Konkretismen lever og har det godt - rundt i hjørnerne

Til katalogavisen for  KBH LÆSER 2016, der kan læses elektronisk her, bidrager Bjørn Rasmussesn med en sidestor konkretistisk poesi-installation, hvor dette digt står og dirrer i midten af voldsomme ord- og bogstav-bevægelser:

en pik af sne
en vedbend klatrer
kom alle herrens heste
og bortfør mig
ind i dine ødelagt nerver
rejser vi os som
en pik af sne

- men frem for alt har claus ejner det sidste par måneder været ramt af en veritable konkretistisk raptus (inkl. studier af konkretismens historier og hovedværker) inde på Facebook, som det er en sand fornøjelse at følge. Dette nylige resultat er i mit konkrete hoved allerede en klassiker:

I dag forsvandt Vejle

Min anmeldelse af Peter H. Olesens roman Et hus er ikke et hjem i WA i dag mangler af pladshensyn sin slutning, der ikke var en anmeldelse af romanen, men af en anden bog; den usynlige udeladelse gjorde den samlede tekst surere end intenderet:

-->

Den herligere Olesen-bog for mig er efterårets underfundige samarbejde med digter og billedkunster claus ejner, Atlas over Vejle, hvor Vejle-fraflytteren Olesen skriver uvilligt nostalgiske digte om Vejle-destinationer, som Vejle-fastboeren claus ejner opsøger og affotograferer og/eller udsætter for mini-happenings. Ved siden af digtet ”Stejle Vejle” har claus ejner til eksempel taget tid på sin opvandring ad samtlige bakkede veje, her digtet:

  ”Ømkulevej, Kiddesvej, Uhrskovvej,/ Gl. Kongevej, Strandgårdsvej, Dornsvej/ og så selvfølgelig Christian Winthersvej./ Gader og veje i Vejle og omegn / som hører til blandt landets 16 stejleste strækninger./ Det giver mig en stolthed/ som jeg slet ikke ved/ hvad jeg skal/ stille op med.”

  Det jeg kan anmelderen godt stille noget op med, han – og hans kunstnerkumpan - ligner faktisk nogen.

Jeg likede lige nu dette 6 minutter gamle digt af claus ejner

Claus Ejner

6 mins ·

foråret er en donut
sommeren er en othellolagkage
efteråret er en brunkage
vinteren en træstamme

UnlikeUnlike · · Share

• You like this.
• 

  Write a comment..

Værkbrudne dryp

claus ejner:

Så blev mit digt om bruseren på hotel Montana alligevel ugens digt i weekend, det er da ok, men opsætningen er sku helt fucked! Ideen med digtet går jo helt fløjten, den skal læses oppe fra og ned hvilket jo er med til at understrege tidselementet mm - se det rigtig sat op på Lars Bukdahl blog: http://bukdahl.blogspot.dk/2014/06/afviste-dryp.html?m=1

• Claus Ejner Bogen kan i øvrigt bestilles på oeverstekirurgiske@gmail.com
• 

  Birgit Bjerre nej hvor dumt sat op. Nu er det mere fire brusere i et omklædningsrum, damn
• 

  Claus Ejner Hahaha ja havde ikke en gang tænkt på det var fire brusere - den var sku god/godt iagttaget 
• 

  Katya Sander – en bruser kan vel godt dryppe ud af flere af hullerne på én gang? (Bare lidt ekstra-irriterende, som en form for bonus)
• 

  Claus Ejner Katya Sander Jo men så ser du digtet mere som billede end som lyd/hændelse over tid
• 

  Katya Sander Jeg forstår dit spørgsmål. Jeg ser det nok lidt som billede med indbygget hændelse (a la tegneserie-billeder, hvor der godt kan være tid/hændelse i ét billede). Men jeg kan forstå at du har set det lidt som et nodeark? Det havde jeg slet ikke tænkt på.
  
  Claus Ejner det er faktisk lidt vanskeligt at beskrive/forklare også fordi det enkle dryp jo er nedfældet som det kom, men ved at digtet er en samlet bevægelse nedad betones et tidselementet, altså at der er en afstand mellem de enkle dryp i tid!, det enkle dryp bliver jo først et dryp idet de rammer gulvet, i den forstand er dryp-digtet jo som sådan ikke ment som et billede i betydningen øjebliksbillede/som et screenshot, af en serier dryp på vej ud af et brusehoved

BREAKING: Jørgen Leth filmer med sin mobil og ved ikke hvad han skal bruge det til

Jeg købte Politiken i dag, og det viste sig at være fordi, Simon Staho og Jørgen Leth taler sammen om, hvor misundelig Staho er på Leths kompromisløshed; Staho er virkelig god til at rose Leth, og det er Leth god til at være glad for, men bedst er de til sammen at tale ondt om alle de andres lort:

STAHO: Nøjes med det, der er. Eller man kunne sige: ' Der er ikke andet end det, der er', som du har skrevet. Et nøglecitat, jeg fandt i min undersøgelse af din lyrik. Det er væsentligt. Som en tilgang til at turde livet og til det at skabe. Lad os se på tingene og gå til livet, som det er, og ikke som det burde være. Ikke det udenom. Ikke på alt det, der ikke forbinder du og jeg.

LETH: Ja, ikke noget af det der ' burde'. Jeg bliver mere og mere fremmed over for alt det moralske præk. I litteratur og film og ja, også i Dagbladet Politiken. Det er kraftedeme utroligt, at der skal være så mange referencer til, at man skal opføre sig ordentligt. Det er dødsens sygt.

STAHO: Det ' burde' har også sneget sig ind i den kreative proces. Helt fra første færd bliver der spurgt - og man spørger sig selv: Hvordan passer ideen ind i i treaktsmodellen? Hvordan er udviklingen i forhold til modellen?

LETH: Hvad skal vi fortælle ..

STAHO ... Hvad skal publikum føle..

LETH:... Hvad skal gives videre ... hvad er godt for samfundet ... pis og lort!

STAHO: Hvordan skal filmen sælges? Hvornår ... til hvem ... til hvor mange?!

LETH: Det er en latterlig tanke!  (...)

STAHO: Du har som en femte kolonne lavet film, der er langt mere radikale end dem, vi laver i dag. Du har ingen strygere. Du har intet føleri. Du har ingen leflen for publikum. Du bruger ikke alle de kendte kneb, der får folk til at føle noget bestemt. Vi gør sentimentaliteten til gud og regner ud, hvad der kan manipulere publikum et bestemt sted hen.

LETH: Susanne Bier-effekten: Den beregnende sentimentalitet.

STAHO: En af de største komplimenter, jeg selv har fået, var en svensker, der sagde: »Jeg følte slet ingenting, da jeg så din film«. Jeg tænkte: Hvor fantastisk. Så er der renhed.

LETH: Mente han det som en kompliment?

 STAHO: Nej, jeg tror, han havde forventet at blive dybt berørt. Men jeg tænkte: Når man ser på et maleri, står man jo ikke med et lommetørklæde. Kunne det ikke være fint også i filmen at kunne have æstetiske oplevelser uden at blive berørt på netop den måde? (...)

LETH: Måske skal vi tilbage til undergrunden. Frigøre os fra hele systemet og lave film uden støtte. Uden distributionsapparatet.Måske skal vi vise filmene på kunstgallerier i stedet for i biograferne? Pointen er at respektere det publikum, der er. Også selv om det er 300 mennesker. 300 har også værdi. Men 300, 3.000 og selv 30.000 er foragtelige tal i filmbranchen. Men hvorfor egentlig? Kun sammenlignet med, at 300.000 er fastsat som det rigtige publikumstal for et kunstværk. Hvorfor?

STAHO: Måske valget efterhånden står mellem de små projekter eller helt at lade være. Det er i hvert fald for hårdt at se sine børn blive kvalt.

LETH: Det skal nok komme. Jeg er begyndt at filme på min telefon. Uden at vide, hvad det skal blive til, eller hvor det skal vises. Men det kræver en ny struktur. Det kræver, at kunstnerne selv bliver producenter. Igen. Det var de jo i 1970' erne. Jeg var selv producent på en halv snes film, på 'Det gode og det onde', på ' En forårsdag i helvede', på ' 66 scener fra Amerika'.

STAHO: Instruktøren skal til at ligne digteren.



 -  billede af claus ejner, netop lagt på Facebook, illustrerer interviewet meget fint

Afviste dryp

Det her digt blev afvist som kandidat til Ugens digt sidste uge:

bruseren på Hotel Montana, værelse 401, kl 01:03

dryp


dryp

dryp
dryp


dryp


dryp

dryp

dryp
dryp

dryp

dryp
dryp, dryp
dryp
dryp
dryp, dryp
dryp, dryp, dryp

dryp


dryp




dryp

digt fra claus ejners digtsamling Hjertet der faldt i søvn, Biblioteket Øverste Kirurgiske

2 blidt blodige blogs

Velkommen til to nye, forjættende offensive blogs:

Hvedekornsdigter og billedkunstner claus ejners

intellektuel amputation

og Kronstork-antologi-stjerne og Forfatterskoleelev Asta Olivia Nordenhofs

JEG HEDDER MIT NAVN MED VERSALER

- få dem venligst begge to på din blogrulle, Martin, for det er den, jeg følger med fra!