Må du grine meget, min datter

af de sjoveste, Jens og Line,

der skrev dette tillykke på FB:

MON DJØØØØ EN FLICKA:) TILLYKKE

men også fx af forfærdeligt sjove Fred Wiilaard, der døde et par dage før du blev født, og som var genialest sjov rent improviserende i Christopher Guststs emsemble-komedier, her yndlingsklip fra A Mighty Wind og Best in Show - 

En bog der STADIG skal findes - og hvorfor

(fra det nagende imaginære biblioteks arkiv - en gl, men ikke glemt plan)

-->

VAGN STEEN: KONKRET+IS+ME

Konkrete tekster 1964-69

Redigeret af Lene Asp, Lars Bukdahl, Vagn Steen (Bjørn Friis Thomsen)

Forord/forfatterskabsportræt ved LB

Digte?, 1964 KOMPLET

Forlang brochure, 1964 KOMPLET

Riv selv, 1965 KOMPLET

Skriv selv, 1965 OMSLAG/OPSLAG

Teknisk er det muligt, 1967 KOMPLET

Jeg er ingen, 1967 KOMPLET

Et godt bogøje/ a hole book KOMPLET (med hul!), 1969

Børnebøger (tilføjeligheder x 5 + Langbog + Kære Falck!), 1967-69 ET UDVALG*

Læsninger, 1967 KOMPLET & andre essays/ artikler/ anmeldelser

DIGTE FOR EN DALER 0-2 + Teater for en tier, 1963-64 KOMPLET

Plakater, postkort, skilderier

Diverse, utrykte aktstykker

(noget af det opstillet med flere, 4, sider på 1 (Riv/Skriv selv f.eks.)

i alt en vel 500 sider.

*

Fra AHANNAAAAAAAAAA, 1967:  ca. 5 tekster, ca. 12 sider
Fra ONNO + INNI, 1968: ca. 8 tekster, ca. 25 sider

Fra KNAP KNAPPET, 1968: ca. 4 tekster, ca. 23 sider

Fra PAK FOR PALLE PAVERNE ca. 9 tekster, ca. 56 sider
Fra ÆV MIN KÆVE O MIN VOM ca. 27 tekster, ca. 30 sider
FRA KÆRE FALCK, ca. 2-4 tekster/sider
LANGBOG, 1969, er for lang!

-->

HVORFOR EN BOG MED VAGN STEENS KONKRETE TEKSTER ER NØDVENDIG

Danmark har tre store konkretdigtere (eller tre store digtere, der begyndte som konkretdigtere): Johannes L. Madsen (1942-2000), Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) og Vagn Steen (født 1928); Madsen og Nielsen har fået deres samleudgaver med Nielsen på sort og hvidt. Samlede digte, 2000, og JLM Johannes L Madsen Samlede, 2003, Steen mangler sin.

  Bortset fra hulbogen Et godt bogøje er ingen af Steens konkrete værker kommet i nye eller samlede udgaver siden tresserne og de er alle kostbare at erhverve antikvarisk, hvis de overhovedet er til at opdrive.

  Steen er pioneren blandt konkretisterne, hans debut Digte?, 1964, var den første konkret(istisk)e digtsamling i DK og vel også den første digtsamling, der målrettet og konsekvent brød med Rifbjergs og Brostrøms konfrontationsmodernisme og viste en ny og en anden vej (samtidig med at den også illuminerede i Danmark ubelyste spor tilbage til 10’erne og 20’ernes internationale avantgarde).
  Steens konkrete forfatterskab 1964-69 indeholder både nyklassiske digte og enkelttekster, ”Sproganvendelse”, ”Tabellen fra nul til syv”, ”Den der fanger fuglen”, og nyklassiske konceptbøger og/eller bogkoncepter, Forlang brochure, Riv selv, Skriv selv, Jeg er ingen, Et godt bogøje.

    En overset og særdeles original del af forfatterskabet, som i den grad fortjener et comeback, er de syv konkrete børnebøger, hvor digte og artiklers kække pædagogiske attak bliver decideret og smittende legesygt.
  Endelig er den talentfuldt skrivende ungdom 2010 ikke mindst og i høj grad konkretistisk, fra google-digning til animeret net-poesi, og her er Vagn Steen den store, elektriske stamfar, som de, ungdommen, ville blive klogere og dygtigere af at kunne tage i hånden, helt konkret.

Lars Bukdahl, februar 2010

Oh no, not Pablo Honey! Og okay da så!

Pablo Llambías er pludseligt, 3 måneder efter sin genansættelse, trådt tilbage som rektor for Forfatterskolen, men heldigvis med verdens bedste begrundelse:

"Så er det officielt: Jeg stopper som rektor for at hellige mig min egen skrivning (med tekster, der er længere end 14 linjer, og som ikke er skrevet mellem 8.00 og 8.30 om morgenen, og som ikke handler om angst smile emoticon )."

Pablo har siden sin saligt overrumplende debut med Hun har en altan i 1996 (en af de sidste 25 års finest smilende titler - den må den unge Lars Frost være evigt jaloux på) været en af mine yndlingsforfattere, i sin totalt radikale og uforudsigelige, fabulerende PROSA-konceptualiseren, men jeg kunne smerteligt nok aldrig med de bekendelses-sonetter, så YES til nye værker, vi slet ikke aner, hvordan kommer til at se ud, og HULKENDE farvel til en i al diskretion uhyre god og vigtig rektor, ham, rektoren, udtaler jeg mig om til Tue Andersen Nexø i en klumme i dagens information:

»Llambias var vel optaget af at få skolen til at køre, han arbejdede på at forankre og stabilisere stedet som institution. I offentlige diskussioner optrådte han med en cool værdighed, der står i stærk kontrast til hans forgængeres mere eksplosive debatform. Sigende nok er debatten om skolens berettigelse helt forstummet. Og så har han på en fin, fin måde åbnet Forfatterskolen op for arrangementer og paneldebatter og oplæsninger. Det har ikke været på nogen sensationel måde, men når man ser tilbage, så er det påfaldende, hvor meget der har foregået i Forfatterskolens rum af fine, men uspektakulære arrangementer. På den måde har han åbnet skolen op for omverdenen.« - Hvad med skolens undervisning? »Mit indtryk er, at han ville afkultificere Forfatterskolens kerne, den fælles læsning af elevernes tekster. Når gamle elever fortæller om tekstlæsninger, er det som at høre om et munkekloster, så genopliver de gamle frimurerritualer. Sådan ville han det ikke. Han ville undersøge og diskutere og videreudvikle tekstlæsningen, gøre den mindre hellig og dunkel.«

Farvel og goddag igen, boyo!