Viser opslag med etiketten Victor Boy Lindholm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Victor Boy Lindholm. Vis alle opslag

tirsdag den 7. juli 2015

Det nye tidsskrift: Kurator-sitet er et kursted!

Blogs og og net-magasiner, der INVITERER udvalgte digtere og skribenter FLORERER nu, vi kunne kalde det FRIE FØLJETON-ENQUETER - jeg kan få øje på hele TRE, så det ligner til forveksling en trend og ÈN fremtid:

Victor Boy Lindolms blog/site jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa, der under punktet "planet" med ustadige mellemrum har gæste-bidragydere, senest Bjørn Themsen, Josefine Graakjær Nielsen og Sternberg, sidstnævnte med dette fineste digt:

brødets krummer
har forladt brødet
  
flyder enkeltvis på vandet

du er lige gået
  
jeg står og tænker
på noget

nostalgi som man er alene om
er mere nostalgisk

end nostalgi
man deler med nogen
  
mere intim
mere ubrugelig

Bjørn Rasmussens meget aktive og vitale blog Jesus blev 33 ik har frem til 1. september en ny gæsteblogger HVER DAG, forbi har blandt andre været Mads Mygind, Elisabeth Friis (med koncentreret Alice-analyse!) og dig, Cecilie Lind (et fragment med den brandgode titel "Ingen nænner at skænde på mit knejs" og den nådesløse begyndelse. "hvile// efter drabet, jeg ved jeg skal dræbes, en morderhånd mit endeligt, lad det vides at jeg ikke er blind for hvilke farer der lurer i krogene, når man er frelser, når man er frelser som jeg – der er næppe noget hensyn der bliver taget, der er ikke nogen trøst at finde i valmuemarker, i billesamlingen skjult i skuffen, det skib er sejlet bort, og jeg ligger blot og afventer// besyngelsen, omend halvkvalt, omend vagt genkendelig melodi, de dryp der skal dryppes, jeg vogter mig for at tale over mig, at kvalmen manifesterer sig som: TUDSE I HALS, rømmer mig, mærker efter, om jeg lå på ært ænsede jeg det ej// indså det: er ikke prinsesse" JO, DU ER!), her er et glimrende digt signeret debutant i det nye nummer, 2, 2015, af Hvedekorn og dugfrisk Forfatterskoleelev Jens Kæmpe:

KRANS af jens kæmpe

jeg kan ik stemme
man har erklæret sig uegnet
skal man læse avis
skal man kunne sige nej
skal man kunne synke på kommando
er elkedel strøm
er bier honning
er du sex
urinade
verden
jeg har smidt stemmeseddel væk hvad gør jeg
hvor kom det fra alt det mærke
rode og mærke ved ved bliv ved
kvadreret fedtpapir
strengede spil
velkommen hid
jeg dirker lige en spand kaffe på komfuret
det godt så drikker vi
og mussi kom for sent i går
mistede sit tolvår som ellers stod skrevet
hende med fodspor i panden kan man sige
blæk i øjnene og så videre
en eftermiddag i det gabte
et får et traume
jeg er ny i det her hvad skal man sige hmmm kønne teater
jeg er mand skal passe på hustru
jeg kok jeg kan lave mad jeg kan spille fodbold
jeg kan sluge ting uden at skylle efter med vand
for eksempel vitaminer
spaghetti karbonader
øl eller mad der smager dårligt
bløde chips
piller lige en krans ud af øret og tygger på den

Det meget flagrende magsin-site Heartbeats huser med ustadige mellemrum en "Poeternes Klub, sidst var Signe Gjessing i huset, i en umiskendelig håndevending (jeg skal interviewe Signe og Jens Smærup, på én gang, til Louisiana Literature, 23. august, det er jeg helt oppe at køre over, svært at finde 2 mere forskellige skrivehelte!) :

enige virkeligheder er enige om den tredje, som er enig med den fjerde om den femte som er enig med den sjette om den syvende: træer blomstrer i den fjerde og den sjette virkelighed

- fortsæt tendensen venligst og ekspander umådeligt i samtlige virkeligheder!

fredag den 21. november 2014

Malinowskimangel udbedret til skarp overflod

70'er-afrundingen på min kommentar i dag i WA Bøger, "Min iPhone er hvid som en hvid mand", blev klippet af i sidste øjeblik:

-->
I 70’erne var digterne i det mindste skarpe og to the point, når de var bedrevidende. To yndlingsdigte af en af dem, Ivan Malinowski, fra Kritik af tavsheden, 1974:
   ”’Ude i befolkningen’ siger de/ Hvorindefra?”
   ”’Arbejder’/ Er et godt ord. Det siger/ Hvad de andre laver”

- jeg burde i stedet, når nu to af de i kommentaren omtalte (og problematiserede) bøger, Amalie Smiths Marble og Victor Boy Lindholms Guld, udspiller sig i Grækenland, have citeret fra Malinowski, Halfdan Rasmussens og Erik Stinus' fællesbog, 1963/66, Mørke over Akropolis - men det kan jeg så heldigvis, og alt for langt til en avis, gøre her; et "Dagbogsblad" af Malinowski (dengang MalinoVski):

Daggryet på Idra
er en blodstyrtning af haner og æsler
brisant brudflade
mod en ligevægt uden lige
(så svært hver gang
at hilse et liv af det format)
hvornår støvet rejser sig som en slange
på sletten ved Epidauros
og hvor gekkoen gør af sig selv
har jeg ikke fundet ud af
takket være denne
hæmningsløse overeksponering:
ved ni-tiden er visse farver brændt væk
ved ti-tiden alle
mellem elleve og tolv
overskrider cikaderne smertegrænsen
og dagen er ikke din: ikke en vind
rører sig i eukalyptustræerne
ved servicestationen Eleusis
hvor man også kan få frokost:
udsondring og indtagelse
sved og retsina finder hinanden
i en menneskevenlig balanceakt
så indtræder det man kalder klassisk:
livmoderhvile salige stilstand tidløs
ved Salamis står der sikkert
et par hajer af typen Onassis
(rører ikke en finne) men
agavernes højspændingsstolper
ryster heller ikke på hånden
det fremgår ikke af noget kort
hvor stille der er i Grækenland
hvor let luften hvor tungt vandet
ikke af nogen parlør at "oliven"
er et enkelt fuldendt tegn fra tidernes morgen
et mørkekammer er en supersonisk
cirkel på jorden
hvor i én mands skikkelse
tre mænds træthed vederkvæges
mens figner og abrikoser
modnes på egen hånd
og siestaen mellem de blå bjerge
hvisker om granatæblets seksuelle hemmeligheder
over al forstand rolig
er duften af timian og pinje
i Korinth ser man klippens nøgne knokler
og fra en eller anden usynlig bjergflække
nedstiger grækeren på sit æsel
hilser fattet dig sære væsen
(zeiss solbriller shorts og så videre)
som en konge der ved
hvordan man omgås sine undersåtter
Olympen er ikke et sted
det er et punkt i mennesker
en dag var jeg på Akropolis
men i støvet blandt får og geder
fandt jeg andre templer
kvinder forklædt som sorte cypresser
tænksomme hyrder med vandflasker hyrdestav
ved vejkanten i skumringen
blide brudflader
mod rekordopler og Ford for fremtiden
til mørket med et slå vingerne sammen
om tidsler urter og de tålmodige
hvidkalkede lerhytter med
enorme bogstaver såsom NESCAFÈ
himlen åbner sig og stilheden til sidst
bliver et roligt åndedræt der fortæller
at endnu en tid
sover kongen
på stranden.

Og dette værdige rige
regeres i dag
23:VI:63
af embedsmænd ingen har tillid til
end ikke de selv
i Athen
dette stjernebillede i simili
er der lys i parlamentet
til langt ud på natten
i dag lod Pipinelis tre ministre falde
uden derfor at gøre det mindste
indtryk på oppositionen
tropper forskydes
ådselsbiller på demokratiets lig
landet er spækket med velklædte
betjente gendarmer
de fremmede ser til fra deres skibe i Piræus
og deres branderter på Syntagma
fascisterne antichambrerer
motoriserede mordere afventer vink
fra højere sted



IVAN! 

fredag den 2. august 2013

Den omgængelige, bogstavelige poesi fortalt

I min stærkt forhastede gennemgangs af dansk net-poesi bag på WA Bøger i dag får jeg vel hurtigt og måske også arrogant overstået forlaget Weltscherz' udgivelser

Det ændrer bare ikke på, at den net-særlige ”magi” i Weltscherz’ fire udgivelser, chefens egen Matrix, Sixten Elias Totenkopf Express, Thomas Bostons Updates 2010-2012 og Victor Boy Lindholms Justin, deres omgængelige, bogstavelige poesi ufortalt, er så wannabe-villet og copycat-klodset, at det gør ondt i flimmrøjnene, fra toglinje-links til skærm-afblitzede opdateringer. 

Jeg kan vældig godt lide de små, sort og skarpt indfoldede digte (flere tidligere tryk i Hvedekorn ...) i Sixten Elias Totenkopf Express, men opsætningen i de dér toglinjer er simpelthen for simpelt overskuelig og, sammenlignet med digtene, for straight uindfoldet til at gøre en poetisk forskel. Thomas Bostons opdateringer er er kedeligt, småanstrengt eksempel på kedeligt, småanstrengt poetiske opdateringer, sammenlignet med en original opdaterer som fx Mit navn er Keith (eller i kommentaren nævnte Birgitte Krogsbøl og Asger Schnack (og til hver en evighed Olivia N)). Erik Scherz Andersens Matrix drukner i de tåbelige buzz-words, som digtene skal forestille at satirisere over. Og Victor Boy Lindholms Justin syner som et særdeles blegt, unødvendigt opkog på Dan Turèll og Caspar Eric (og Caspar Erics internationale helte).

Ja, ok, undskyld uddybelsen, nu gik kritikken fra slem til værre, men det må sgu da kunne gøres bedre, poesinetteriet!

tirsdag den 23. april 2013

Caspar er netlitteraturens Hans-Jørgen

Caspar Eric Christensens blogpost om Weltscherz' tredie udgivelse, Victor Boy Lindholms højaktuelle Justin (og jeg skal nok få den (og de to andre sager) nærlæst og måske endda anmeldt, når jeg orker) bærer overskriften "Jeg har læst ‘Justin’ af Victor Boy Lindholm og har svært ved at skulle kalde det en anmeldelse", men en anmeldelse er lige, hvad det ligner og ligner GODT!, søgende og reflekterende, men hele tiden også smagsdømmende ud fra artikuleret, belæst fornemmelse og akkurat smag, og til sidst lyder det på nærmest RØRENDE vis helt gammeldags GENERATIONSanmelderagtigt:

det er spændende at der er ved at ske ting ‘på internettet’ fra dk, som i sig selv fortjener en læsning og en litterær samtale, men for mig er Justin bare ikke én af de værker der kan få mig op og køre. indtil videre er Justin en tekst som mest af alt handler om en forfatter som prøver nogle ting af og måske er på vej til at finde sin tone, men som lige har en god portion ‘skating of the internet’ til gode før det for alvor kommer til at ske.
indtil at den helt sindssyge darkslide kommer, er denne lille online-ollie alligevel en læsning værd hvis man gerne vil holde sig opdateret på popkultur. hvilket man gerne vil.

som var han Hans-Jørgen Nielsen nænsomt, omhyggeligt korreksende og patroniserende en minor systempoet i Information engang sidst i 60'erne, for det er lige præcis det, han er -

sweet, som Caspar holder af at sige, når noget faktisk er det.