lørdag den 8. august 2020

At bide den hånd der, og den, der ikke

Jeg er hård ved Gyldendal og deres (manglende og forfejlede) debutudgivelser i en kommentar, "Begyndelsen der blev væk", i WA Bøger i dag, men også hård ved Lindhardt & Ringhof ved at være hård ved deres nye Peter Poulsen-80 år-bog (min bedste PP-overskrift er stadig: "Tuborg-classicisme") i dobbeltanmeldelse af 2 Poulsener, Toroddur og Peter.

Bemærkninger til de 2 tekster.

Til nr. 1.

Seneste gnistrende Gyldendal-debut (seneste gnistrende Gyldendal-poesidebut, Sophia Handlers Feberfrihed, 2017, var, som omtalt i teksten, også seneste poesi-debut som sådan) var Simon Holm Pedersens roman Arkadas, 2018 - underrubrik på min anmeldelse:

Simon Holm Pedersen romandebuterer med en triumferende vrangvillig beretning om en misantropisk ungersvend der snubler sig vej til revolutionen

Holm Pedersen havde før Gy-bogen udgivet et par hæfter på Jorinde & Joringel og var derfor, forbandet nok, ikke kvalificeret til Munch Christensens Debutantpris, som han ellers, synes jeg

(plantet stjerner ganske fornuftigt i himlen, de slår rod som grøntsager og er er næring for drømmene som drengene drømmer mens pigerne skriger)

var selvskrevet til.

Andre yngre forfattere, debuteret på småt forlag, som Gyldendal har overtaget, ud over Løppenthin og Nimand Duvå: Nanna Storr-Hansen og Cecilie Lind.

Til nr. 2

P. Poulsen-udvalger er redigeret af Thomas Boberg og Morten Søndergaard, og det er vel en bestillingsopgave, men synes de virkelig P. Poulsen er en vigtig og stor digter (han er helt sikkert en vigtig og stor oversætter)? Synes de virkelig hans selvparodiske Hamlet-digt, der handler om at han ikke gider være Hamlet, er et godt digt? Redaktørtjansen kommer til at highllighte de mindre spændende og så akkurat poulsenske sider af deres egen poesi, den onde, dovne søvngænfersikkerhed, den pædagogiske overforklaring, poesiagtigheden der falder sammen med sig selv, automatmelankolien etc.

Som om der manglede et P. Poulsen-udvalg - der mangler et T. Poulsen-udvalg! - der kom et i 1993, Digte 1966-91, og et kæmpe selvudvlagt et i 2006, Cikaderne synger, that should do it. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar