Viser opslag med etiketten generation etik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten generation etik. Vis alle opslag

fredag den 28. februar 2014

Generations-jon'er og -aversioner

(i forlængelse af Olga Ravns-ikke-manifest)

i fremtiden er min ambition at være bannerføre for 'generation sut mine digitale boller med dine litterære begreber som ikke vil noget i verden' eller noget 

min pave ringede, han er i thailand: må jeg tale med generation trut? øh hvad? må jeg tale lidt med generation pu ha? øh hvem? generation okkedog, generation fiskeforhud, kan jeg få lov at tale med generation klejnsmed? jeg hedder bjørn. ja du hedder generation hvalpehelvede, du hedder lille generation kolesterolmagnet. er der sjov i thailand? jeg er på vilhelmsborg kro med generation fismæså, jeg er i uganda med generation bøsseøren, jeg har trykket modtager betaler, farvel.
 
Så tilhører jeg Generation Uetik? Øhhh???

Kan Bjørn Rasmussen ikke skrive en rockerroman, please?

Jeg vil meget gerne skændes med Olga Ravn kækt tågede ikke-manifest i dag i Information, hvor hun kalder visse "kritikere" (foruden mig er kun Niels Frank og Jeppe Brixvold, primært digtere vel da, navngivet) for tøsedrenge:

Der er så meget, de er så bange for. Der er så meget, kunsten ikke må være. Den skal være et frirum, men for mig at se resulterer det bare i, at intet må komme ind til den. Og så står den der helt alene og kradser i gruset med sin støvlespids.

- hvilket himmelråbende vrøvl Kunsten må, ifølge mine samlede kritiske skrifter, være og stå åben overfor ALT, så længe den er det og gør det på kunstneriske betingelser og med kunstneriske kvalifikationer: LORTET SKAL VÆRE SKIDEGODT SKREVET (ELLER STJÅLET, JA, JA), ELLERS ER DET BARE NOGET LORT. Og nej, okay, jeg har så et problem med nemlig, at kunsten skal være moralsk og opbyggelig og bedrevidende og politisk korrekt, det har du så ikke, Olga!?

(og i dette øjeblik har Lars-Emil Woetmann på FB linket til en generationsartikel  i Information fra 2007, hvor jeg, med udgangspunkt i Maja Lee Langvad og Mette Moestrup, udtaler, og jeg kan ikke være mere enig:

"Der er en åbenhed over for, at verden også er politisk, og at man skal tage stilling til den, at litteraturen ikke bare er en boble. Og den kombinerer man så med al den anden støj, man har i hovedet, livets mening og kærestesorg og sager," siger Lars Bukdahl, der mener, at den nye litteratur lukker verden ind i poesien. Og ikke gør som i 80'erne og 90'erne, hvor poesien var et sted, hvor man lukkede al støjen ude og talte rent og purt. I dag er digtningen i karambolage med virkeligheden.
"Før i tiden kunne samfundsfag få lov til at have samfundet helt for sig selv. Det kan det ikke mere," siger Lars Bukdahl.)

Men, men, men og APROPOS ETIK - i EN HELT ANDEN KONKRET FORBRYDERISK OG MORDERISK BETYDNING, jeg har slet ikke tid til det skænderi nu, fordi jeg skal ind på Ekstra Bladet og diskutere rockerlitteratur med Brian Sandberg, og I kan følge tvekampen LIVE på ekstrabladet.dk her klokken 11:


SKAL ROCKERE: Føj, da føj...

HA' TALETID? Gucci-rockeren og boganmelderen tørner i dag sammen i tv-debat på ekstrabladet. dk

af SUNE FISCHER

Weekendvisens anmelder, Lars Bukdahl, gav rockerbogen ' Exit Hells Angels', det glatte lag, da han i januar anmeldte bogen. Nu får bogens hovedperson, Gucci-rockeren Brian Sandberg, mulighed for at give svar på tiltale, når anmelderen og Gucci-rockeren i dag tørner sammen i debatprogrammet ' Frontalt' på ekstrabladet. dk. Emnet er, om rockere og bandefolk skal have taltid i medierne og ret til at udgive bøger. Disse mennesker vinder ikke ved nærmere bekendtskab, de fascinerer heller ikke, og de keder langt mere end de frastøder, sølle, afstumpede og sentimentale som de er'. Sådan lød det i Bukdahls indledning til anmeldelsen, hvor han gjorde rede for, at han inden for det seneste år havde anmeldt tre rockerbøger.' Forhåbentlig er det min sidste', lød det videre, inden han gik over til at sable både bogens forfatter, Søren Baastrup, og Brian Sandberg ned til sokkeholderne. Sandbergs beskrivelse af sin exit fra Hells Angels beskrives som pigefnidder. Forfatteren skældes ud for at at have solgt ud af sin journalistiske integritet og for en eklatant mangel på kritik overfor kilderne. Ud over at være litteraturanmelder på Weekendavisen er Lars Bukdahl digter med en lang række udgivelser bag sig. Du kan se debatprogrammet ' Frontalt' fra klokken 11 i dag på ekstrabladet. dk

- HER LINK TIL DUELLEN - jeg morede mig vældigt, kan man forhåbentlig se

fredag den 14. februar 2014

Uden ikke og med

Min hektiske Blæksprutte i dag om Generation Etik burde have været dobbelt så lang, og hvis jeg havde bevaret alt det , jeg selv klippede ud undervejs, ville den også være det. Mest ked - fordi det ikke forsvandt med min gode vilje, og fordi fraværet gør tekstens sidste del uklarere end nødvendigt - er jeg af et manglende IKKE: præciseringen af nemlig, at Olivia Nordenhofs poesi bliver skøn, fordi den IKKE formår at være så etisk renfærdig og revolutionær, som den gerne vil være (og Elisabeth Friis, Peter Nielsen og andre vistnok påstår, at den faktisk er - jf. Rolf Sparres jumbo-blogpost), sådan lød passagen i min første udgave (siden røg mit IKKE også ud af min anden udgave): 

-->
  Den store, etiske heltinde i artiklen og i Information som sådan er Asta Olivia Nordenhof, vinder af avisens og Testrup Højskoles Montanapris i år.
  Nordenhof er i hvert fald en stor digterisk digter, og klart nok tilføres hendes poesi en vældig dynamik af hendes forsøg på at tale helt rent fra hjertet et eller andet vaskeægte sted hinsides den litterære institution, nordvest for internettet – og af at det forsøg selvfølgelig aldrig kan lykkes: Der er hele tiden alle mulige filtre og al mulig litteraritet på færde, heldigvis!
  Men lytter man til Nordenhof-lovprisningerne, lyder det som om, forsøget faktisk lykkes, at etikken går helt rent igennem.