10 år siden jeg redigerede Viggo Madsens Åbenbaring. Udvalgte digte 1963-2002, bestilt og overvåget af den trofaste forlægger Steen Piper, og lad mig i dagens anledning anbefale denne stadig ikke udsolgte uundværlighed og insistere på, at jeg om 29 år, hvor Viggo kun er 99, redigerer bind 2, Viggo Madsens Forklarelse. Udvalgte digte 2003-2042, hvilket betyder, at digteren skal blive ved med at digte digte, og det tror jeg fuldt og fast på, at han - trods forståeligt anmeldelsesskuffede besværgelser om det modsatte på Facebook - ikke kan lade være med! Her er et TILLYKKELIGT digt fra åbenbaringen, første gang trykt i Ta' 8, 1968, en del af serien "Evighedmodellen":
POUL BORUMS SANG
Livet er langt og godt,
verden dækket af blomster.
Fasthold dette sekund hvor
livet er langt og godt,
verden dækket af blomster.
Fasthold dette sekund hvor
livet er langt og godt.
Viser opslag med etiketten Ta'. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ta'. Vis alle opslag
søndag den 6. januar 2013
fredag den 3. august 2012
60'er-Jørgen som endnu en caspareric-epigon
Hvad har man set af danske film, som er noget værd de senere år, siden Dreyer? "Siden Dreyer?"
Hvorfor kommer der ingen film med Dirch Passer? Fordi man ikke kan finde ud af at det skal være en film, der handler om Passer. Det skal absolut forplumres med alt muligt andet gods.
Derfor er den bedste Passer-film til dato Jeg - en elsker (Börge Nyberg, 1966), som var primitiv og uambitiøs og grim, men meget morson næsten hele vejen, også på grund af Jørgen Ryg, bedre end i nogen anden film.
Der skal ikke så meget til.
For slet ikke at tale om reklamefilmene. Stort set de bedste danske film fordi de har tabt uskylden og ejer en fantastisk glæde ved at være film. Her skal vi for eksempel opleve vore mest nærværende skuespillere, især komikerne, mere rent i end i nogen spillefilm, her kan man få lov til at se rene film, levende billeder med lyd på. Som fungerer. Som er hvad de vil være. Effektive.
Nu er den dampet af. Jeg har ikke mere på tapetet lige nu, Det tog en halv time.
- fra Jørgen Leths Ta'-artikel "Brev om filmen i Danmark", 1968, opsamlet i Kunsten af gå på gaden
(hvor man apropos blopposten nedenfor om capsareric og Højholt, finder en BT-anmeldelse af 6512: "Løsenet er: spilleregler. Forfatteren laver sig et sæt regler for, hvordan prosa produceres. Han sætter sig selv på ration. Og se: Reglerne frigør eneri, strammer ikke. En tilfældig mekanik afsondrer følelse.")
Hvorfor kommer der ingen film med Dirch Passer? Fordi man ikke kan finde ud af at det skal være en film, der handler om Passer. Det skal absolut forplumres med alt muligt andet gods.
Derfor er den bedste Passer-film til dato Jeg - en elsker (Börge Nyberg, 1966), som var primitiv og uambitiøs og grim, men meget morson næsten hele vejen, også på grund af Jørgen Ryg, bedre end i nogen anden film.
Der skal ikke så meget til.
For slet ikke at tale om reklamefilmene. Stort set de bedste danske film fordi de har tabt uskylden og ejer en fantastisk glæde ved at være film. Her skal vi for eksempel opleve vore mest nærværende skuespillere, især komikerne, mere rent i end i nogen spillefilm, her kan man få lov til at se rene film, levende billeder med lyd på. Som fungerer. Som er hvad de vil være. Effektive.
Nu er den dampet af. Jeg har ikke mere på tapetet lige nu, Det tog en halv time.
- fra Jørgen Leths Ta'-artikel "Brev om filmen i Danmark", 1968, opsamlet i Kunsten af gå på gaden
(hvor man apropos blopposten nedenfor om capsareric og Højholt, finder en BT-anmeldelse af 6512: "Løsenet er: spilleregler. Forfatteren laver sig et sæt regler for, hvordan prosa produceres. Han sætter sig selv på ration. Og se: Reglerne frigør eneri, strammer ikke. En tilfældig mekanik afsondrer følelse.")
Abonner på:
Opslag (Atom)
