En svensker siger noget klogt om bloggeri

Fra klumme i Aftonbladet af Magnus William-Olsson, der er medarrangør af den Kritikfestival, der lige nu kører for fuldt blus (googl!) i Malmö og København, og som jeg skammeligt nok ikke har fået nosset mig sammen til at deltage i:

Offentligheten har partikulariserats och internationaliserats. Vi har fått mikrooffentligheter, platser där någon eller några inbördes bedriver kritik. Forum som har sin styrka i att de kan odla ytterst avancerade samtal och diskurser.
Fenomenet är kanske den viktigaste utvecklingen inom kritiken under de senaste decennierna. Men dess begränsningar är uppenbara, samtalen har svårt att nå utanför sina sammanhang. Och massmedierna behandlar dem som särintressen man inte behöver gå i dialog med.
En väg att möta detta ointresse är att etablera pseudooffentligheter som agerar strategiskt för att tvinga massmedierna till samtal. Ett intressant sådant exempel är den danska gruppbloggen Promenaden (www.prmndn.blogspot.com). De framstående författarna och kritikerna Elisabeth Friis, Lars Skinnebach, Lene Asp, Maja Lucas, Martin Glaz Serup, Niels Frank, Pia Juul och Thomas Boberg driver där en gemensam blogg som har en sådan tyngd att de stora medierna måste ta hänsyn till den. I skrivandes stund försiggår där en intressant polemik mellan den mäktiga tidningen Politiken och författaren Niels Frank kring tidningskritikens populism som belyser just hur pseudooffentligheter indirekt kan utöva inflytande över den större offentlighetens kritiska inriktning.

Jag tror att den sortens pseudoffentligheter har framtiden för sig. Trafiken mellan olika kritiska medier – bloggar, kultursidor, seminarier, tidskrifter, etcetera – kommer med stor sannolikhet att intensifieras i takt med att vi alla blir bättre på uppmärksamhetsekonomi. I längden vill vi inte slänga bort våra livs begränsade mängd uppmärksamhet på att scanna hela nätet efter det väsentliga, eller att ögna tidningarnas halvväsentligheter.
I det växande utbudet kommer vi i allt högre utsträckning att behöva informationshierarkier – om också instabila sådana – som hjälper oss att sortera kvalitativt. Redaktörens, bibliotekariens, kännarens kunnande blir alltmer efterfrågat. Tidningar och andra massmedier med stor publik kommer att behöva samverka med små kvalitativa publikationer för att svara sina läsare krav på kvallitet.

Gid han har har og får ret!

Alle skal være Tues venner

Jeg bliver lettere forbandet på blogmediets demokratiske vegne, når der udspiller sig kvalificerede (og idiotiske) litterære debatter på Facebook, fordi Facebook ikke er pivåbent for enhver ligesom en blog, Facebook er kun åbent for venner og venners pålinkede venner, eller hvis man selv åbner sin profil for alle og enhver (jf. kommentar nedenfor - men hvor er det så, man som ikke-ven (eller ven med alt for mange andre "venner", se parentes nedenfor) skal få nys om, at der bliver skrevet noget læseværdigt - vs. de smarte, opdaterende blogruller, fx på Kornkammeret)), som nu den ret fine diskussion apropos tidligere blogger Tue Andersen Nexøs Information-anmeldelse af Peder Frederik Jensens roman Læreår, der har kørt som tråd fra Tues eget status-link til anmeldelsen med deltagelse af bl.a. Jeppe Brixvold og forfatteren selv (og som jeg ikke selv opdagede i første omgang, men kun i anden omgang, via et link fra forfatter Jensen, som jeg lige så godt ikke kunne have set, det er og bliver et kommunikativt mudder) - jeg kan prøve at linke her, men jeg ved ikke, om det giver adgang for jer, der ikke er Tues venner, og alle skal være Tues venner, up front i helst en blog (der jo gerne kan være kollektiv - fx for informationanmeldere og som udgangspunkt bare med anmeldelses-links) er, hvad jeg mener, og lad mig simpelthen stjæle Tues sidste/seneste kommentar, så I, der ikke er (fx) Tues venner, får nys om, hvad I går glip af, og kan tilslutte jer kravet om universelt venskab med alle, der har noget på hjerte om litteratur: 

Hej Peder, tusind tak for kommentaren.
Jeg er meget enig i din analyse, det var det jeg prøvede at skrive i anmeldelsens indledning. Noget af håndens arbejde befolkes i dag (også) af den højere middelklasse, de har prestige, de er på mange måder udtryk for et livsvalg. Bl.a. bådebygger, men jo også dele af kokkebranchen. Andre glider ned mod det ufaglærte og den serie af konnotationer, det har idag. Du skriver (næsten kun) om det ene, Kristian Bang Foss om det andet. Mit forbehold går ikke så meget på den analyse, men snarere på hvor fortællerstemmen stiller sig i forhold til sin hovedperson og hans (nostalgiske) livsvalg. Den fylder dem med eksistentiel dybde, synes jeg, og gør det gennem nogle bestemte sproglige greb. Det betyder så også, at den så at sige overtager nostalgien i hans valg, at den beskriver dem med den her svage toning af højstemthed. Som jeg altså forbinder med halvtressernes litteratur. Men jeg kan tage fejl, det er altid en mulighed.

Tag & Blog - eller bare opdatér!

fra Tag & Læs på Testrup Højskole, der er på vej gennem sin anden programdag, efter jeg tog af sted mandag morgen- nu, 21:30, skal oplæsningen med Helle Helle, Kirsten Hamman og Niels Frank forestille at være ovre, og tidligere i dag holdt Tue Nexø vredt foredrag fulgt af givetvis hidsig paneldebat ved Skyum, Tue, Kamilla L om 3 af de nominerede bøger, FORTÆL MIG OM DET! - vi kan ikke følge med, os, der helt eller halvt (jeg vender tilbage torsdag) ikke er til stede, hvis der ikke er nogen, der BLOGGER (sidste år bloggede Inf's Anders Haarh Rasmussen pænt flittigt) eller i det mindste FB-STATUSOPDATERER nogle nok så summariske referater, mindst 3 førende bloggere, Caspar Eric C, Olga R og Mads E, er til stede og har slet ingen undskyldning (heller ikke sene bar-tider, på den ene eller den anden side af disken), og alle under 30 (der er ikke nogen (kursister) til stede mellem 30 og 60) er for syv fraværende søren'er på Facebook, RAPPORTÉR, please!