fx Jørgen Leth, der selv har folk til Cohen, jf. hans svar på enquete i anledning af Leonards 80 års fødselsdag den anden dag:
Når Jørgen Leth har indtaget sin aftensmad, drukket sin vin og fået sin kaffe, da beder han sin assistent skænke ham et glas rom og sætte Leonard Cohen på afspilleren.
Sådan forløber mange aftener i Haiti. De samme sange. Igen og igen.
»Jeg har bedt min assistent om at sætte pladen i gang igen, hver gang den stopper. Jeg kan godt lide gentagelserne,« siger Jørgen Leth, der kan identificere sig med den længsel, som gennemsyrer mange af Leonard Cohens sange.»Jeg er ensom i den situation. Jeg sidder alene og klynger mig meget stærkt til melankolien i musikken. Jeg kan virkelig identificere mig med Leonard Cohen. Både hans forelskelser og hans længsel kan jeg mærke helt tydeligt. Jeg er meget berørt af hans stemme og hans personlige historier. Altså, jeg har jo selv tænkt og beskæftiget mig med emnerne i mit eget værk, men han formår af tilføre melankolien en helt speciel tone, som går rent ind. Ja, han er som en bror for mig. En soulbrother. Han betyder lige så meget for mig, som Marvin Gaye, James Brown og Otis Redding gør.« Jørgen Leth føler sig direkte inspireret af Leonard Cohen. Ikke mindst i trioen Vi sidder bare her - med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig - hvor digteren taler oven på musikernes lydbilleder. Her behandler digteren alt fra forelskelsen til frustrationen over ikke at kunne få noget fra hånden. »Ærligheden er min styrke, jeg holder intet tilbage. Sådan er det også hos Cohen, som aldrig er bange for at vise sine mørke sider. Han lægger det hele frem, og det kan jeg godt lide. Det er der mange, der kan lære noget af,« siger Jørgen Leth, som har oversat et par af Leonard Cohens digte til "Længslens bog", der udkom i fjor på Gyldendal.
- forskelllige velklædtheder - har nogen nogensinde set Jørgen Leth med hat? Endsige kasket!?
