Dansk poesi står i uendelig taknemlighedsgæld til stjerneforlæggeren Jarl Borgen, der døde i søndags 97 år gammel, mæt af dage, men helt sikker stadig sulten på kunst og poesi. Ikke bare for at betale underskuddet for Hvedekorn gennem 45 år (og lade redaktørerne redigere), men for hele tiden at insistere på (i starten aldeles egenhændigt) at finde nye, fantastiske digtere og blive ved med at lade dem udkomme og udkomme og udkomme: Benny Andersen, Robert Coyrdon, Ivan Malinowski, Hans-Jørgen Nielsen, Per Kirkeby, Vagn Steen (de vilde konkretismer efter debuten), Peter Laugesen, Dan Turèll (IM, PL, DT udgav selv deres debuter, men fandt hurtigt havn hos Borgen (DT efter en del flaksen rundt)), Marianne Larsen, Charlotte Strandgaard, F.P. Jac., Michael Strunge, Henrik S. Holck (den ene utrolige debut), TS Høeg og Thomas Bruun (poetisk prosa), Bo hr. Hansen, Simon Grotrian, Carsten René Nielsen, Janina Katz, Morten Søndergaard, Lone Munksgaard, Lene Henningsen, Mikkel Thykier (den ene utrolige debut), Rasmus Nikolajsen, Maja Lee Langvad (den ene utrolige debut) med mange mange flere (heriblandt mig selv, der stadig har et nyt forlag til gode).
Min bedste erindring om Jarl Borgen er engang, jeg var styrtet ind til Valbygårdsvej, fordi trykkeiet samme morgen havde leveret de første eksemplarer af min nye bog, og spænenden ned ad de Gernes-kolerede gange stødte på Jarl himself, der tyst og varmt ønskede mig tillykke med bogen, som han selvfølgelig havde læst straks ved ankomst en times tid før (der var også dengang har fortalte, at han havde takket nej til Sven Dalsgaards anden digtsamling, fordi han, SD, simpelthen stavede for dårligt ...)
Pia Tafdrup, der også debuterede på Borgen, som decideret ejede den første strøm af 80'er-digtere, skriver et sted på Facebook:
"
Jarl
Borgen gav en hel generation nogle muligheder, vi dengang ikke fik
noget andet sted. Stor og varm tak! Jarl havde både dybtgående indsigt i
litteratur og billedkunst. Det betød, at der blev skabt nogle helt
usædvanlige og langtidsholdbare relationer mellem de to verdner. Jeg er
fuld af taknemmelighed."
Jarl var genial dyrkede yoga, kom som den eneste for at se min retrospektive udstilling 1996. Ville dog ikke udgive mine næste 2 bøger, hvorved mit forfatterskab aflivedes. Men udgav til gengæld Krishnamurti på dansk, hvem han mødte personligt, samt også Martinus Det Tredie Testamente. En meget åndelig og rar mand.
SvarSletMødte ham på Gl. Kongevej "skal du ikke til Strunges Begravelse?" spurgte han. Jeg rystede energisk på hovedet : "Jeg går ikke til BEGRAVELSER".
Forsøgte igen uden held at få ham til at udgive min danske oversættelse af Krishnamurtis tidlige Digte, han lånte originaludgaven af mig, og huskede bagefter af aflevere den igen, det er tit folk glemmer det! Jeg elsker ham, selvom han ikke ligefrem hjalp mig efter debuten.
Men til gengæld hjalp han en lille kreds af digtere i 90erne. Jeg var ven med Digteren Lise-Lotte Kristensen, (hun blev sendere Henrik Nordbrandts Muse og rejsekammerat) og hun kendte Simon Grotrian og Lene Henningsen og David læby, og vi blev venner og mødtes i hendes Lejlighed i Toldbodgade. Vi var visionære og ville ændre verden. Grotrian er den eneste Digter siden Jørgen Gustava Brandt, som sendte mig et personligt brev med tak for læsningen af tesztamente og Blomsterdigte som hjan havde købt og var glad for at læse. Skønne Mennesker og Kunstnere var og er de alle. Synd at Lise-Lotte Kristensen ikke har udkommet siden sin tredie digtsamling. Og Lene Henningsen burde rigtignok regnes for mere end fx en Pia Tafdrup, der som bekendt var Skolelæreren som blev "Digter".