Mettes brillant bitre kærlighedsdigt

Jeg skrev i en blogpost nedenfor om brillant bitre kærlighedssange; Mette Moestrups nye, tæt og eksplosivt ambitiøse digtbog Dø, løgn, dø indledes med flere overlegent aggressive digte om i hvert fald også (ved siden af alting, den hvide mand, kapitalisme etc.) kærlighed, digtet, der hedder "Penge", læser hun performativt afpisset og afpissende op på en hjemmevideo (som i en video optaget i digterens hjem), som Gyldendal har lagt ud på YouTube (jeg kunne ikke åbne den inde på Gy's egen hjemmeside). Her er først videoen og så digtet:

PENGE

Du slikker på penge, patetisk, pakker indre
organ ind i sedler, ruller bundt rundt om lem,
gokker den af, du ka', du ka', du-
kater, stakater, moneter. Oh, it's so
dirty, honey. There's no such thing as
dirty money. Oh, it's so
dirty, honey. There's no such thing as
dirty money. Eller mere pærcist: En sløret vision
af noget, som ikke er dig - i et digt.
Noget sløret, slapt. En figur af pap
harker sej sperm op med lunger
uden på vatskuldre. Ludende
vat. Hvidglødende vat.
Pap i brand. Det var nat
med at slikke sår i går i vår for år
og ar siden, så hvornår, hvornår
er sejren vor? Hvem vi end var. Jeg forstår
ikke spørgsmålet: Føler du dig ren nu?
Det er ikke meningen, at man skal svare ja. Nej,
meningen er, at man skal føle sig uren
som ... beskidte penge, eller hvad? Penge. Penge. Blod-
penge bløder ikke, overhovedet ikke
som en person i den fødedygtige alder.
Og hvis personen støder dødt væv, hypotetisk,
en nærmest cylinder- eller lille kønsformet
ikke-krop ud af kroppen, så
er det hverken urent eller rent. Det
tjener ingen penge, tjener ingen herre, tjener ingen.
TJENER INGEN PENGE TJENER INGEN HERRE TJENER INGEN
TJENER INGEN PENGE TJENER INGEN HERRE TJENER INGEN