- apropos Jonathan Nielsens og Chresten Forsoms film om Laugesen i ballongyngen i Tivoli-Friheden, som en særdeles udvalgt skare fik lov at opleve på det store lærred i aftes, - og jeg kan ikke huske om det var 85 eller 86, men jeg var seriøst starstruck over Per og Poul, og almindeligt imponeret af Per Aage, og så fattede jeg ikke en disse af Peter, som jeg ikke havde læst i forvejen, for hvad var det for nogle koksede brokker, han stod og mumlede ned i mikrofonen, DET VAR GULD, VAR DET, fattede jeg snart , og lidt senere løftede han hovedet og fik seriøst lyd på den mikrofon.
Her er hans egen ristede rune, fra Tivoli Friheden-afsnittet i bogen Århus:
Og der er optræden. På stor scene med store navne, eller på mindre med mindre.
Jeg optrådte selv på en af de mindre engang gennem en række festuger. Det var dengang Huset Forlag og Litteraturen på Scenen holdt sine oplæsningsarrangementer. Det var før utopierne blev slået ihjel af den grasserende pseuodliberale hang til fri ejendomsret, og "4 gange P" læste nye, utrykte digte for hinanden i teatersalen og kritiserede dem - absolut live.
Poul Borum stod bag det. Han var en hård banan med et blødt bankende marcipanhjerte, der dunkede flere generationer af snotforvirrede unge ind i poesien, som han så den. De fire var ham, Per Højholt, Per Aage Brandt og mig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der var også 5 x P - med Pia Tafdrup som 5. P - og desværre blev Højholt syg midt i det hele, så Pia T blev 4. P i en af festugerne.
SvarSlet