det er "Sort sort sort", som ikke findes på nogen Gasolin-plade ude over i en live-version på Sådan, og som så vidt jeg kan se er skrevet rent af Kim Larsen (ril "trad. melodi"), smuk, smuk tekst og de fineste rim altså: dr. phil. konens bil, trist bilist livets gnist:
Sort sort sort
ligger vandet
under byens bro
en søvnig bus ta'r øjne med
et skib går ind
sejler gennem mit sind
som om jeg var et havneløb
Blankt blankt blankt
ligger vandet, under solen rød
en gammel tøs gi'r fugle brød
en doktor phil fløjter rundt i konens bil
som om det var et løbehjul
Sort sort sort
ligger vandet under byens bro
en gammel tøs går træt til ro
en trist bilist mister pluds'lig livets gnist
og springer ud fra byens bro
hva' med os to? ...
dig og mig
Hvis min yndlings-Gasolin-sang (fordi også mit yndlings-70'er-digt!) er "Det bedste til mig og mine venner" (tekst :Gasolin/ Mogens Mogensen), som jeg har citeret uendeligt hvor som helst, og nr. 3 er "Se din by fra tårnets top" (tekst: Larsen/ Mogensen), fordi jeg er en skide tilflytter, så er nr. 2 nok "Refrainet er frit" (tekst: Gasolin/ Mogensen), som jeg har skrålet overalt de sidste par dage, under bruser, over klapvogn:
Vi er vist mange i det ganske land
der plasker rundt så godt vi kan
i byer fyldt med romantik
og vild panik.
Vi styrter rundt på må og få
og jager det som vi ikke ka nå
og har du penge ka du få
har du ingen ka du gå.
Så når jeg synger denne sang for dig
så er det for at fortælle dig
at livet er kort
og lykken er slidt
men skide vær med det
for refrainet er frit.
Åh lorelei
de ka rende mig
åh lorelei
med deres gøgl og gejl
for jeg blev født på en sommernat
i sprællemandens tegn.
Vi dyrker kvinder og kærlighed
i denne verden af krig og fred
vi siger til os selv at det nok ska gå.
Men af og til så er det bare løgn
de skød et gidsel sidste døgn
ja denne verden er beskidt
du ka se det sort på hvidt.
Så når jeg synger denne sang for dig ...
(med Heinrich Heine-henvisning - digtet "Loerelei" sat til musik et utal af gange
Wikipedia:
The name comes from the old German words lureln, Rhine dialect for "murmuring", and the Celtic term ley "rock". The translation of the name would therefore be: "murmur rock" or "murmuring rock". The heavy currents, and a small waterfall
in the area (still visible in the early 19th century) created a
murmuring sound, and this combined with the special echo the rock
produces to act as a sort of amplifier, giving the rock its name.[1]
The murmuring is hard to hear today owing to the urbanization of the
area. Other theories attribute the name to the many boating accidents on
the rock, by combining the German verb lauern ("to lurk, lie in wait") with the same "ley" ending, with the translation "lurking rock".
(...)
In 1824, Heinrich Heine
seized on and adapted Brentano's theme in one of his most famous poems,
"Die Lorelei". It describes the eponymous female as a sort of siren
who, sitting on the cliff above the Rhine and combing her golden hair,
unwittingly distracted shipmen with her beauty and song, causing them to
crash on the rocks. In 1837 Heine's lyrics were set to music by Friedrich Silcher in the art song "Lorelei"[2] that became well known in German-speaking lands. A setting by Franz Liszt was also favored and dozens of other musicians have set the poem to music."
Ich weiß nicht was soll es bedeuten
Ich weiß nicht was soll es bedeuten,
Daß ich so traurig bin;
Ein Märchen aus alten Zeiten,
Das kommt mir nicht aus dem Sinn.
Die Luft ist kühl und es dunkelt,
Und ruhig fließt der Rhein;
Der Gipfel des Berges funkelt
Im Abendsonnenschein.
Die schönste Jungfrau sitzet
Dort oben wunderbar;
Ihr goldnes Geschmeide blitzet,
Sie kämmt ihr goldenes Haar.
Sie kämmt es mit goldenem Kamme
Und singt ein Lied dabei;
Das hat eine wundersame,
Gewaltige Melodei.
Den Schiffer im kleinen Schiffe
Ergreift es mit wildem Weh;
Er schaut nicht die Felsenriffe,
Er schaut nur hinauf in die Höh.
Ich glaube, die Wellen verschlingen
Am Ende Schiffer und Kahn;
Und das hat mit ihrem Singen
Die Lore-Ley getan.
- det er også meget godt, men jo ikke helt så godt som Gasolins version
Det var det år da alting pludselig kom på tværs
Det var vist nok i 75
Sprutten steg og regeringen faldt
Og rotterne blev genindkaldt
Der var hanegal
Og ildebrand på femte sal
Og der var bang bang
Og alle pavens nonner sang
Da de bar mig ud
Med fjorten riffelskud
Og tyve kroner åh ja åh ja
Og en regning
På en maskinpistol
Det var vist nok i 1975
Præsidenten fik et føl på tværs
Af plat og svindel var der mer end nok
Og kvinderne de skreg i flok
Der var hanegal
Og ildebrand på femte sal
Og der var bang bang
Og alle pavens nonner sang
Da jeg vågned op
Og kom til mig selv
På et samlebånd åh ja åh ja
Der var standset
Midt i helved'
(ender i helved igen! ligesom "Hvad gør vi nu, lille du"! livsbekræftende!))
Skønne er jo - og vigtige for knæsætningen af Larsens-dansk som det inderligste/showyste dansk - spoken word-apartierne i Gaslin-sangene, ikke bare som mest klassisk i "Se din by fra tårnets top" og til sidst i "Hvad gør vi nu, lille du?", men også i fx "Kattemor" - det talte med fed:
Hun er gammel lidt for brugt
Bare havnet i en slugt
Alt hvad hun ejer er en pose og en sæk
Hun gør om natten og gi'r det hele væk!
Til byens vilde katte;
De slikker hendes hår!
Og det kan ingen fatte
Nej, for hvem på denne jord
Kan vel elske - en ensom gammel kattemor?
Hun var så kysk vistnok fra Fyn
Så en dag tog hun til by'n Og der satte hun sig til at vente Men åh der var li'som ik' nogen der gad danse med hende!
Byens vilde katte;
De slikker hendes hår!
Og det kan ingen fatte
Nej, for hvem på denne jord
Kan vel elske - en ensom gammel kattemor?
Kattene de kommer
De slikker hendes hår!
Og det kan ingen fatte
Nej, for hvem på denne jord
Kan vel elske - en ensom gammel kattemor?
E af de smukkeste eviggjorte live-momenter, jeg kender, er i versionen af "Masser af succes" på Gasolin' Live Sådan, 1976, da Kim Larsen efter at have sunget omlvædet for sidste gang:
Og i nat når lyset brænder ud
og alt bliver stiile,
så er du ene,
åh, så ene
pludselig siger:
Hej Kurt!
Som en berøring fra den ene ensomhed oppe på scenen til den anden nede i mørket.
Fremgooglet er følgende virkelighedsforklaring fra et interview med den tidligere Gasolin-roadie Lars Bim Bam Sørensen på musiksitet Mixtape49:
""På et tidspunkt siger Kim Larsen »Hej Kurt«. Det er mig, der står i et
syv meters tårn og putter to spots lige ned i hovedet på ham,« fortæller
Lars Bim Bam. Ifølge Kim Larsen er en udefinerbar mand en »kurt«, og da
Lars var ny i Gasolin’s trup, var Kurt hans rette øgenavn."
En udefinerbar mand, der putter spots i dit hoved, er en Kurt!
"Østre Gasværk" vistnok rent skrevet af Kim Larsen - som jeg citerer muteret til sidst i min Kiosk-klumme om Seth Meyers - den er godt nok grå, kun et brændevinsgrin er der at varme sig ved, og jo som bekendt citeret af Anker J i nytårstale:
Det er en kold tid som vi lever i Alle går rundt og fryser Men jeg har det da nogenlunde her Her på Østre Gaaaasværk
Der' mange, mange drømme Der' røget sig en tur Men jeg ka' da stadig grine Når jeg sidder helt alene - Helt alene i mit lille skur
Det er en kold tid som vi lever i Alle går rundt og fryser Men jeg har det da nogenlunde her Her på Østre Gaaaaasværk
Jeg har ikke nogen penge Og ikke noget job Det har været sådan længe Gu' ved om det nogensinde - Nogensinde holder op
Men jeg har da Lange Lone Og hun spiller violin Og når nerverne de klikker Så drikker vi en lille flaske - Lille flaske brændevin
For det' en kold tid som vi lever i Alle går rundt og fryser Men jeg har det da nogenlunde her Her på Østre Gaaaaasværk
Under opdatering med Rabaldertstræde-link (I aften er der stille i Rabalderstræde)
Dorte BukdahlKan
du huske, da vi var til Gasolinkoncert i Vejlby-Risskov-hallen i 1977?
Jeg var mest til ABBA dengang - så jeg fik en pose flødebolsjer og sad
og surmulede med den i et fjernt hjørne af hallen, mens du og vores far
og mor nød koncerten 😊
Lars BukdahlJA!
Men vi var der ikke med egen mor og far, men med din klassekammerat
Stefan og vist kun hans far, ikke hans mor, og Kim var i sin grønne
kedeldragt, og det er måske den koncertoplevelse, den begivenhed
overhovedet, jeg har pralet mest med (mere end at have set Godot med
Steve Martin og Robin Williams)
Jeg skulle holde min tredje forelæsning - eller hvad det kan hedde - om 100 års dansk poesi på Forfatterskolen, jeg var nået til 25-året 1968-1993 og havde planlagt at begyndte med Eik Skaløes "Itsi-Bitsi" som markering af den nye, poetisk ambitiøse beatmusik, og i gårsdagens sørgelige anledning fik Eiks skønne sang følgeskab af ikke mindre udødelige "Hvad gør vi nu, lille du", der er krediteret Gasolin + Mogens Mogensen ("Langebro" nedenfor er krediteret Kim Larsen + Mogens Mogensen) som det punkede, nihilistiske stykke socialrealisme, den er, med en af de vildeste, hver gang overrumplende sangafslutninger: udgang til helvede no less (på videoen nedenfor er det i pokker vold, sangens jeg går, men postadressen er vist den samme):
Da jeg gik ud over Langebro En tidlig mandag morgen Da så jeg en, der stod og græd Hvis du tør, så kom med mig
Jeg gik forbi dæmonernes port Ud for Kofoeds Skole Der stod en flok og drak sig ihjel Hvis du tør, så kom med mig
Jeg mødte en, der gik rundt med "Vågn Op" Hun var Jehovas vidne Hun råbte: "Jorden går under i dag" Hvis du tør, så kom med mig
Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand Hun havde så skønne øjne Hun råbte: "Hey, du har stjålet mit liv" Så hvis du tør, så kom med mig Hvis du tør, så kom med mig Hvis du tør, så kom med mig
Det er et surrealistisk højdepunkt i dansk poesi, at elefantmoren i Harald H. Lunds "Elefantens vuggevise" kalder Jumbo for sin
"nuttede lille rødbede -
det er til gengæld et sadistisk-racistisk lavpunkt i dansk poesi, at Jumbo i morgen får
"en niggerdreng/ ham kan du bruge som rangle"
i de fleste nye udgaver, inklusive den, jeg copypastedei blogposten nedenfor, er "niggerdreng" (af hvem oprindelig mon?t) ændret til (markeret med asterisk i blogposten) uskyldige, versefods-korrekte
"kokosnød"
som jo uheldigt nok har en racialiseret slang-betydning;
(fra artikel i Gymasieskolen)
"Gennem 18 måneder har den danske antropolog Marie Rosenkrantz
Lindegaard undersøgt, hvordan unge i Cape Town agerer mellem de
forskellige kulturer, de befinder sig i, og hvilke strategier de vælger.
15 unge fulgte hun i skole, hjemme og i fritiden. 10 unge besøgte hun i
fængslet, hvor de sad inde for mord. Yderligere 50 unge interviewede
hun, og 500 unge besvarede et spørgeskema. Hendes studier viser, at de
unge vælger tre hovedstrategier. De bliver kokosnødder, gangstere eller
regnbuekrigere. »Kokosnødder er sorte udenpå, men hvide indeni. Det vil sige, at de
fralægger sig kulturen fra townshippen og tilpasser sig de normer og
forventninger, de møder i skolen i de tidligere hvide områder. De ændrer
accent og dropper slangudtryk, ændrer tøjstil, hilsestil og måde at
bevæge sig på,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard. Kokosnøddestrategien er den strategi, som de fleste unge i Marie
Rosenkrantz Lindegaards studier valgte. De møder imidlertid problemer i
lokalområdet, hvor de bor. »De passes op og udfordres i retning af: Du skal ikke tro, du er
noget, bare fordi du går i en snob-skole. Udfordringerne har ofte
voldelig karakter, hvor volden bliver en måde til at vise kokosnødderne,
at de ikke befinder sig højere oppe i hierarkiet end de andre unge.
Udfordringerne ender tit i vold, og i Sydafrika taler vi om grov vold og
evt. drab, hvor kokosnødder er i fare for at blive både ofre og
voldsmænd,« siger hun."
(fra TV2 Nyhederne-artikel)
"Lars Aslan Rasmussen har de seneste uger blandt andet været aktiv i den igangværende debat om halal-kød. Han har blandt andet kaldt det "et totalt misforstået hensyn," når
flere børnehaver og institutioner, af hensyn til muslimske børn, har
droppet svinekød og i stedet serverer halal-slagtet kød.
Og politikeren er ikke i tvivl om, at det er hans holdninger i
eksempelvis halal-debatten, der er årsagen til truslerne og chikanen. - Når de råber ord som kokosnød - der er slang for en forræder -
efter mig, er det helt klart fordi jeg har sagt, hvad jeg har sagt, i
den debat. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med, siger han"
- I Kim Larsens udgave af sangen, som er en af de mest populære, var man ikke helt nået frem til kokosnød endnu, han (eller nogen) lavede "niggerdreng" om til
"negerdukkedreng"
som næsten, i sin omstændelige, klodsede kælenhed, er værre, men også kun næsten.
I Den Store Danske 8encyklopædi) optræder kokosnød-omskrivningen som eksempel på "politisk korrekthed"(Henrik Galberg Jacobsen: politisk korrekthed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143523):
"Problematisk er især udskiftningen af ord og vendinger i ældre
tekster, fordi den ukommenteret kan føre til en falsk opfattelse af
mentalitetshistorien. I visse tilfælde må justeringer dog betragtes som
berettigede, fordi de er udtryk for en tiltrængt humanisering. Fx i Harald H. Lunds børnesang Elefantens vuggevise
(1947) står der "I morgen får du en niggerdreng, og ham kan du bruge
som rangle." I nye redaktioner af sangen, foretaget efter forfatterens
død, er niggerdreng skiftet ud med kokosnød. Især i USA er sådanne justeringer, også i langt mindre grelle tilfælde, obligatoriske"
Min mening: I alle brugssammenhænge sgu rigtigst med "kokosnød" (men kunne, i sangbøger, være fint med en voksen-note om den oprindelige ordlyd), og det er også det, jeg synger, når jeg (uden andre hører) synger den ELLERS skønne elefantsang for Samuel.
Der var en fyr de kaldte for Sjagge
han boede vest for Valby Bakke
han gik rundt og talte i tunger
ja og blev begloet af bakkens unger.
Det var hvabehar
skøre nar
har har har!
Sjagge han var helt alene
han leved af gadens kolde stene
alle sagde Sjagge havde knald i låget
men da de så hvem han var da gloede de noget.
Det var hvabehar .....
Mange kom forbi det sted hvor Sjagge sad
ingen ku forstå det han var altid glad
han råbte stop
livets lys
er mer en nok
han råbte
kom
kom
kom
kom og la mig frelse dig.
Det var hvabehar .....
Og nu ska du høre hva der skete med Sjagge
han blev dræbt på Valby Bakke
en nat da han stod og skreg på kørebanen
der blev han ramt af Jens med fanen
båt båt.
Det var hvabehar
skøre nar
har har har! Pilli Villi
Lille Pilli Villi han var evigheds
student
han havde kun de meninger
han kunne være bekendt
han var marxistisk methodist
og gammel garvet salon socialist
dyrkede sin egen lille brist
og røde tulipaner
Lille Pilli Villi han ku' li' at stå
for skud
efter 4 elefanter gik han gerne
planken ud
i en uendelig diskussion
om børnemagt og masseproduktion
interplanetarisk antifussion
og røde tulipaner
Op på palisaderne
op og ned ad gaderne
på knejperne i stræderne
der sidder Pilli Villi mand
og frelser det ganske land
Lille Pilli Villi er verbal gymniasiast
og får han først en mening
ja så sætter han sig fast
han bønner op som en anden
diakon
maser frem i Information
der nærmer sig den lille million
af røde tulipaner
Op på palisaderne
op og ned ad gaderne
på knejperne i stræderne
der sidder Pilli Villi mand
og gemmer sig så godt han kan Smukke Møller Jeg vil aldrig aldrig glemme ham
smukke Møller fra Bahama
da jeg mødte ham for første gang
smukke Møller fra Bahama
Han tog mig med på Kakadu
og der hænger han endnu
med sin plydshabit og bengalske damer
Møller gamle buk
Han var gigolo i klasse ti
smukke Møller fra Bahama
og alle fruerne fra springforbi
sprang på Møller fra Bahama
Han lærte mig at steppe ja
og snakke dem ihjel
og gi dem tusindefryd til de kom af sig selv
Møller gamle buk
Jeg vil aldrig aldrig glemme ham
smukke Møller fra Bahama
da jeg vinkede farvel til ham
smukke Møller fra Bahama
Jeg sagde, hej vi ses igen
gør vi det min lille ven
pas nu godt på dig selv og send mig en tanke
lille frække prins
Kim Larsens eks-svoger Arne Herløv Petersen, hvis FB-opdateringer jeg lykkeligt nok atter kan/må læse, citerer fra en 500 siders, Ulysses-inspireret, uudgivet roman, Larsen skrev midt i 60'erne; der ser sgu ikke ulovende ud!:
"Kim
Larsens store roman "En dags lykke" blev afvist af Gyldendal, der
anbefalede ham at skrive den om. Men det ville han ikke, og han ville
heller ikke sende den til et andet forlag. Jeg fik den i julegave. Her
er begyndelsen:
Et brændende rødt lys springer i mig og blander
sig med alle de farver – grønne, gule, blå – fedter over asfalten og
piler ned i sporvognsskinnerne, hvor de krummer sammen til to smækre
ildstråler, der glider forbi. Og lydene! Sporvogne fræser spor og fosser vand ud over asfalten – bilerne er pile der aldrig hviler, for de jager, de jager. Cyklisterne lusker bare gennem vandfaldene – nogle bander. Langsommere og dunklere glider de ud i mørket, glimtene og lydene.
Men fortovene er fødder, der haster efter en tør krog – under udslåede
presenninger, i en opgang eller en iskold stue. Om sommeren fyrer man jo
ikke!"
Men den uvisnelige, LITTERÆRE hæder har Larsen indhentet sig ved Gasolin'-teksterne skrevet i samarbejde med Mogens Mogensen, ikke mindst denne: Se din by fra tårnets top
ta' f.eks. ud til Frelserkirken
og så snegl dig op
mærk vinden suse i dit hår
den kommer måske helt ude fra Klampenborg
Du ser en kvinde på en sten
hun har hale sikken en
og så på Strøget midt i byen
der ser du Cæsar sikken et syn!
Forleden dag gik jeg en tur på Nørrebro
og tænkte eksisterer det virkelig endnu
men drengene nede på Blågårds plads
dem du ved nok
de er jo af sten og ikke det klare klare glas
Jeg kom til søen med det blanke vand
og så en and der steg i land
med et kuld på syv ialt
Ja selv betjenten fik dem talt
Så er der Vesterbro med Hovedbanegård
og masser af frække chiks med langt gyldent hår
Tivoli, ballongyngerne og Colombine
og så er der SAS-hotellet -mand jeg kunne grine
Absalon med mågelort på hatten
går på Laurits hele natten
Ja livet skjuler mange løgne
men vi er næsten ens når vi er nøgne
- og skal vi ikke sige, at første gang jeg så en ægte DIGTER live var da, jeg så Kim Larsen i grøn kedeldragt synge sig helt ud i spidsen for Gasolin' i Vejlby-Risskov-hallen i 1976 eller var det -77?
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
