søndag den 9. juni 2013

Kim Leine-prisen går for femte gang i år til Kim Leine!

Der er de litteraturpriser, der går til Kim Leine, de topstyret demokratiske priser, Kim Leine-priserne, Politikens, (Berlingskes og bibliotekernes) Læsernes, Weekendavisens, De Gyldne Laurbær og nu Radioens Romanpris (de tre der IKKE kom i finalen: Sten saks papir, Døden kører Audi, Min mor siger, SUK!, de to andre, ved siden af Profeterne i KEDSOMMLIGHEDSfjorden, der kom i finalen, Det blå NYS og Den stjålne POSTEJ, WHAT?), og så dem, langt færre, der ikke går til Kim Leine, de topstyret udemokratiske priser, Ikke-Kim Leine-priserne, Montanaprisen, der gik til Ursula Andkjær Olsen, Kritikerprisen, der gik til Pia Juul, og lige om lidt Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, der heller ikke tilfalder Kim Leine, tør jeg godt love, selvom jeg er bange for at blive hypnotiseret til at følge af trop af intens voodoo-trommedans - kollega og Leine-fan Rothstein fortalte forleden på Frederiksberg Allé, at kulturministeren ved Laurbær-ceremonien var kommet til at kalde laureaten Kim Kleine, just præcis svarede jeg, Kim jeg-snupper-ikke-bare-alle-klejnerne-men-også-al-opmærksomheden-prisdiversitet-betyder-ikke-en-fregne-det-er-rarest-i-flok-og som-et-helt-folk-at-segne Leine.

3 kommentarer:

  1. Kim Leine snupper ikke noget. Kim Leine har skrevet en bog, og fået en hel masse priser for den. Det man kan og skal arbejde på er andre priser end læserpriserne. For ja, det er synd og skam, at der kun er plads til én bog ad gangen i den uhåndterlige størrelse "læserne"s bevidsthed. Men det er og bliver ikke Kim Leines eller hans faktisk gode bogs skyld.

    SvarSlet
  2. Det har du ret i, Mai! Og det er vistnok også det, jeg mener - det er billederne af Leine, der betuttet modtager den ene pris efter den anden, jeg melankolsk peger fingre ad, fordi der ikke er nogen billeder af den læsende majoritet, der igen og igen stemmer på ham, ikke Leine selv, der er en sympatisk (men ikke fremragende) forfatter og virker som et sympatisk menneske og rigtignok ikke kan gøre for andet end sin sympatiske (men ikke fremragende) bog.

    SvarSlet
  3. Det må da være muligt, at Kim Leine kan få lov til at modtage sine priser i fred, uden denne slags mudderkastning bør fylde i mediebilledet. Disse udfald mod en dygtig forfatter klinger da alle tider noget hult, når man ved, den kommer fra en personage, som selv vel bedst kan defineres som falleret forfatter. Det er velkendt, at hr Lars Bukdahl aldrig blev den forfatter, han selv havde håbet på. Og at vedkommende nu nærmest driver klapjagt på andre og bedre forfattere, ja det er da sørgeligt. Lad nu være med at gå i så små sko. Om disse angreb er det eneste, der kan bidrages med i debatten, ja da vil det kun være et spørgsmål om tid, før ingen længere tager en vis person alvorligt længere. Vi bør vel aldrig stræbe efter at trække litteraturkritikken ned på rendestensniveau. Det klæder bestemt ingen.

    Lektor Jens Madsen

    SvarSlet