Uprofetisk

Der er infamøst Niels Lyngsøs nedhegling af Ursula Andkjærs Lulus sange og taler i Politiken og Erik Skyums absolutte afsmag for Harald Voetmanns debut i Information (til gengæld var Skyum genuint begejstret for Lulus sange og taler) - begge udkom i 2000 i et samarbejde mellem Lindhardt & Ringhof og Arena, og fordi jeg sad i Arenas bestyrelse, var jeg til min store fortrydelse og ærgrelse for inhabil (selvom jeg ingen part havde i selve redaktionsprocessen) til at anmelde de to bøger, som jeg umiddelbart var totalt vild med, især Lulu, hvilket betød, at jeg af årets stjernedebutanter (tænk hvis man havde være i debutantjury dengang!) kun anmeldte Larserne Frost og Skinnebach. Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad formåede i en dobbeltanmeldelse at gå fejl af den vilde talentfuldhed hos både Voetmann, nu topprosaist, og Andkjær, nu toppoet:

Om Kapricer:

"Der er i bogen et par enkelte prosastykker såsom skitsen "Ananas", der ikke forstøver i meningsløst pjank. Ellers må man sige, at det er et fejlskøn fra forlagets side at lade en forfatter debutere, der hverken har fundet et stof eller en stil endnu."

Om Lulus sange & taler:

Det havde kort og godt set bedre ud, hvis Olsen havde udvalgt og bearbejdet sine 30 bedste tekster frem for at følge det Laugesen-Turèll-Brandt-Bukdahls'ske motto om, at læseren nok skal finde frem til e eller andet godt, hvis digteren blot sammensætter en bog af tilstrækkeligt mange forskelligartede tekster."

(jeg håber og tror, at jeg ikke bliver bevist forkert i min vurdering af Victor Boy Lindholm)