uniformeret 70'erhed) "La Glace" fra Skum, 1974:

På det lille Konditori anbragte vi os
Bag et af de små Marmorborde og bestilte Kaffe
Vi var et stykke Tid noget uenige om
Hvilken Kage vi ville spise til!

Om det skulle være en Appelsinkage med
Karamelerede Appelsinstykker eller en Hindbærtærte
Med friske Hindbær, Naturgelé og Flødeskum?
Gud! hvor var det svært at bestemme sig . . .

Jeg lukkede derfor Øjnene og fandt på den Måde
Frem til en Georginekage og blev glad
Da jeg opdagede at den bestod af Makronbund
Og Syltetøj og Creme.

Min Ledsagerske følte Lyst til at prøve med en
Sportskage men foretrak alligevel en Valnøddekage
Med Mokkaglasur og Flødeskum med hakkede Valnødder!
Serveringsjomfruen serverede . . .

Og vi skiftedes til at spise af Hinandens Kage
Og inden vi forlod Konditoriet bestilte vi endnu
To Kopper Kaffe for ikke at skulle sidde
Med tomt Service og ryge Cigaretter