Meeeget om Holbek

Mail fra: Susanne Jorn / I går, 17:43

Kære Lars

Jeg er en stor fan af Johannes Holbek pga min far. Han talte meeeget om Holbek, og jeg har stadigvæk kataloget fra 1965.

I min Fuglen i skoven skriver jeg til Holbeks værk "Planten" fra 1894
Jeg vil skynde mig og få fat i Dekadent barbari

Kh Susanne



(fra Susanne Jorn: Fuglen i skoven, digte til kunstværker på Museum Jorn)

"Planten

Fra vinduet    et flammehav af mørk passion og en mand i lys lue.
Den nøgne mand    hans balder, testikler, hårde manddom, tankebylder
En altædende flammevækst tæt på en    mørk passionsblomst.
Den nøgne mand fortæres af sin sjælekamp    tankeknuder, rablende vanvid"

12 vittighedstegningtekster af Johannes Holbek

(skrevet af fra Silkeborg Museums 1992-katalog)

1.
Aa, Gud, hvor er det dog kedeligt at være ude at more sig! Nej, saa er det da meget morsommere at sidde hjemme og kede sig.

2.
To Mennesker.
"Jeg maa sige Dem, at jeg aldeles ikke forstaar Dem."
"Og jeg maa svare Dem, at det aldeles ikke fortørner mig."

3. 
Efter festen.
 "Glædeligt Nyt Aarhundrede, Allesammen!"
"Hold kæft, dit Fjols!"

4.
Ordensbygen, som drev over
"Det er saamænd ikke, fordi jeg bryder mig en døjt om at blive dekoreret, - men opmuntrende er det nu en Gang ikke at gaa omkring med bart Knaphul."

5.
Afkøling.
"Hvor jeg dog har glædet mig over Deres henrivende Landskaber, Hr. Silkeborg."
"Det kan de dog umuligt mene, Frue?"
"Jo, jeg synes virkelig, at enkelte af dem var ganske pæne."

6.
Gammel Slægt"Jeg er Chef for den danske Linje af Navnet Brødnid, og er i stand til at forfølge mine Forfædre indtil Olaf Hunger, til Trods for de meget usikre moralske Tilstande under Trediveaarskrigen."

7.
Det almene Bedste
"Hvad Anledning har jeg dog givet Dem til at gennemprygle mig?"
"Jeg kan høre, De er en dannet Mand, men saa maa de da osse bedre ku' forstaa end som en anden En, at jeg bare har handlet i Deres egen Interesse."

8.
Smiger
"Nej, nej! Le dog ikke saa ubehersket! Er jeg virkelig saa vittig?"
"Oh ja, o ja! Deres Ekscellence siger flere Vittigheder, end Deres Ekscellence selv véd af."

9.
Jubilæet i Ebletoft
"Saa drikker vi da paa, at de kommende sekshundred Aar maa glide lige saa ubemærket henover Ebletoft som de forløbne."

10.
Forvirring
"Det er forresten mærkeligt, saa Ens Syn paa et Blad forrykkes - naar man blive rakket ned i det."

11.
De Elskendes Vrede
"Naa. kom saa pænt hen og sig om Forladelse til din lille Libby, fordi hun har gjort dig saa bedrøvet!"

12.
Moderne Kunst.
"Det pudsigste er, at han personlig ikke er gal!"

Jørgensens Holbek-agitation

Gladiator-boss Hans Otto Jørgensen har skrevet en efterskrift til Sandal-seriens udvalg af Johannes Holbeks prosa, som sådan cirka er en forkortet udgave af hans store Holbek-portræt i det Brandespris-belønnede portrætgalleri Horden. 

Det er nok også ham, der har skrevet flapteksten:

"Johannes Holbek (1872-1903), præstesøn i præsteslægt, tilhørte, som han selv siger, ET BJERG AF ANER, op gennem 1890'erne i landflygtighed i paris. Tegner (i en årrække tilknyttet dagbladet Politiken) og maler og forfatter (selv om han ikke udkom før efter sin død). Én af de store symbolister, som bl.a. inspirerede Storm P., men som goså nu i 2016 inspirerer sådan en som tegneseriekunstneren Halfdan Pisket - og, vil man få at se, med sin hallucinerende skrift en digter som Cecilie Lind."

Og i første person skrev han i december denne denne selv-citerende, men alligevel usignerede, næsten aggressivt pågående reklametekst til pressemeddelelsen om Sandal-serie-bindet:

"HOLBEK ER STOR

Jeg skrev i Den bronzefarvede kalkun 1993 en hyldest til Johannes Holbek. Indledningen lyder sådan her: Jeg talte med Holbek. Han som skyr det hele på en gang. - Han sagde: "Fri mig fra æstetikkens kummer. Fri mig fra den villede villen. Fri mig fra ikonet og ikonets kitsch, glimmerværk. - For rene billeder, renset for smag, den pæne, for kultur, liderlighed, det er nu engang hvad vi i vor simple bestræbelse må søge." - Det har jeg tænkt meget over siden. - Men altså, han er stor. det er altid svært at sige noget fornuftigt til den slags mennesker ...

Holbeks Af Dekadent Barbari kommer belejligt til jul, til denne i alt misforståede højtid. Han er en kalkun, og det i sig selv er naragtigt. Forsåvidt vi i DK, fordi vi er danske, spiser and. Det er ikke til at holde ud, vi skulle have været englændere og spist kalkun. - Jeg er sikker på, Holbek meget bedre ville have kunnet klare sig som engelskmand. Han ville, som han sagde, være urban, han stræbte efter den om jeg så må sige ultimative dannelse.

Holbek, et barn af William Blake, Lautréamonts fætter, urban. Tegner og digter. I denne Sandaludgivelse er det primært digteren, vi har fokus på. Hasselbalchs Kulturbibliotek lavede en glimrende introduktion til hans tegninger, som man kan tjekke ud, indtil Sandalserien får taget sig sammen til også at udgive hans billeder.

Johannes Holbek er præstesøn, Indre Mission, tilhørte, som han selv siger, et Bjerg af Aner. Født 1972, allerede som helt ung dedikeret for kunst og litteratur. Ophold i flere omgange på gennem halvfemserne i ensomhed i paris, fattig og sulten, nervesvækket, satiretegner hos Edvard brandes på Politiken, hvorfra han blev fyret med egentligt sammenbrud til følge.
  Holbek er en udannet bølle i forhold til alt andet end kristendommen, hvor han også optræder som bølle. Holbek har ingenting andet end sin skrift. rasende og uregerlig. Hans opgør var med lutherdommen og den uhæmmede materialisme. Han svar: at bryde sammen. Død for egen hånd 1903.
  Johannes Jørgensens signalement af Holbek i anledning af en mindeudstilling i Den Fri i 1904:

Johannes Holbek giver sig straks til kende som en idealistisk anlagt mand. Det, han hader, det, han kæmper imod i sin kunst, er tidens kulturfjendske magter: mammonismen, merkantilismen, det filistrøse demokratiske barbari. hans ejendommelige begavelse, noget af en tænkers, noget af en poets, noget af en spotters, noget af en drømmers, mest af en kunstners, gjorde ham til en sær og i det daglige liv ubrugelig personlighed.

Jo, i denne søde juletid er Holbek et must. Så ikke alting bliver fadt og forløjet og ho-ho-Magasin-og-julemandsagtigt. Holbeks foragt for det etablerede kender ingen grænser. Det er, hvad han ser. Han ser på det nærmest paralyseret. Han foragter frem for alt institutionernes adoption af en kristendom, som for ham betyder alt, men gennem institutionerne forvanskes til intet."

(og i det splinternye nummer 6 af Gladiators kunst- og litteraturtidsskrift Texas Longhorn har Jørgensen et essay om "Det onde", der selvfølgelig ender hos Holbek)

Faktisk indeholder Den bronzefarvede kalkun  hele to formidable hyldester til Holbek. Her komme de begge 2 (Jørgensen har rettet en smule i sin tekst i selvcitatet ovenfor - og Holbekcitatet inde i teksten har han vist selv fundet på) - FANDEN TIL FAN!

"Holbek

Jeg talte med Holbek. Han som skyr det hele på en gang. - Han sagde: Fri mig fra æstetikkens kummer. Fri mig fra den villede villen. Fri mig fra ikonet og ikonets kitch, glimmerværk. - For rene billeder, renset for smag, den pæne, for kultur, liderlighed, det er nu engang hvad vi i vor simple bestræbelse bestandig må søge." - Det har jeg tænkt noget over siden. - Men altså, han er så stor. det er altid svært at sige noget fornuftigt til den slags mennesker. - Drikke et glas, som bliver til to og fire og så fremdeles, dét lader sig gøre. Omtrent som med vore kritikere. Men hvor så på deres side, de går under, der taler Holbek endnu. - Om sommeren. Sank Hans båls blus. Fjorden. En liden pige. Med smalle hofter. Og - det er hans forbandelse - bryster som en kvie.

Han dør fra os, Holbek II

Han dør fra os, Holbek. Lever sit liv til kanten. Men ønsker det ikke. Livet. altså. Han har en krop, en fysiognomi, som har atletens proportioner. Løberens. Uden sprintet, men skabt for de lange distancer. Det er dem, som ligger bedst for ham. Kun skade, han ikke ved det. Sprinter, gør han. Nådada. Opgiver på halvvejen, mister pusten, og står så igen kun dér tilbage. Dén store mand. Kun lige knapt inde i sit 31te år. Og uden andet end Blake og fantasmer og en skarp smag i munden af skøgernes safter."

Holbek er altid FOR stor

- apropos Gladiators fortjenstfulde genudgivelse af Johannes Holbeks prosatekster i Sandalserien under titlen Dekadent Barbari (anmeldt i WA Bøger for 3 uger siden).

HELE TIDEN ER HOLBEK (OG DYRKELSEN AF HAM) FOR MEGET:

Da Johannes Hoilbek (1872-1903) selv udgav sine tekstede tegninger (det jeg i anmeldelsen kalder "Visionære og patetiske vittighedstegninger: heftige, syrede, arabeskangrebne tegninger med aforistisk højtravende undertekster") + (i sidste bind (flere af dem trykt i København og Politiken)) vittighedstegninger i de store bind Omkring Midlet, 1899, og Dekadent Barbari, 1904 (efter hans død), var de oprindeligt håndskrevne tekster sat typografisk.

I Silkeborg Museums katalog Johannes Holbek. Malerier - tegninger, 1965, strøg (museets og udstillingens og katalogets) godfather Asger Jorn teksterne helt (og undlod at gengive vittighedstegninger), "efter eget udsagn for at understrege tegningernes særlige kvaliteter" (iflg. 1992-kataloget). Et eksempel på dér usynlig (top-misantropisk vrængende) tekst:
  "Er der noget mere vammelt end en graalige Menneskehjerne fremlagt paa en flad Tallerken./ Saadan en fedtklump vilde gerne/ genoptage sin gamle Plads for Kulturens Sag at værne./ Den kunde nemlig sammen med Kitty/ tale saa dejligt fløset om Gud/ men sjældent være videre vittig."

I Silkeborg Museums katalog nr. 2, Johannes Holbek. Biografi -  Kritik og Eftermæle - Katalog, 1992, kan for første gang de håndskrevne tekster til de tekstede tegninger ses og læses; til gengæld er Asger Jorns lange, rablende manifest "om" Holbek fra 1965-kataloget kraftigt beskåret!

Og Sandal-serie-bindet nøjes med de rene tekstafsnit fra andet bind af Dekadent Barbari og et lillebitte udvlag af vittighedstegninger og tekstede tegninger.

Som jeg skrev til sidst i anmeldelsen:

"Det er godt at få proppet teksterne ind i en bog; nu føles det blot endnu mere akut og pinedød nødvendigt, at Museum Jorn (som er Silkeborg Kunstmuseums nye navn) og Gladiator slår sig sammen om, i et passende monstrøst format, at udgive de Samlede Tegninger omsider - som skrevet står under en af dem: »Ligesom de vilde Dyr tabe tusinde Livsværdier ved at blive tæmmede - kvæles Mennesket ved den falske Kultur./Ja - enden på Alt er Jordens Gru ved at se sin tabte Vildskab.«.