onsdag den 4. juli 2012

Rasmus' voksebog

Alle, jeg hørte, var i topform på Roskilde i går:

StineOlgaMette/She'sAShowJensCasparRasmusCarolineIngridThit,

men det største trip var og er og bliver den utrolige udgave af sin overgrundsdebut, Tvillingerne, som Rasmus Halling præsenterede på scenen og oplæsende forvildede sig ind i, og som jeg desværre ikke nåede at fingerere ved tærsklen af,  - der har på det seneste være mange eksempler på bøger, Olivia Nordenhofs og Amalie Smiths seneste bl.a, der har nægtet at stoppe og har skrevet sig selv videre på først og fremmest nettet, men Rasmus udvider helt konkret sin bog ved at tilføje og overklistre de gamle sider med tegninger og nodeark og nye digte, der lød helt åndssvagt gode (og åh, hvor jeg altid bliver frustreret over at høre åndssvagt gode digte, som jeg ikke har læst på papir eller skærm først, de jager væk, de pansersommerfugle!), og som, så vidt jeg forstod, på et vist tidspunkt vil og skal samle sig som en ny, bogstaveligt talt knopskudt digtsamling, hvilken fantastisk, splintrende organisk monstrøsitet, om jeg må bede, og hvorfor bad jeg ikke om at måtte røre ved bogVÆSENET og BLADDDDDDDDDDDDDDDDDDDDRE!!?? Den burde hedde Multipliceringerne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar