Ondt gør godt

Brillant bitre kærlighedssange er lige så lifligt inciterende som rigtig gode dårlige anmeldelser (jf. Dalager-anmeldelsen, jeg citerede på Erik Skyums fødselsdag), og jeg forestiller mig, at de også er lige så djævelsk tilfredsstillende at komponere og indspille, jf. senest flere sange på Sinead O'Connors How About I Be Me (And You Be You) og så godt som alle sange på Norah Jones' (og Dangermouses) Little Broken Hearts, og fx singlen "Happy Pills", og åh, jeg savner at skrive en lige så groovy grusom anmeldelse, jeg er så forbandet glad hele tiden, at man skulle tro, jeg var på piller, skriv mig en dårlig bog, jeg kan splintre prægtigt!