Viser opslag med etiketten Mads Mazanti Jensen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mads Mazanti Jensen. Vis alle opslag

søndag den 3. april 2016

Kvinderne i månen

- Mads Mazanti Jensens forord til nô-spillet "Fjerdragten":

"En fisker ved navn Hakuryô finder en fjerdragt hængende på en gren på et fyrretræ ved kysten. En pige fra Månen dukker op og fortæller, at fjerdragten tilhører hende, og at hun ikke kan komme tilbage til himlen uden den. Hakuryô vil egentlig helst beholde dragten, men han går med til at aflevere dragten til hende mod at hun danser sin himmelske dans for ham. Fuld af glæde og taknemlighed danser Månepigen for Hakuryô, før hun til sidst ved hjælp af fjerdragten stiger til himmels.
  Månepige er en af de tredive månepiger fra Månepaladset. Disse piger afgør, hvor stor en del af Månen, der er synlig for os her på Jorden. Femten af dem er klædt i sort, de andre femten i hvidt. På månedens tredivte dag er det de femten piger i sort, der holder til på Månen, så vi ikke kan se den fra Jorden. På månedens første dag erstatter en pige klædt i hvidt en af de sortklædte. Dagen efter erstatter endnu en hvid pige en sort og så fremdeles frem til den femtende i måneden, hvor der kun er hvide piger på Månen, altså fuldmåne. De sekstende erstatter en en sort pige en hvid og så bliver det hver nat til tredivte, hvor Månen igen er formørket.
  En Månepige som den, der har mistet sin drag i dette nô-spil, er med andre ord en noget anderledes størrelse end hvad der i kristen forstand forbindes med et flyvende væsen fra himlen: En engel.
  Desuden er disse månepiger skrøbelige størrelser; en Månepige strandet her på Jorden uden sin dragt er aldeles fortabt. Hvis De en dag skulle møde en person, der påstår, at hun er en månepige, der har mistet sin dragt, skal de se efter fem tegn på en månepiges forfald, hvis De vil sikre Dem, at hun taler sandt. de fem tegn er:
  - Blomsterne i hendes månepigekrone visner øjeblikkeligt.
  - På hendes fjerdragt samler der sig støv eller skidt.
  - Hun sveder fra armhulerne.
  - Hyppigt mister hun synet på begge øjne.
  - Hun finder ikke længere glæde ved sin bolig,"

Linjer fra selve spillet:

"er nætter mørke eller klare
det bestemmer pigeskarer
er Månen fuld er Månen halv
se på pigers månebal"

- fra Scarykost:

"Jeg vil:

mime månefe i snelandskab

hylde grantræ for duft og nåle

nøle med smil og surmule

sove og drømme

kysse og udfordre fluer

være blækspruttehysterisk ( i akvarium igen og igen klaskende mod flasrude med alle mine arme udsplattet)"

fredag den 1. april 2016

570 år gl. kommentar (forestillet fremsagt af dig om 80 år!) til dagens anmeldelse

- fra nô-stykket Komachi ved Seki-tempel af Zeami Motoyiko (1363?-1443?), gendigtet fra den ikke-rimende (men i stedet tæt ordspillende) original af Mads Mazanti Jensen i hans forunderlige og fænomenale bog med 10 gendigtede Nô-spil (og en masse noter), som jeg snuppede i dag på avisen, hvor han, Mads, venligt havde sendt den hen; den aldrende digter Ono no Komachi taler i kor med koret (det er KOMPLICEREDE udsigelser!):

alting må forgå -
som om en oldings ører ikke ved
klar beskeds om alting flygtighed -
en vind fra bjerget blæser bud
hør, jeres lys skal pustes ud
men hvilken indsigt gi¨r det mig?
nej giv mig hellere vindens leg
med løvfaldet en dag i høst
da følger jeg mit hjertes lyst
og her i dette skur med sivstrå tækket
dypper jeg min pensel dybt i blækket
tegn som ligner tang i driver
ord som visner mens jeg skriver
husk det skudsmål som jeg fik
af tidens førende kritik:
"bevægende men hvor bli'r styrken af
for det svage har en digterinde smag"
hvor svag er jeg da ikke blevet nu
martret af min alderes gru
snart sover jeg ind
med sorg i mit sind!



- samtidigt instagram-foto af Ono no Komachi som ung