Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag

onsdag den 15. maj 2013

Maj afsløret

Morten Chemnitz' fint fine debutbog Inden april (anmeldelsen af hvilken står i kedelig kø på WA) slutter SOM BEKENDT lige akkurat inden april:

Martsjorden. Hvor i det små det blå som tidligt blomster foldes op. Op over bladene. de grønne folder som folder sig udefter under det grå.

Som har et hen imod med sig. Udstrakt udenom.

Inden april.

- I det svenske nettidskrift Et lysanda namn kan den aktuelle, så godt som OPULENTE fortsættelse læses, som bærer den helt rimelige titel:

Foråret


Jeg forestiller mig angribeligheden som eneste forudsætning.

Mælkebøtterne med det sidste af solen. De fligede blade strakt frem over græsset. Og over åen pilegrenenes spinkle og aflange, hvidgrønne løv. Stammens furer gentaget, uden tyngde, i vandfladens krusninger. Bregnerne brudt frem af græsset, endnu sammenfoldede.

I frugttræerne blomsterne som taber de rødkransede blade enkeltvis. Næsten vandrette flokke i vinden i skyggen. I dynger i kanten af græsset de nedfaldne blomsters adskilte blade. I foråret med den tid i sig som gør det går i stykker.

De sidste, store og hældende, næsten ødelagte påskeliljers løse kronblade. Over apriljorden under pæretræet. Inden natten, og inden det blå i de snart blå nætter.

Aftenregnen i de afblomstrede hyacinters sammenfaldne blade. Som korte, mørke strøg i pæretræets lysebrune bark. Og ad de lukkede, tæt sluttede, høje tulipaners stilke.

Vårfladbælg og vild kørvel. Døvnælder blomstrer. Bregnerne står halvvejs foldet ud.

Hele vejen langs vandet den syrligt duftende hæg. Hægens klaser som falder frem over brombærkrattet under regnen. Og ligeså pludselig og let afviselig som hægens blomster gråden. Det tætstillede gule som de hvide kurvblade omgiver. I de nye tusindfryd inden hylden. Hylden med de dybe kamme og furer i den ældede bark.

Mange mælkebøtter i det majhøje græs. Enkelte afblomstrede allerede, kuglerunde, værgeløse. Løgkarse i klynger på skrænten ved banen, alle vegne. Under ellens i støvregnen, disen, glinsende sorte kogler. Æbleblomsten foldet fra sit røde allerede.

I bedene, før det sorte træværk, forglemmigejerne. Kodriver, kærmindesøster og svovlgul anemone. Syrenerne snart. Og under dem i hårde, matte flokke den fligede tvetand. Svaleurtens ranglede stængler nede ved bækken. I aftenen solsorten igen.

Måske i foråret, i forårets forsvinden og udfoldelse, tilnærmelsesvist et vi af en slags. 

- JA! (og nu er det Lars, der som sædvanlig råber) VI ER SGU DA TILNÆRMELSESVIST SÅ! 

onsdag den 24. april 2013

2 forårsmarkører markeret (og her markedsført)

1. En Kung Fu-is spist

2. Frederiksberg Have omkringvandret håndholdende

men fordi det er en enormt skrøbelig fornemmelse af forår, turde jeg ikke gøre det på 1 gang, det ville have været hybris de luxe - især hvis jeg også havde nynnet "En nat bliver det sommer", og det har jeg ikke engang gjort som sin egen ting og slet ikke kombineret med isspisning eller haveomkringvandring, men nu er jeg bange for at komme til at gøre det ubevidst og spontant, fordi jeg skriver om at gøre det her, så blogposten stopper brat.

tirsdag den 13. marts 2012

Er det forår nu?

Radiserne-stribe i Herald Tribune:

Is it spring yet?

You came over here to ask me that?

You have a brother and a sister at home ... Why dont' you ask them?

They get mad when I ask stupid questions

Spring is next week

Thanks for not getting mad ...

lørdag den 7. januar 2012

Sig glædende typologi

(forårssæsonpræsentation i Politiken, altid melodramatisk læsning!)

Glæder mig trygt (tryg ved at og ca. hvordan det nok er godt (men selvfølgelig kan det overraske ved at overraske)) til Christina Hesselholdts Selskabet gør op, Stine Pilgaards (debut) Mor siger (har bladret! og læst forstadier), Mette Moestrups Dø, løgn, dø (har læst/hørt flere (sandsynligvis inkluderede) digte), Peter Laugesens Yak og yeti, Klaus Høecks Live og Pia Juuls (det er nu fastslået, at det er en novellesamling) Af sted, til stede.

Glæder mig utrygt (trygt ved at det nok er godt og utryg ved hvordan det nok er godt (men selvfølgelig kan det godt overraske ved ikke at overraske)) til Ida Jessens Ramt af ingenting, Kristina Nya Glaffeys Padder og krybdyr (har bladret!), Sissel Bergfjords Sortedam, Olga Ravns (debut) Jeg æder mig selv som lyng (har bladret!), Rasmus Halling Nielsens (overgrundsdebut) Tvillingerne, Mia Degners (debut) En lodret drøm og Amalie Smiths I civil.

Hvilken er en fantastisk bunke at glæde sig til! Tænk hvis jeg også får lov at anmelde nogle af dem (1 har jeg fået betroet!)!

fredag den 6. maj 2011

Forårets rygmærke ved Skt. Jørgens Sø

Enemærke & Hansen, stod der.

Nogle er på mærkerne, nogle beder andre holde sig fra deres enemærker, nogle bærer deres enemærke rundt, hvor de står og går og cykler, eller rettere enemærket hjuler dem rundt og altid er de på pletten som fx Enemærke & Hansen

søndag den 13. marts 2011

Foråret truer

Trækfuglene kommer
og et fly fra Thailand.

torsdag den 1. april 2010

Forårsmistanke

pip poppes;

pop pippes.