+ Ursulas militære fildeling

- så røg lige de to første afsnit i min Have og helvede-anmeldelse: det var udstedt en ordre på højst 700 ord, som jeg pga. tømreren ikke fik set i tide; jeg må hellere vente med at offenlliggøre fraklippet til på fredag: vent i spænding! ... men apropos Ursula

har jeg en liste-agtig artikel med i det nye nummer 29 af Spring, "At være eller ikke være en telefonbog. Identitetstyveri, fildeling mm. i ny, dansk litteratur", hvor jeg midt mellem afsnittet "Forgribelse på fremmedtekst -fildeling 2", om Mette Moestrups "Vi Mennesker", Louise Rosengreens "Ordvalg 2007" og Bjørn Friis Thomsens Rottemades´, og afsnittet "Nettet som forfatter (forgribelse på www) - fildeling 3", om Rasmus Graffs "55 grønlænder-udsagn", Chr. Yde Frostholms Ofte stillede spørgsmål og Pejk Malinovskis Den store danske drømmebog, burde have præsenteret tekstsporet "Some soldier wrote" fra Havet er en scene, der med pokerface sampler udstationerede, amerikanske soldaters blogposter, sådan her fx:

Up-dates continue to come in but both
bombers and car bombs seem

undetectable.

This is a bit like trying to follow a

line in the sand. It's so hot.

A line.

Sund and sand. Can you
risk your life and be

bored at the same time?

- man glemmer bare at unikummet Ursula kan være typisk ...

Himlende sammenfald - i nat

To uomgængeligt egensindige digtbøger udkommer næste uge, men ankom og læstes i går:

Simon Grotrians Især til de levende, 163 sider, og

Ursula Andkjær Olsens (og bogstavbroderende Julie Andkjær Olsens) Have og helvede, 56 sider,

og det vil gå alt for vidt at komme ind på, hvordan de bøger slår - og i sidstnævnte tilfælde ser - ud, jeg vil bare citere et digt fra Simons bog og en spor-afslutning, eller hvad det kan hedde, fra Ursulas bog, der meget mystisk ender med de samme to ord - først digtet:

Du må derfor
hale mig op af graven
der består af et hoved
med klaptræer
bag panden.

De andre mennesker
går hvide mod altrene
hvor satinbobler
skvulper i et føl.

Den knuste stjerne ligger under verden
men den kan altid
flettes omkring minderne.

Støvhimlen glider på solnedgangen
i spejlet
og afslører
hvad dagen tænkte.

Askene bruser;
det er i nat
vi også
daler herned.

Det er i nat.

- og sporafslutningen:

haven bliver tungere og tungere

mere og mere hængende / mæt / tør

navneomspundet / skulle det være pynt? det er
overflod / overskud / pynt hvis pynt er
uundgåeligt / hvad kan jeg sige?

godnatskygger

godnatskygger

haven er stille før frugt /
navnene skal sejle

i nat