Til stadighed lidt for ikke at sige MEGET usseligt som alle de fremragende, unge og voksne digtere betydeligt ureklameret er gemt væk på lejrpladsen i warm-up-dagene tirsdag/onsdag + torsdag - det er jo nemlig ikke fordi, der ikke er litteratur inde på selve festivalpladsen i selve festivaldagene: Roskilde Bibliotek bestyrer (det er der bare heller ikke mange, der opdager, for det er vistnok heller ikke program-annonceret) en hel såkaldt Poetry Hall (ved Gloria-scenen), men det er pokker er det, alt i alt 5 (glimrende) forfattere læser op fredag-lørdag, Amalie Smith (som også i den grad mangler på Forfatterskabet (og ikke er Hvedekorndigter)), Gerd Laugesen, Bjørn Rasmussen (genganger på Forfatterskabet), Alen Meskovic og Peter-Clement Woetmann, derudover forestår billedkunstneren FOS 4 performances, og deudover foregår der vist ikke noget, ud over reoler med bøger og "litterære installationer" iflg beskrivelsen på dette FB-link:
Poetry Hall kan du både komme forbi og
tage en spontan slapper med kaffe og bøger, eller du kan opleve
performances og lege med litterære installationer. Fredag og lørdag byder på oplæsninger af unge, anerkendte forfattere (Poetry Hour) og performances med kunstneren FOS. Læs mere om performances og installationer: http://www.roskildebib.dk/om%20bibliotekerne/nyheder/nyheder%202012/roskilde%20festival%202012.aspx
Og det er sgu da ærligt talt for absurd med Gyldendals/Rosinante&Co's/HVEDEKORNS perifere, men vældige SHOW vs. denne grandiost placerede TOMHED - kan der ikke fra de 3 parter, Festival og Bibliotek og Forlag, rettes konstruktivt op på den misere, så vi næste år får den SYNLIGE litterær-festivitas, vi og Festival-gæsterne fortjener ! ?
Jeg skrev i en blogpost nedenfor om brillant bitre kærlighedssange; Mette Moestrups nye, tæt og eksplosivt ambitiøse digtbog Dø, løgn, dø indledes med flere overlegent aggressive digte om i hvert fald også (ved siden af alting, den hvide mand, kapitalisme etc.) kærlighed, digtet, der hedder "Penge", læser hun performativt afpisset og afpissende op på en hjemmevideo (som i en video optaget i digterens hjem), som Gyldendal har lagt ud på YouTube (jeg kunne ikke åbne den inde på Gy's egen hjemmeside). Her er først videoen og så digtet:
PENGE
Du slikker på penge, patetisk, pakker indre
organ ind i sedler, ruller bundt rundt om lem,
gokker den af, du ka', du ka', du-
kater, stakater, moneter. Oh, it's so
dirty, honey. There's no such thing as
dirty money. Oh, it's so
dirty, honey. There's no such thing as
dirty money. Eller mere pærcist: En sløret vision
af noget, som ikke er dig - i et digt.
Noget sløret, slapt. En figur af pap
harker sej sperm op med lunger
uden på vatskuldre. Ludende
vat. Hvidglødende vat.
Pap i brand. Det var nat
med at slikke sår i går i vår for år
og ar siden, så hvornår, hvornår
er sejren vor? Hvem vi end var. Jeg forstår
ikke spørgsmålet: Føler du dig ren nu?
Det er ikke meningen, at man skal svare ja. Nej,
meningen er, at man skal føle sig uren
som ... beskidte penge, eller hvad? Penge. Penge. Blod-
penge bløder ikke, overhovedet ikke
som en person i den fødedygtige alder.
Og hvis personen støder dødt væv, hypotetisk,
en nærmest cylinder- eller lille kønsformet
ikke-krop ud af kroppen, så
er det hverken urent eller rent. Det
tjener ingen penge, tjener ingen herre, tjener ingen.
TJENER INGEN PENGE TJENER INGEN HERRE TJENER INGEN
TJENER INGEN PENGE TJENER INGEN HERRE TJENER INGEN
tekster i WA Bøger i dag, efter først den ene og så den anden uge med kun 1 anmeldelse i tillægget, og jeg er noget så forbandet, og jeg kunne rase i en mail til redaktøren, og det gør jeg måske også, eller også eksploderer jeg på hendes kontor om et par timer, og det ved jeg godt ikke hjælper, men lad mig lige sprutte her et kort øjeblik for jer, bloglæserne, som jeg tillader mig at betragte som i udgangspunktet sympatetiske, selvom mange af jer sikkert ikke læser eller ser avisen og mine artikler deri, fordi WA koster crazy 45 kr. og ikke kan læses på nettet og mange af jer er unge mennesker (forestiller jeg mig, jeg ved det ikke, det kan være I allesammen er over 75, det må I hjerteligt gerne være), men det er altså mildest talt frustrerende at blive prioriteret så langt ned i forhold til både repræsentation (hvor mange tekster jeg har i), plads (hvor meget de får lov at fylde) og bogvalg (hvilke bøger jeg får lov at anmelde), og jeg gider ikke pukke på, at de læsere, som redaktøren hele tiden henviser til, men som ingen af os for helvede kender, også undrer sig, når jeg møder dem eller de henvender sig som hin enkelte X eller Y. Og det er uden videre usympatisk og arrogant af mig at mene, at jeg i forhold til ny, dansk skønlitteratur burde står først i køen og have lov til at brede mig sindssygt pga. profil (se min luvslidte ørnenæse vejre aftenluft!) og eXpertviden og åh så suveræne skriveevner. Og meningsløst, for der er ikke længere nogen kø, bøger uddeles vilkårligt (ønskelister, ukendskab til/ligegladhed med forfatterskabsengagement eller bare -kendskab, hvis det ikke faktisk dømmes et problem) og demokratisk (alle skal have) og opdragende (for mit vedkommende i det mindste, klassikerkampagne, fordom om mine fordomme, men jeg ved sgu faktisk ikke, hvad jeg vil mene om den nye Jungersen eller Ib Michael). Men i det mindste er det klart for enhver at se, at der er for mange anmeldere af ny dansk litteratur, mig, Klaus Rothstein, Nanna Goul, Leonora Christina Skov og undtagelsesvist, men tilsammen ikke sjældent jo så, Poul Behrendt, Birte Weiss, Henrik Dahl, redaktøren selv; det kan nødvendigvis ikke gå op til nogens tilfredshed undtagen de sidstnævnte luksusanmeldere, der jo nemlig ikke er interesseret i at være andet end luksusanmeldere; de eneste bøger, der ikke blive slåsset om, er dem, der er for små til, at andre end mig kan få øje på dem, som nu fx de 3(/5), jeg usynligt anmeldte denne uge, af Bue P. Peitsersen, Ide Hejlskov, Glenn Christian (og krimier, ingen gider anmelde krimier, heller ikke Katinka Bruun, der gør det hele tiden). Jeg ved ikke, om det er illoyalt af mig at udsprutte alt dette, hvis det er, må jeg slette det senere, men ingen læser alligevel min blog på WA, så det er kun, hvis nogen sladrer, og be my guest, at det dukker op på en Pilestræde-skærm Og til sidst vil jeg bare sige: kjwBHØLwjghrøwlkGHwækgløkhGRWLKWHRGLØIHG!!!
hvor dog jeg, som den bitch, jeg er,
glæder mig til at bitche i aften
med alle de andre bitches m/k
over Niels Franks bitchen
over uvisse, kvindelige bitches
(og den nye litteraturredaktør på Politiken
Jes Stein Pedersens totale ubitchethed)
Det er ikke rimeligt at bede mig om at vælge mellem at anmelde en bog, jeg har en skrækkelig LYST til at læse, og anmelde en bog, jeg er forfærdelig NYSGERRIG efter at læse, den ene bog er jeg 90 % sikker på vil more mig kongeligt, den anden bog har jeg ingen anelse om hvordan vil påvirke (og blive påvirket af!) mig (fordi den er skrevet af en næsten terroristisk uforudsigelig forfatter, og dem skal vi huske at hæge om, selvom det unægtelig er tryggere og rarere med (jo helst kvalificeret) forudsigelighed) ... jeg valgte LYSTbogen, men fortryder allerede, fordi odsseen er større for, at anmeldelsen af NYSGERRIGbogen bliver den mest spændende (og besværlige) at skrive ...
Helt uden videre grusomt er det så for fanden bare, at jeg slet, slet ikke skal anmelde Thomas Bobergs Hersteæderne II: Den store duel og Susanne Stauns Hilsen fra Rexville - forbandet cruel and unusual punishment!
Jeg har bitchet en del over manglen på konkret påskønnelse, penge eller naturalier, når man stiller sit mundtøj til rådighed for DR. Derfor er det også kun rimeligt at markere det, når småligheden synes at være på retur. I sidste uge fik jeg, tre måneder efter optagelsen, seks flasker vin for at have fortalt om Hans Scherfig til et program om Store Danskere (jeg havde to jobs på samme dag og måtte selv betale saftevand og kage, hvilket jeg gik temmelig amok over i en blogpost, som de på DR tre måneder senere faldt over og skamfuldt reagerede på). Og i går lå der en flaske champagne fra det nye unavngivne litteraturprogram i mit dueslag på avisen. Det er jo ikke, som om de flotter sig, eller bare betaler, hvad der burde være markedspris, hvis der var et marked, men det er sgu nærved at være i orden. Jeg glæder mig allerede til, at et grønt bud kommer forbi med seks dåser Carls Special for min medvirken i Skønlitteratur på P1, optaget i torsdags og udsendt i dag.
I dag udgiver jeg på Politisk Revy Susanne Jorns udvalgte digte Dageugleøjne OG INGEN HAR ANMELDT DEN, ikke engang min egen avis, Weekendavisen. DET VIL JEG GERNE KLAGE OVER!
For halvanden måned siden udgav jeg på Rosinante&Co Hvedekorn 1, 2011, OG INGEN HAR ANMELDT DET, ikke engang min egen avis, Weekendavisen (men iflg. Facebook har Olga Ravn anmeldt nummeret til Information DE HAR BARE IKKE BRAGT ANMELDELSEN). DET VIL JEG GERNE KLAGE OVER (OG TIL INFORMATION SÆRKLAGE OVER)!
Om halvanden uge udgiver jeg på samme Rosinante&Co Hvedekorn 2, 2011, som jeg fik i hånden i går, og sikke et cool og smukt nummer, det er, med dækkeservietter af Eske K. Mathiesen (som roste scanningen i telefonen, PYH!) og hustru og onkeldigt af Pia Juul og forholdsorddigte af debutant Troels II Munk og 2. del af Måvens og Peder-føljeton og digttegninger af Mette Norrie og og og, OG SÅ VIL DET VÆRE DET INGEN ANMELDER (og ikke længere nr. 1, som det til den tid er for sent at anmelde, men fortæl endelig ikke det til Information, hvis de endnu ikke har bragt Olgas anmeldelse). DET VIL JEG GERNE KLAGE OVER PÅ FORHÅND!
På udgivelsedagen mandag 30. maj, klokken 20.00, inviterer Rosinante&Co og Hvedekorn til forårsoplæsning i Rosinantes nye majestætiske selskabslokaler ved Klaptræet, Kultorvet 11, og med følgende oplæsende stjernebidragydere til bladet: Pia Juul, Line Knutzon, Troels II Munk, Ingrid Nymo, Sternberg. DET VIL JEG GERNE FEJRE SAMMEN MED JER!
Efter dobbeltjob i Dr-Byen 13-16:30, først en times interview om Hans Scherfig i fuldstændig mørklagt studie til program om Store danskere og så næsten-diskussion om kritik med Leonora i Deadline 2. sektion, midt i mellem havde jeg lige tyve minutter til for egne penge (hævet i en hæveautomat 200 meter væk fra cafeen, hvis maskine var i stykker) at købe chokoladekage og hyldeblomstsaft. Saftsuseme usselt! To flasker rødvin fik jeg for Kritikersalon i Århus, gratis fadøl får man for at læse op hos ØK, , hvilket er glimrende og fint,. for det er fattige venues og arrangører, men hos DR får man en lang, udmattet Else-næse, og det er sgu for dårligt og ufint.
Og min sminke blev airbrush-sprayet påååååååååååååååååååååååååååååå!
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
