jeg spiller forskellige
udgaver af "You're Innocent WhenYou Dream"
for vores lille baby, der bliver
tre måneder i morgen,
nu er det sgu Scarlett Johansson,
det lyder noget kaget, men
måske bare ikke kaget nok, og
er det noget med hun er lidt dansk,
nu er det så Tom igen, "live in italy
1986", der var også et klip fra koncertfilmen
Big Time, som jeg så med min mor
i New York i nok 1987, og jeg
bliver ked, af at Hedvig
aldrig møder sin farmor,
hun ser mindst lige så klog ud
eller kvik, som min mor ville sige,
sangen, eller bare omkvædet jo,
har vi altid sluttet det dramadokumentariske
dukketeater til sidst i den den litterære hypnose
med, og nu bliver jeg ked af, at
alle vores håbløst håndskrevne hypnose-
manuskripter brændte i den
skrækkelige lagerbrand for
seks-syv år siden, men jeg sidder
jo for fanden bare og er helt
overnaturligt glad for pigen,
der ligger på mine lange lår
og spjætter i søvne, og
hvis man er uskyldig, når man
drømmer, hvad er hun så,
der er fuldstændig uskyldig som sådan,
nugyldig, bevidstheds-
tumlende efterbilleder af sit
ubændige, sugende opmærksomme
livsbegær, "Lust for Life",
den ville jeg spllle nu,
hvis ikke computeren var på
4 % batterispænding.
selv i Tom Jones' brølende udgave,
især i Tom Jones' brølende udgave.
søndag den 16. august 2020
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar