Viser opslag med etiketten det tørre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten det tørre. Vis alle opslag

fredag den 16. august 2013

Det tirrede

Må man godt polemisere på dansk, når man er i Frankrig?

Okay, det gør jeg så.

Af alle kræfter må jeg fortælle mig selv, at bare fordi Mikkel Frantzens anmeldelse af Johannes Anyurus roman En storm kom fra paradiset i Information er kriminelt begejstrings-anstrengt, betyder det ikke, at romanen ikke er glimrende.

Slemmest er indledningen, der er rent flom:

Man kan som forfatter skrive nogle bøger, modtage penge fra staten, have sit på det tørre og tænke: Jeg har mit på det tørre. Disse forfattere findes. Og så findes der dem, hvis indsats er større end som så. Det betyder ikke nødvendigvis, at de sidste er bedre end de første, men det er de nu ofte. Svenske Johannes Anyuru er.

Hvad i alverden betyder det, at en forfatter har sit på det tørre på penge fra staten (hvor stor en gennemsnitlig, årlig ydelse er det? den må være temmelig stor - hvis det ikke skal være vådt bare engang imellem) og tænker (udenfor sine værker, i sine værker, i og med deres beskedne ambition, hvad i alverden betyder det?): Jeg har mit på det tørre, og hvem tænker Frantzen helt præcist på, kan vi få nogle navne, og mon ikke Johannes Anyuru har fået en del penge fra den svenske stat? Men han tænker så bare ikke: Jeg har mit på det tørre, og hvordan gør han ikke det? Det gør han ved at foretage den større indsats, det er at skrive en roman om sin far, der er jagerpilot og flygtning fra Uganda, men hvad nu hvis ens far var og blev lektor i teologi på Aarhus Universitet, tænker man så (mere), at man har sit på det tørre, hvis man skriver en roman om ham, eller bør man så finde på en fiktiv flammende skæbne at skrive om, en eksileret brandmand fra Kaukasus, når man ikke selv er så autofiktivt privilegeret. Eller har det ikke noget med boydbuilder-autenticitet at gøre? Ikke-tænker man bare massivt flerdobbelt: Jeg har mit på det tørre, når man skriver en tyk roman med globalistisk motiv og mytologisk vingesus og poetisk styling, der er god? Men hold kæft, hvor er det en lige så slem (og/fordi uklar - hvad, hvad, hvad betyder det at (mistænke andre for i en eller anden konkret/abstrakt forstand at) tænke: jeg har mit på det tørre???????) hierarkisering og inderligt, totalt forvrøvlet!

Og så bare et par sjove passager:

1.
Man kan skrive om far, og man kan skrive om mor, og Anyuru gør det første.

Og man kan skrive om mor & far, og man kan skrive om søster og bror og bedsteforældre, hver for sig eller til sammen, og onkel fra Amerika.

2.
Det er også en klog bog. Der er referencer til Frantz Fanon og Formand Mao – og til den tyske tænker Walter Benjamin, som har skrevet om historiens engel, en engel der bevæger sig baglæns ind i fremtiden, mens han eller hun stirrer tilbage på fortiden, hvis ruiner bare bliver ved med at hobe sig op.

Den akademiske definition af klogskab: Litteraturhenvisninger! Til (revolutionære - det er 2013!) teoretikere!