mandag den 19. december 2011

Overfladisk nattetanke

Mørke er skrupforvirret og rastløs overflade, der farer rundt i luften og ikke aner sine levende råd: hvor i alverden bør og skal jeg befinde mig? - belyst og dagklar virkelighed er overflade, der let snorkende (prøv at lyt efter, ja, den summen dér) omsider har mistet bevidstheden. Dybde er en pige, der hedder Debbie, der altid lige er gået og i øvrigt ikke værd at samle på; hør, hvor hun runger, det er den dybe, depri tone lige under overfladens snorken og (når den er mørke) hvislen. Pigen, du holder i hånden, siger med tegnsprog for begyndere sig selv, ligesom du dig, og mellem jeres hænder er mørket i sit es.

2 kommentarer: