Viser opslag med etiketten Podcast. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Podcast. Vis alle opslag

lørdag den 10. februar 2018

Hvor jeg taler om min næse og andre inderlige ekstremiteter

"Da Lars Bukdahls far døde, talte man ikke om sorg og savn: »Det var ikke forbudt, det var bare ikke noget, man talte om«
Lars Bukdahl, også kendt som ”Slagteren fra Pilestræde”, har skrevet en digtsamling om sin far, der døde, da Lars var 11 år gammel.
Lars Bukdahl er en kendt mand i litteraturmiljøet. Han er forfatter og digter, og så er han anmelder ved Weekendavisen og kendt under navnet ”Slagteren fra Pilestræde”.
 Navnet har han fået på grund af sine skarpe, hårde og nogle gange decideret onde boganmeldelser.
Nu har han selv fattet pennen og skrevet digtsamlingen ”Korshøjen”, hvor han for første gang skriver om sin far, der døde, da Lars Bukdahl kun var 11 år gammel.
39 år efter savner han stadig sin far, men det er først nu, at han kan sige det højt. Sorg og savn talte man ikke om dengang.
I ugens udgave af ”Frøkjær og forfatterne” spørger Cecilie Frøkjær, hvorfor det er så svært med hans far, hvorfor Lars Bukdahl sætter en ære i at være en ond anmelder – og har det en sammenhæng med farens alt for tidlige død?"

Frøkjær & forfatterne
 
PodCastTopbillede_Desktop.png

Cecilie Frøkjær møder hver uge nogle af Danmarks dygtigste, bogaktuelle forfattere i podcast-serien "Frøkjær & forfatterne", som bringes i samarbejde med Jyllands-Posten.

 L I N K

tirsdag den 6. februar 2018

Svend Åge-sus

-->
Svend Åge Madsen har de sidste godt 50 år ladet hovedparten af sine bøger foregå i et genkendeligt, men let forskudt Aarhus. Efterhånden er det snarere Aarhus, der henviser til og reklamerer for forfatterskabet end omvendt, men verdenslitterære Madsen, bosiddende lidt udenfor byen, i Risskov, har altid være en god sportsmand, når lokale kræfter har bedt om at få et ord eller en optræden med på vejen. Eller begge dele på én gang, som tilfældet er i podcasten Scener fra Aarhus (produceret af podcastvirksomheden Akkurator – kan downloades gratis på akkurator.dk).
  Scenerne afslører sig som elleve Madsen-oplæsninger af 3-5 minutters varighed tilsat stemningsfuld (men heldigvis ikke alt for overdøvende) reallyd fra de århusianske locations, hvor de oplæste tekster udspiller sig. De syv af teksterne er uddrag fra romaner og noveller, flertallet, fire, fra Tugt og utugt i mellemtiden, den til alle tider mægtigste Aarhus-roman.
  Fire tekster er – sensation! – nyskrevne, og hvis man som gymnasieelev fra Vejlby-Risskov fulgtes med sin ven, den senere succesforfatter, langs vandet ind til Katedralskolen hver morgen, er fablen om Den Permanente den perfekteste ørehænger. Sådan begynder mysteriet:
  ”I isvinteren 1944 forsvandt Den Permanente Badeanstalt. Nærmere bestemt skete det natten mellem 26. og 27. februar. Det var ingen vidner til hændelsen. Mange mente, at hele bygningsværket var blevet hugget op, parteret og kørt væk i nattens mulm og mørke, sandsynligvis for at ende i private pejse og kakkelovne i denne brændselsfattige tid. Men ikke en knast eller lidt savsmuld blev efterladt.”