Jeg kan ikke huske nogen af Møllehaves anekdoter

som han leverede i en lind, nærmest adstadig strøm hele dagen, som så også var en lang dag, og først og fremmest ikke den om Dan Turèll, som jeg af alle kræfter VILLE huske, og jo nok bare fordi, jeg modsat Møllehave ikke er særlig god til at huske hverken vers eller anekdoter, jeg kan kun læse dem op, og fordi der var så mange alt i alt, og de allesammen var gode, de slettede hinanden ud, også den om Dan (men hold øje med kommentarsporet her, jeg skriver dem ned, jeg kommer i tanke om, hvis jeg kommer i tanke om nogen, og jeg vil SÅ gerne komme i tanke om den om Dan)!

Der var et hav af Møllehaver i går

ikke til selve foredraget, der var kun ham selv og hans søster og hendes søn, Henrik, der havde kørt mig hele vejen fra Hellerup i en Mercedes (en bil og et bilmærke, hvis kvaliteter Møllehave undervejs ikke blev træt af at fremhæve), men til Møllehaves (anden) søsters mand Frodes 80 års fødselsdag i et festlokale i Lohals et par timer før, som jeg pludselig befandt som gæst til med bordkort ("Lars Buchdal"); desværre måtte vi gå, før Møllehaves lillebror, Erling, fik delt sin sang rundt (de skiftes, brødrene til at skrive sange til mærkedage, og konkurrerer, fornemmede jeg, nådesløst); til fødselsdagen var udover Erling og den anden søster (den første søster, Gabriele, blev i det yndige Mølllehavehus, en tidligere præstegård, hvor der var bestyrelsesmøde) Møllehaves 3 børn, Katrine, Mikkel, Tomas, hvoraf jeg i hvert fald mødte Katrine (som jeg så et afsnit af tv-serien Holocaust med, den måtte jeg ikke se derhjemme, men min far opdagede ingenting, han sad inde i stuen og snakkede løs med Møllehave og co.) og Mikkel (ham med slangerne i kælderen), dengang jeg som tiårig besøgte ham i Virum med min far, og en hel del af DERES børn, og børn af de andre Møllehave-søskende og børn af DE børn, det er det, jeg siger, et hav af Møllehaver, og vi nåede lige at høre Tomas' gode tale, der med navn nævnelse af mig, der "af en eller anden grund" var til stede, fremhævede det begreb, opfundet af min far, som Møllehave altid også fremhæver: Eksistensfrådseri, det var i hvert fald en særdeles værensovervældende dag, 1000 tak for den, siger jeg, med endnu ikke fuldt overstået svimmelhed, hvordan rummer verden dog så mange Møllehaver?

Er Møllehavehuset et pandekagehus?

Johannes Møllehave er foredragsholderen to end all foredragsholdere. Ergo er det mildest talt frygtindgydende i dag klokken 16:00 at holde foredrag i Møllehavehuset på Langeland - endda om et Møllehave-speciale: "humoristisk avantgarde" (hvilket Møllehave ikke kalder det - derfor kalder jeg det det) - foran lutter Møllehaver eller i hvert fald ham og hans storesøster Gabriele.

Møllehavehuset

May 2 at 8:25pm ·

Næste weekends salone med Lars Bukdahl. Læs mere under AKTUELT.
http://møllehavehuset.dk/?p=2731

 

Salon med Lars Bukdahl d. 08 maj 2016

Næste weekends salone med Lars Bukdahl. Læs mere under AKTUELT.

xn--mllehavehuset-bnb.dk

Møllehave skriver i sin faste klumme i Ugeavisen Øboen om den genetiske konspiration mellæem min farfar, min far og mig, jeg takker for ordene og ruster mig til dagens opgave:

"Foredragsholder og forfatter Lars Bukdahl, som kommer til Bøstrup Præstegård den 8.
maj taler om dansk humor fra Storm P. til Per Vers, som er rapper og performer og egentlig hedder Per Uldal. Naturligvis er Lars Bukdahl helt igennem sig selv, men man kan da godt misunde ham, at han er den tredje i familien, og derfor har den lykkelige bagage, at både hans farfar og hans far levede af at holde foredrag, uden mindste manuskript, undtagen hvis det lige skulle dukke op under foredraget, så de måtte skrive indfaldene ned og tage det med i lommen hjem.
Jeg har hørt Lars Bukdahl, han taler også uden manuskript og det er en oplevelse alene at følge hans hastigt krydsende idéer. Når jeg nævner hans farfar og hans far er det fordi jeg spørger mig selv om der er dna for mundtlig overlevering, for sådan er jo både folkeviser og sagn blevet til; fortalt fra mund til mund.
Jeg ved godt, at dna er latinske navne, som skrevet ud hedder DeoxyriboNucleicAcid, men min egen frie oversættelse lyder: Det Nedarves Alt sammen.
Det må jeg tro. Lars Bukdahl er et bevis på, at det ligger i arven. Foruden de masser af ind-og udfald, han rummer, er det værd at huske, at blandt masserne ligger i hvert fald også arvemassen.
Lars har fortalt mig, at han var elleve år, da hans far holdt foredrag for min menighed i Virum, han huskede især, at de efter foredraget var hjemme hos os, hvor min søn Mikkel havde en kvælerslange i kælderen.
Hans far skrev et postkort et par dage efter, hvor han skrev: " Tak for en vidunderlig aften hos jer, jeg tærer på den som en kvælerslange på sit bytte." Lars Bukdahl er kendt, fordi han er Weekendavisens lyrikanmelder, nogle mener, at han er lovlig barsk. Han underviser også på forfatterskolen og har modtaget Kunstrådets Formidlingspris i 2008.
Tom Kristensen har udgivet en bog, hvor han spørger, om han selv er anmelder eller kritiker.
Bukdahls kritiske evner er nødvendige, når han udgiver det litterære tidsskrift Hvedekorn.
Jeg synes, det må være svært f. eks. at få en debutants værk ind. Min mor havde en ven, som skrev en bog på 400 sider som hed Lad os prøve. Anmelderen, Hans Brix, skrev i al korthed: " Den herre skal ikke prøve mere." Og det gjorde han heller aldrig."