Ezra er for fanden da italiensk digter

Hårdt at stå i Roms boghandlere og kigge længselsfuldt på hylderne med al den italienske poesi, man ikke kan læse, og forgæves leder jeg efter i det mindste en samling futuristiske lyddigte; min løsning bliver at købe en dobbeltsproget udgave af Ezra Pounds Pisan Cantos, et uddrag på engelsk og på italiensk:

In fact a small rain storm
                   as it were a mouse, out of cloud's mountains
recalling the arrival of Joyce et fils
                   at the haunt of Catullus
with Jim's veneration for thunder and the
      Gardasee in magnificence
But Miss Norton's memory of the conversations
      (or "go on") of idiots
was such that the eminent Irish writer
      has, if equalled at moments (? sinthetic'ly)
      certainly never surpassed

In realtá un modesto temporale ...
                   quasi un topo, da un montagna di nuvola
che rievioca l'arrivo de Joyce et fils
                    al ritiro di Catullo
con l'adorazione di Jim per il tuono e il
       Gardasee nella sua gloria
Ma la memoria della Sig.na Norton per la conversazione
       (o il "tira avanti") di idioti
era tale che perfino l'eminente scrittore
        irlandese, s a volte l'ha eguagliata (? sinteticamente)
        dir certo non l'hai mai superata

Men i Rom bager hvem som helst godt brød

Selv i turistfælder serverer de godt brød, det er det, der er maddingen, inden det siger HAPS med overdyre og depressive lammekoteletter.

Hvorfor i alverden besukrer italienerne deres croissanter?

Ikke for det, de smager glimrende, men det er helt forkert, og man får klistrede fingre, men det er ikke forkert, fordi man får klistrede fingre, det er forkert, fordi det er forkert, helt, helt forkert.

Museet savner af hele hjertet en sand Giorgio

Mange vidunderlige værker på Galleria Nazionale 'Arte Moderne af ikke mindst mere eller mindre fascistiske futurister og sikke en kær samling af originale og så godt som originale readymades, fra fontænen til skrivemaskinedækkenet, men museet savner hjerteskærende et Giorgio de Chircico-maleri fra den klassiske, metafysisiske periode i begyndelsen af 10'erne, ikke at forveksle med den skrækkelige neo-klassicistiske periode bagefter (og bagefter igen og bagefter igen igen), som de ejer flere uhyrlige eksempler på, herunder et par gyselige selvportrætter, men det mest smertelige at beskue er og bliver selvkopierne fra 20'erne og 30'erne, proffe kopier af den metafysiske stil eller specifikke enkeltbilleder, fordi det var dem, der var efterspørgsel på, rimeligt nok, det gør lige så ondt på mig som på museet at nøjes med 1925-selvkopien af "De foruroligende muser" auratisk nok, her har muserne ikke foruroliget kunstneren til kunstværket, ergo foruroliger muserne på kunstværket ikke kunsbeskueren:

Genreudvanding

Når det regner og regner og regner, sælger både de små, brune mænd (digterne med træ-bogstaverne) og de høje, sorte mænd (prosaisterne med de falske tasker) paraplyer - og vi køber og køber og køber dem.

Livsmaskeret, lokforlokket

Haydon's life mask of Keats was made in 1816 and according to Fanny Keats was 'perfect copy of the features of my dear brother ... It is perfect, except for the mouth, the lips being rather thicker and somewhat compressed which renders the expression more severe than the sweet and mild original.'

RELICS. These include: a piece of red damask from the bed curtains at Halnaby Hall, the setting for Lord and Lady Byron's honeymoon, or, as he would later call it, their 'treaclemoon'; a dagger, given to Edward Trelawny by a blind beggar during a scuffle in Pisa, in which ByroGå tilbage til liste over indlægn and Shelley were also involved; an alabaster urn with a fragment of Shelley's jaw bone given by Trelawny to Hunt and subsequently kept in the family as a sacred relic and a tin box containing essences used in Shelley's cremation.
  In the nineteenth century it was common for friends to exchange locks of hair as a sign of affection and the Museum collection includes locks from many famous heads including those of Keats, Shelley and Leigh Hunt. In 1833 Hunt described Keat's hair as follows: 'Mr. Keats' hair was remarkable for its beauty, its flowing grace and fineness ... It was a kind of ideal, poetical hair ...'. A scallop shell reliquary, once the property of Pope Pius V, contains the hair of John Milton and Elizabeth Barrett Browning.

(fra The Keats-Shelley House. A Guide (det fineste lille museum, ved siden af den spanske trappe, i huset, hvor Keats døde af tuberkulose som 25-årig i 1821)

En albino-schæfer måske faktisk

I en blogpost nedenfor kaldte jeg Paven en puddel, en forsideartikel i Herald Tribune minder mig om, at Paven almindeligvis betegnes som Guds Rottweiler; I Peterskirken, her lige ved siden af, advarede han skærtorsdag mod reformistiske tendenser blandt katolske præster, snarere skulle de vende sig mod en, med en meget uhyggelig term, "lydighedens radikalisme" Jf. billedet af Lichtenstein på udstillingen af amerikansk Guggenheim-avantgarde på Palazzo Delle Espozione betitlet "Grrrrrrrrrrrrrrr":

Fyldtebøttemåne

Miskendt under samme måne,
Paven, Søren Ulrik Thomsen og jeg,
selvom Paven og jeg klart er tættere på hinanden,
sådan rent geografisk, end hver af os
er på Søren Ulrik Thomsen, selvom
jeg ikke ved, hvor han tilbringer sin påske,
men det ville da være et mærkeligt tilfælde,
hvis han også var i Rom lige nu, men
sandt nok, mærkeligere tilfælde er set,
og motorcyklerne er mildest talt mange her,
de suser forbi i ét væk, der sagtens, uden
jeg anede uråd, kunne inkludere SUT,
Paven har sin pavemobil og jeg mine gåben.

Prosaister er

høje, sorte mænd, der sælger falske Chanel- og Louis Vuitton- og Hermés-tasker.

Digtere er

små, brune mænd, der sælger bogstaver af træ med hjul på.

Ib Michaelangelo

En guds lykke at paven hyrede Michaelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni og ikke hans plakathujende, hippe-kosmoslogiske klamphugger af en lillebror Ib Michaelangelo til at udsmykke Det Sixtinske Kapel.

Forfatterskolen i Athen

Et sært, men originalt påfund af Rafael at udstyre Poul Borum og Per Aage Brandt dér i midten af freskoen med henholdsvis julemands- og jesusskæg, Borum har sin sprøjtekanon under armen, Brandt sin i DK afviste, men i Paris fejrede disputats Dynamique Du Sens: Etudes de Semiotiques Modale /Poetica et Analytica

Peter Laugesen Pladsen

Hvad venter alle disse mennesker på? Det hedder Peterspladsen, så de venter vel på Peter Laugesen, der er på verdensturné i anledning af sin fødselsdag. Men han ligner altså ikke digteren fra Brabrand, den dæmonisk smilende, ældre herre dresset op i hvidt, der på larvefødder kører gennem mængden, mens han vinker vinduesviskeragtigt med sin højre hånd, han ligner en mølædt, forkælet puddel mæt af dage og for træt til at gå og bide, hvis anti-Skt. Peter, der må være taget videre til Pisa, tilgiver mig en ondartet hundemetafor.

Hjemsøgt af pardannelser

Dalis par med hovederne i skyerne, det hedder dobbeltbilledet faktisk, på den pludselige og prægtige (en velo med signatur!) retrospektiv i Complesso Monumentale:

Og så da vi skulle tilbage til vores lejlighed i aftes var gaden spærret af et filmhold, der råbte og skreg på filmholds-italiensk, indtil de pludselig blev helt stillle, og et par trådte ud foran kameraerne og kyssede hinanden dybt og inderligt italiensk, indtil de ikke gjorde det længere, og kvinden låste sig ind i en opgang, og manden vendte sig om for at gå, og så råbte og skreg filmholdet igen, og gaden kunne atter passeres.

Veni Vidi Venue

Står højt oppe på Colosseum og tænker bare på hvor fedt og aldeles passende det ville være at udøve Litterær Hypnose her.

Turistattraktivt

Peter Pantheon

Trivifontænen, nej Treofontænen

Bogforum Romanum

Coloenormsseum

Forhistorisk fremtidslejlighed

Vi er installeret i meget sær og avanceret lejlighed i 1300-talshus med originale, stenede buer og to nøjagtigt spejlvendte trapper op til to nøjagtigt spejlvendte, inkl. bad og toilet, soveværelser med højdeskrækkeligt glasgulv - det ligner noget fra en sci-fi-film fra 1967, der handler om 1987, med soundtrack af Air, selv om de knap nok var født endnu i 1967, men i 1987 til gengæld var de unge mænd på vej frem.