Viser opslag med etiketten Les Parapluies de Cherbourg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Les Parapluies de Cherbourg. Vis alle opslag

onsdag den 19. marts 2014

Breaking: Lars Frost er glad!

For noget der er nyt! Der er baseret på noget gammelt, som han er obsessed fan af!

Nærmere bestemt på Promenaden og over Betty Nansens scene-udgave af Pigen med paraplyerne (Frosts første bog, Og så af sted til Wien, flyder over med paraplyer på grund af filmen fra 1964):

Det jeg vil sige er bare, at jeg er meget stor fan af filmen. Og at jeg derfor var temmelig nervøs ved at gå i teateret og se filmen forvandlet til teaterforestilling Jeg var forbedret på at måtte forlade teateret i utide, vred og skuffet, grædende, bitter. Jeg var forbedret på at føle mig tvunget til at springe op på scenen og afbryde forestillingen og forhindre skamferingen. Men det er sgu lykkedes for dem! Jeg overgiver mig til teater-versioneringen!



(oprindelig plakat) Lars Frosts æstetiske ideal og etiske utopia - kan betragtes (igen og igen) og åbenbart versioneres, men aldrig, aldrig gentages eller realiseres

lørdag den 7. april 2012

Genreudvanding

Når det regner og regner og regner, sælger både de små, brune mænd (digterne med træ-bogstaverne) og de høje, sorte mænd (prosaisterne med de falske tasker) paraplyer - og vi køber og køber og køber dem.

mandag den 20. juni 2011

En paraglider er en parafrase

En parade er en parabel

En paraply er en paratekst

En paranød er et parameter

En parasol er et paradoks

Et paradis er et parallelogram

(et Paraguay er en parantes par avion)

fredag den 20. august 2010

Knækket drink-paraply til Lars Frost

Omsider var Les parapluies de Cherbourg på DR K igen (sidst var der ingen lyd på), og så slumrer jeg hen en 45 minutter henne, meget mod min viljefaste glæde over filmen, og vågner først op igen 25 minutter senere, da Guy ER blevet forladt af Geneviève, og jeg fattede godt, at det havde noget med den sleske diamanthandler at gøre, men den melankolske slutning blev lige nogle grader mere helt urimelig, når jeg var gået glip af bruddets specifikke omstændeligheder - og bittersøde musik og klare farver.

søndag den 23. maj 2010

Tavse paraplyer

Nu går det for vidt med besparelserne på DR:

"Vi beklager den manglende lyd" i visningen af

Les Parapluies de Cherbourg lige nu:

Catherine Deneuve er smuk og stum i regnen;

jeg ringer til Lars Frost , så kan han synge til -