Jeg kan sagtens påskønne et hverdagsligt P-skilt - klar, selvindlysende enkelt-bogstav-elighed, umiddelbart dobbeltbetydende P-arkering og - især siden Afsnit P og afsnitp.dk - P-oesi. Tilbage i 1995 afsluttede jeg min poetik "Dødens appelsin" i Ildfisken med ordene:
Som min søn, der er lille som et digt (nu er han lang som en blog), plejer at sige, når vi i rullende klapvogn passerer et P-skilt: Heeeeeeeeeeeeey!
Men jeg har ingen sympati for det monstrøst store P-skilt med tilhørende lystavle, som Codanhus netop har monteret foran deres parkeringsplads ud mod Vodrosffsvej, sikkert i desperation over, at den lille, gnomiske lystavle, der stadig står støt, aldrig har blinket "OPTAGET", sandsynligvis pga. de eksorbitant høje parkeringspriser, det P står for p-atetisk p-umpet p-rosa.
torsdag den 19. juli 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar