Jeg sad distræt og så en video, ledt af algoritmen, med duoen (men her, udvidet med to musikere, gruppen) Magdalena Bay, som jeg ikke havde hørt om før, der meget fint spillede "Ashes to Ashes" (jeg troede først det var "Life on Mars", fordi det altid er den, folk laver versioner af, men jeg blev så glad, da de første toner fortalte mig, at det var "Ashes to Ashes", som altid, dvs. i ca. 40 år,, har været en yndlingssang, det var også bl.a. den jeg skrev min første kritiske artikel om, i Kritik i 1987, vs. digte af af Strunge - "Livet i livmoderskibet"?) med af en eller anden grund tekster på skærmen, og så, da de kom til linjen
jap-girls in synthesis
blev det nedenunder tekstet som
apples in synthesis
og det sank komisk voldsomt i maven på mig: Har jeg altid hørt denne linje i en yndlingssang forkert, og hvor havde jeg det egentlig fra, ud over min totalt upålidelige aflytning med egne ører, at det er "jap-girls", og det er da egentlig også meget smukt, hvis det i stedet er "apples", nej, det er ej, det er helt forkert, og det viste det sig også at være, da jeg straks så efter på alle nettets sangtekst-tjenester, ingen steder står der andet end "jap-girls", men nu kan jeg aldrig høre den yndling af en sang uden at skyggen af æbler hviler over de japanske piger, og det er egentlig, sådan rent poetisk meningsløst, i orden!
fredag den 18. april 2025
Æbler spiser japanske piger, nej, omvendt
Etiketter:
Ashes to Ashes,
David Bowie,
fejlaflytning,
Magdalena Bay
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar