onsdag den 17. juni 2015

Hardcore Hestesang

skrevet af Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, og sunget af Lene Adler, akkompagneret på violin af Henning Christiansen, ved hesteslagtningen i Kirke Hyllinge 30. januar 1970:

Sang til den døde hest

døde hest døde hest
søde døde hest
jeg tænker kun på dig
jeg kunne flyve verden rundt for dig
min døde hest
oh døde hest oh døde hest
døde hest døde hest døde hest
søde døde hest søde døde hest
dit store åbne sår
oh det levrede blod kære døde hest
dine sprængte øjne uhmm
uhmm døde hest uhmm døde hest
døde døde hest
store krop store døde krop store døde hestekrop
åh dine tarme åh ja ja ja dine tarme
blot når jeg tænker ja tænker på dine tarme
min kære døde hest kun dig jeg tænker på
min døde hest
min elskede døde hest
jeg kravler i din døde krop
åh inde i din døde krop
ligger i mørket i dine tarme
i dine bløde tarme
oh blot hele verden var en død hest
døde hest døde hest
gid verden var fuld af døde heste
døde heste overalt
din døde hest du kan ej mere gå
jeg trækker dig med mig
min elskede døde hest
jeg skærer i dit bløde kød
jeg flår i dine tarme og rører ved din døde hov
døde døde hest
og når du rådner
og bliver ganske blød
og falder fra hinanden.
Åh ja åh ja falder fra hinanden
døde hest
jeg hælder dig på syltetøjsglas
jeg rører rundt jeg rører rundt i dig
og smører dig på brød
store skiver brød
døde hest på brød
store skiver brød
døde hest jeg sætter tænderne i dig min kære døde hest
døde hest over i mig i mig du er min døde hest
lange døde hest

(aftrykt i kataloget til What's Happening?)

Faretruende litteraturhistorisk regression ned gn. institutionerne

I mandags uddelte jeg Bukdahls Bet- den Smalle Litteraturpris udenfor Café Svejk i Smallegade

Denne eftermiddag præsenterer jeg happening-litteratur anno ca. 1965 på Statens Museum for Kunst

På fredag holder jeg åbningstale for udstillingen "Klaus Rifbjerg - en digter i tiden" (fik lov at se den i ufærdig udgave i dag, så mange manus-skatte, inkl. antagelsesbrev fra Hvede-redaktør Halfdan) på Den Sorte Diamant

Men jeg nægter at synge festsang til ære for Heretica på mandag i Gyldendals Gård, JEG NÆGTER!

Happen to be there - midt mellem Kirkebys damer og Gernes' røve

I DAG!

Udstillingen

udfoldet

Dato: 17. jun. 2015
Tidspunkt: 16:30 - 19:30
Pris: Pris 110 kr. / Unge under 27 år: 85 kr.

SMK og Politiken Live præsenterer 'Udstillingen udfoldet'.  Vær med, når vi folder udstillingen What's Happening? ud og få historien om tiden, hvor kunsten for alvor kom ud af guldrammen og blandede sig i samfundet.

SMK’s anmelderroste udstilling What’s Happening? om den danske eksperimenterende kunst 1965-1975 udfoldes denne aften i et live-arrangement. Vi sætter kunsten i  spil i forhold til det samfund, der omgav den.

Oplev blandt andet journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen, redaktør og litteraturanmelder Lars Bukdahl, journalist Camilla Stockmann og udstillingens kurator Birgitte Anderberg. I Caféen står aftenens menu på tre håndmadder og en bajer.

Bliv klogere på samfundsstrømningerne og utopierne, på litteraturen, på lyden af tiden og på, hvordan kunsten greb ind i samfundet i de skelsættende år, hvor både kunst og samfund ændrede sig radikalt.

Billetter købes gennem politikenbillet.dk
---

Program

Kl. 16.30-17.00: Velkomst

Kurator og forsker Birgitte Anderberg byder velkommen og introducerer udstillingen. Foregår på Scenen.

Kl. 17.00-17.30: Peter Øvig Knudsen om hippie-oprøret

Med udgangspunkt i sine Hippie-bøger fortæller forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen om forholdet mellem kunstneriske eksperimenter i slut-tresserne og hippie-oprøret mod autoriteterne. Foregår på Scenen.

Kort pause

Kl. 17.45-18.15: Lyden af tiden

Om radioeksperimenter, kunstlyd og den tværæstetiske tidsånd ved Jan Stricker og Rasmus Cleve fra IDL – Institut for Dansk Lydarkæologi. Foregår på Scenen.

Kl. 18.15-18.45: Lars Bukdahl

Lars Bukdahl om "happeningvejledninger og andet avanceret spas i det hybride trafikkryds!” Foregår i udstillingen.

Kort pause

Kl. 19.00-19.30: Camilla Stockmann om Hesteofringen

Journalist ved Politiken Camilla Stockmann dykker ned i den kontroversielle historie om Bjørn Nørgaards Hesteofringen fra 1970. Foregår i SMK’s faste udstilling.

Hele aftenen: Lyn-omvisninger, film og håndmadder og en bajer

To af museets omvisere giver hen over hele aftenen korte introduktioner til centrale værker og problemstillinger i udstillingen What’s Happening?.
I Biografen viser vi filmen Frændeløs fra 1970. Frændeløs er en antologi af seks eksperimentalfilm af blandt andre Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, Per Kirkeby og Jørgen Leth.

Har du brug for at stille sulten? I aftenens anledning står menuen i Caféen på tre håndmadder og en bajer.

Praktisk information

Billetter købes gennem politikenbillet.dk

Pris 110 DKR
Unge under 27 år: 85 DKR
Billetten inkluderer adgang til udstillingen What's Happening?.

Læs mere om udstillingen 

tirsdag den 16. juni 2015

BET-VINDER 2015: BIRGIT MOTHERFUCKING MUNCH!

(noget pjat at lade som om det er en hemmelighed, når det ikke er det alle andre steder end her!)



(foto: Lars Gundersen)

MODTAGER AF BUKDAHLS BET - 
DEN SMALLE LITTERATURPRIS 2015

BIRGIT MUNCH

FOR BLOGGEN 


HolyHackTwerk Catastrorgasm


(Birgit egen reportage fra ceremonien - formoder vi - på blogen, for en times penge siden:)


GallGolgothaGulpSlurp injecting mountain-books I'm searching evidance that realitytoe extrasist or not or whynot torso baby blues diablo 3D-print on damage gall jackapp 666D-print on dildo devil dada never naggazag nunsteppo thundernettlegodot

mandag den 15. juni 2015

Jeg fik en anti-Bet (min latter raslede som en klapperslange)

i dag af verdensrekordholderen i Bet-nomineringer (5), Viggo Madsen, i form af 2. generations-hårdkogte Ross McDonalds Hadets kyst (engelsk titel: The Barbarous Coast - dvs det modsatte af en Bet-uddeling), uden smudsomslag, uden årstal, udkommet i Unions Kriminalbibliotek - vilkårligt opslag, side 107:

Marfeld udbrød med skinger stemme: "Gøre mig til helt?"
  "Netop. Marfeld der kommer til undsætning og endnu engang redder selskabets venner. det er litd af et sammentræf, at De har været til stede ved begge drab. Synes De ikke selv?"
 n "Det er en fuldstændig vanvittig idé, chef. Jeg sværger ved Gud." Marfelds stemme skælvede af oprigtighed. Så gik den i stå og begyndte i et nyt tonefald: "Jeg har været loyal hele mit liv, først overofr sheriffen og så over for Dem. Jeg har aldrig bedt om noget til mig selv."
  "Bortset fra et lille kontant bonus nu og da, ikke?" Frost lo. Nu da Marfeld også var blevet nervøs, var Frost villig til at tilgive ham. Hans latter raslede som en klapperslange. "Okay, De skal nok få Deres bonus, hvis jeg ellers kan få det igennem bogholderiet."
  "Tak, chef. Jeg er virkelig taknemlig."

Stem på Tandkødspartiet!

(post på Birgit Munchs blog - "Tandkødspartiet")



Auraskarv regionerne

Udskræv religionerne

Afskaft rilkeæonerne

Drag relædronerne

Straf Regineklonerne

Strank Rullekonerne

Strøb Rebyldkronerne

Sprut ræddiketonerne

Afskaf døden updateret

Bet'en elsker Blågårdens Bibliotek tilbage

Se, hvor fin en udstilling på Nørrebro, mens vi Bet-talte og -tildelte i lange baner på Frederiksberg - og hvis I ikke var der, er resultat en slags hemmeligt indtil på fredag, hvor tale og inventarium pararrazzi-illustreret kan læses i WA (men HEY! hvor var det liffligt og prismodtageren helt, helt rigtig, tak til alle, der var der):



(fra FB)
 
Dan din egen mening om hvem der fortjener Bukdahls Bet 2015 - lån de nominerede hos os #blågårdenelskerdigte

Betindsamlingens sidste dramatiske etape

Pina Import, Istedgade, åben, men udsolgt - desperation ...

Cobanoglu Import, Istedgade, lukket - stigende desperation ... ...

Pinar import, Istedgade, stadig åben, stadig udsolgt - rådvildhed, overspringskøb ... ... ...

Cobanoglu Import, Istedgade, åben omsider - forløsning!

RIMELIGT OG FREMFOR ALT TØRT BETVEJR

Frederiksberg
mandag
Mest skyet
10131516141299111314161613118131616151413131213151616141312111315161615131211131517171613121113161818171412121417181817141312141718181714121214171819171413131517181918141312151818191814131315181919181413121518191918141313151819191814
09.00
12.00
15.00
18.00
21.00

Klokken 14! Cafe Svejk! Smallegade! SES!

søndag den 14. juni 2015

Symaskine + paraply MENNESKEBESTRÅLET

Styrt til Glyptokeet og se deres sensationelle Man Ray-udstilling, Man Ray - Human Equations - vi skal straks derhen igen - der koncentretrer sig om Man Rays brug af syrede matematiske modeller (fremskaffet alle!) i sine Shakespeare-malerier fra 40'erne, men i sin lille, fine overlod inkluderer flere, kun løst associerede værker også, bl.a. et af mine yndlingsobjekter, aldrig set live, nemlig dette:



+ hans collage-nøgterne visualiseringer af Lautreamonts berømte præ-surrealistiske formel: et møde mellem en paraply og en symaskine på et operationsbord - som jeg slet ikke anede EXISTENSEN af:


Kameluldsfrakker skal ses i biografen

Kim Skotte giver sølle tre hjerter til A Most Violent Year, premiere i torsdags, fordi den ikke er den gangsterfilm, den ikke vil være, og fordi den arbejder med og på overfladen, og gør det forbandet smukt og dragende på grænsen til faktisk at være den rene (dvs- ikke-kriminalistiske) noir, som Jørgen Leth aldrig (kun lige antydningsvis i De 5 benspænd - som den frie opgave) har fået lavet:

"Instruktøren J. C. Chandor har tidligere lavet ' Margin Call' om Wall Street og er tydeligvis fascineret af det Amerika, hvor brutal business og forbryderisk virksomhed kun er adskilt af en tynd skarp skygges principielle forskel. Det er den skygge, han vil udforske i ' A Most Violent Year'. Men uden en voldelig forløsning og uden en dybere psykologisk udforskning af magtspil og familierelationer bliver anti-gansterfilmen hængende som et uforløst løfte. En lunte, der bliver tændt, men bevidst får lov at fuse ud. Resultatet bliver en af den slags film, hvor jeg synes, man bagefter står med et par helt fundamentale spørgsmål. Hvad er en gangsterfilm uden gangstere? Nogenlunde lige så spændende som en principiel fortælling om intolerance uden konkret had. Hvorfor lige denne historie? Hvorfor lige fra den tid og hvorfor lige nu? Svarene, synes jeg, blæser i vinden bagefter."

I min anmeldelse til Ekko, der nu er on-line, giver jeg filmen de præcis 5 stjerner, den fortjener - her min blissed out konklusion:

Men nu har jeg allerede talt for meget om spillet og handlingen, som ikke skal overdøve looket.
Til tider føles det, som om hovedpersonen slet ikke er Abel, men den (dyre) kameluldsfrakke, han bærer i så godt som alle udendørsscener – i samspil med røde kjoler, orange bluser, blå jeans på Anna. Der udspiller sig i det hele taget gennem filmen en tvekamp mellem to primære, dekadente sen-70’er-farver, brun/beige versus orange/rød, med en nøgtern sireneblå på sidelinjen.
På et tidspunkt afløses en magtfuld bankdirektørs brune og tunge dollargrin af en ung, forslået salgsmands lille, fikse, orange sportsvogn. Det er så grusomt tjekket gjort. Og jeg hepper på kameluldsfrakken!

lørdag den 13. juni 2015

Oh no, not Pablo Honey! Og okay da så!

Pablo Llambías er pludseligt, 3 måneder efter sin genansættelse, trådt tilbage som rektor for Forfatterskolen, men heldigvis med verdens bedste begrundelse:

"Så er det officielt: Jeg stopper som rektor for at hellige mig min egen skrivning (med tekster, der er længere end 14 linjer, og som ikke er skrevet mellem 8.00 og 8.30 om morgenen, og som ikke handler om angst smile emoticon )."

Pablo har siden sin saligt overrumplende debut med Hun har en altan i 1996 (en af de sidste 25 års finest smilende titler - den må den unge Lars Frost være evigt jaloux på) været en af mine yndlingsforfattere, i sin totalt radikale og uforudsigelige, fabulerende PROSA-konceptualiseren, men jeg kunne smerteligt nok aldrig med de bekendelses-sonetter, så YES til nye værker, vi slet ikke aner, hvordan kommer til at se ud, og HULKENDE farvel til en i al diskretion uhyre god og vigtig rektor, ham, rektoren, udtaler jeg mig om til Tue Andersen Nexø i en klumme i dagens information:

»Llambias var vel optaget af at få skolen til at køre, han arbejdede på at forankre og stabilisere stedet som institution. I offentlige diskussioner optrådte han med en cool værdighed, der står i stærk kontrast til hans forgængeres mere eksplosive debatform. Sigende nok er debatten om skolens berettigelse helt forstummet. Og så har han på en fin, fin måde åbnet Forfatterskolen op for arrangementer og paneldebatter og oplæsninger. Det har ikke været på nogen sensationel måde, men når man ser tilbage, så er det påfaldende, hvor meget der har foregået i Forfatterskolens rum af fine, men uspektakulære arrangementer. På den måde har han åbnet skolen op for omverdenen.« - Hvad med skolens undervisning? »Mit indtryk er, at han ville afkultificere Forfatterskolens kerne, den fælles læsning af elevernes tekster. Når gamle elever fortæller om tekstlæsninger, er det som at høre om et munkekloster, så genopliver de gamle frimurerritualer. Sådan ville han det ikke. Han ville undersøge og diskutere og videreudvikle tekstlæsningen, gøre den mindre hellig og dunkel.«

Farvel og goddag igen, boyo! 

2 ord der er som skabt for hinanden

BETINDSAMLING

KOSTUMESALG

Forstyrelsens poetik

Opfinderen af metro-digtet, OULIPO-medlemmet Jacques Jouet var for nylig i Aarhus, der stadig skarpere konkurrer med København om at være Poesiens Hovedstad, og skrive en masse regelrette digte og blive interviewet af Søren Rosenberg Petersen (Hvedekornsdebutant for et par numre siden):
 
"Jeg møder Jouet en lettere skyet eftermiddag på Godsbanen i Aarhus, hvor han nu har boet i en uge. Det er Aarhus Litteraturcenter, som har inviteret den franske digter, og besøget er en del af 2017-projektet FRESH EYES, der er et samarbejde med Galleri Image i Aarhus. Her skal en række digtere og fotokunstnere skildre Aarhus gennem deres håndværk, som i sidste ende skal munde ud en stor coffee-table-book om Aarhus med udgivelse i 2017.
Målet er, at Jouet over en uge skal skildre sine sansninger af byen gennem de 101 digte, som netop er sendt ud. Der skal skrives gennemsnitligt elleve digte om dagen, og dette kræver regler og strukturer for digtenes opbygning. Allervigtigst kræver det forstyrrelser.
Hvordan har din arbejdsproces været hen over ugen?
 ”Jeg prøver faktisk på ikke at arbejde!,” udbryder Jouet, mens han griner tørt.
Hvad har du så lavet?
 ”Ingenting faktisk! At arbejde er noget kedeligt noget. Så det vigtigste er, når man er digter, at undgå at arbejde. Voilà!”
Jouet lader sin kommentar hænge lidt i luften og forklarer så, at et digt dog ikke bare kan dukke op ud af den blå luft. Derfor er der også noget, af det han laver, som kan minde om arbejde, men han understreger vigtigheden af, at hans profession ikke er et job.
”Jeg bryder mig for eksempel ikke om at arbejde på mit kontor. Jeg skal forstyrres for at skrive noget. Jeg kan ikke lide isolationen og den dybe koncentration i stilhed. Vi har selvfølgeligt alle brug for at koncentrere os, men jeg har brug for det midt i en verden, som er både forfærdelig, larmende og blæsende. Jeg finder min inspiration i forstyrrelser.”
Det er strategien: ikke arbejde men sanse. Jouet finder sit stof, i det han ser, gennemlever, observerer og læser. Opholdet i Aarhus har derfor primært stået på cykel- og gåture i byens rum.
”Når noget interessant nærmer sig et digt, må jeg springe! Hvis ikke jeg springer, så sker der ikke noget. Momentet eller springet er nok den vigtigste del af arbejdet, hvis vi nu skal kalde det det. Jeg skriver så noget ned i mine noter, og så gør jeg ellers ingenting i et stykke tid. Bagefter er det intet problem at skrive, hvis begivenheden fanges. Sansningen og springet er det altafgørende!”
 At producere elleve digte om dagen virker som meget. Kan det ikke gå ud over kvaliteten? 
”Når digtet er færdigt, skal det være godt. Er det ikke godt, så er det ikke færdigt. Så er der mere, der skal gøres. Og til disse digte fra Aarhus har jeg nogle begrænsninger i min skrivning. Hver strofe består af fem verselinjer. Verselinjerne har forskellige længder efter antallet af stavelser, som kan være på 12, 9, 14, 10 og 5. Så mine sansninger skal altså passe ind i disse begrænsninger.”
Dette er dog kun det ene system, som Jouet arbejder efter, når han skal skrive sine digte fra Aarhus. Det andet omhandler titlen, for alle hans titler begynder på fransk med præpositionen en, som i den danske oversættelse er ordet på. Ovenover titlen skal navnet på den person, som digtet skal sendes til, være skrevet med datering og direkte henvendelse. Det er på en gang et digt og et brev; det skal være noget personligt."

Joeuts digt til (Aarhus-)digteren Mads Mygind (stoit fremvist af samme på Facebook):