Modtagelse af cookies er blevet nægtet

Firefox har opdaget at webstedet viderestiller forespørgslen til sig selv på en måde, der forhindrer den i nogensinde at blive færdig.       

  Dette problem kan nogle gange skyldes, at cookies er slået fra, eller modtagelse af cookies er blevet nægtet.

- hvilket minder mig om dette digt af Per Højholt, hvor problemet vel er omvendt, at programmet aldrig holder op, fordi biografgængerne bliver ved med at modtage lagkager (og på fredag åbner der en udstilling med Jørgen Leth på Gl. Strand, hvor man med garanti kan se Andy Warhol ikke nægte, men have et forfærdeligt besvær med at at spise en hamburger):

Jeg rækker en lagkage ind i mørket til Jørgen Let
som sidder inde i mørket og spiser lagkage og nikker
til sin gamle film og jeg sætter mig ind til Jørgen
Leth inde i mørket og vi sidder og ser han gl film
mens vi spiser lagkage og nikker og rækker rækker af
lagkager længere ind i biografen til alle de andre
som sidder derinde for at se Jørgen Leths gamle film
og spise lagkage og nikke op til billedet i mørket

Lagkagelauget

Knap havde jeg fået vejret efter mit livtag med Lars Nørgårds tegning af en cyklist med katteøjne og -hoved i baglommen - publiceret og kommenteret som blæksprutte i WA Bøger i fredags - før han sender mig endnu en umulig tegning, nemlig ovenstående, med emnet "lagkagesadler kan hurtigt blive forårets store dille(r)" og følgende dare nede i mailen: "hov, der røg smilet. Skal jeg nu i gang igen. Nej, men nu har du den." Og denne cyklist er sgu fandme da flere gange kompleksere end den forrige: Der er et cykel-lag, et musik-lag, et bokse-lag og frem for alt et lagkage-lag. Og hvis vi starter forneden, så er det jo en væltepeter, en børne-væltepeter, med noder som pedaler, og sadlen er rigtig nok et stykke lagkage, med flødeskum på toppen, der tilsyneladende genererer flødeskumsskyer hele vejen rundt om cyklistens bare røv, der på sin side er solidt placeret på lagkagesadlen, parallelt med væltepeterens ene cykelhjul har cyklisten kun ét (synligt) barfodet ben, bukseløs er han, men ikke trøjeløs og højt oppe på trøjen fungerer et cirkelrundt klaviatur som et særdeles stramt bælte, kroppen synes voldsomt vredet rundt, men lad os sige, at det er i højre arm, han holder en banjo med kun én intakt streng (ud af tre), der enten attakeres af lagkagesadlens flødeskumsskyer eller også emanerer sine egne, venstre arm er stukket ind i en dobbelt boksehandske, der også er et øre, cyklistens, og som en "forgrening" af cyklistens hoved er stukket ind i fra den anden side, hovedforgrening nr. 2 ender i en mere reel bokshandske, der mellem tommefinger og lab holder et par (Man Ray'ske) læber, hovedet op til halvdelen af øjnene er skjult af en kæmpe flip, og på den meget smalle, overskårne isse står et fad med en (så vidt vi kan se, sadel-stykket kan udenfor vores synsvinkel sagtens mangle) hel lagkage. Her er et forslag til, hvad cyklisten siger (inde bag flippen, derfor er han nødt til at råbe):
JEG ER LAG PÅ LAG SLÅET TIL LIREKASSEAND, HVIS IKKE SIMPELTHEN KAGEAND - I KAN IKKE SE MIT NÆB, MEN TAG OG HØR MIT RÆB - AF TONEDØVE KREDITFORENINGS-KONDITORER, DER IKKE VED NOGET BEDRE END AT TAGE RØVEN PÅ FREDELIGE EKS-EL-KLAVERBOKSERE OG PLACERE DEN PÅ SKUMFØDT SITUATIONSKOMEDIE; JEG LÅNER SLAGKRAFTIGT ØRE OG HOLDER - I STRAKT HJERNEVINDING - MIN KÆFT!