* * * * *
ledsaget af mange glade og begejstrede, sande og præcise ord, blandt andre disse (anmeldelens sidste del):
" (...) det vildt vrængende og hadsk rablende er en vigtig side af Cecilie Linds tekstunivers, hvor »Kære Scarykost« -sporet krydser et mere dagbogslignende spor eller et spor af henkastede one-liners, der spænder fra det rent pjattede, »en nøgen alf er minibar«, til de hastigt henkastede aflæsninger af sindstilstande, »jeg bokser lige lidt med mismod«. Sprog-og humørskalaen i »Scarykost« spænder fra mismodet og det desperat vrængende til det overstadigt rablende på kanten af den rene nonsensglæde eller til en meget nutidig version af det romantiske digt: »hævnen er sweet stof, og min sukkerrøv byder sig til, jeg er strut, og pastelvorter, jeg begejstrer et blik og giver mig hen til hænder der happens to be yours ivrige poter« Som et modspil til spiseforstyrrelsestemaet er den glubske sprogappetit i Cecilie Linds tekster slående. Forfatterens poetiske strategi er en form for indfaldstummel og kaos. Det går over stok og sten på lange stræk, og når ordgaloppen bliver vildest, må læseren som en slags sprogets rodeorytter anstrenge sig til det yderste for ikke at blive kastet af. Men det lønner sig at hænge på.
Hvor er der tryk på de sproglige voldeligheder »mod den almindelige tale« i »Scarykost«. Hvor er der euforisk kraft i sprogglæden."
