TAK er et farligt ord, når man taster dårligt

de nærmeste bogstaver er

R       Y
     G

dvs.

RAK

GAK

YAK

Jeg, Christina Hagen, takker for modtagelse af Albertineprisen 2012

(takkesang skrevet på CH's bestilling af professionel sangskriverske)

Mel: Højt fra træet grønne top

1.

Tak for prisen jeg modta'r,

stor er, vist det største,

og så er det avantgard'

- og den er min første!

Udvalget min tak skal ha' ,

også dem det kvaler ga',

Steffen stifted' prisen,

det ska' med i visen!

2.

På Forfatterskolen så,

samlet er vi alle,

jeg til dagen glædes må,

stolthed min fremkalde,

René pris fik sidste år,

efter ham til mig den går!

For "White Girl" får prisen,

tak si'r her novicen!

3.

Med i udvalg Ursula,

Simon og Mathias,

Lars og Knud og så Adda,

min applaus I gives.

Lars Bo afbud melde må,

andet måtte forestå,

- fadet her vil pryde,

synet vil jeg nyde!

4.

Sne i denne vintertid,

smukt, uskyldigt tæppe,

anes kan på baggrund hvid,

mørke sten og kæppe.

"Kig i spejlet og du ser,

hvorfor du en jomfru er!"

"Du gem bag den træet,

eller tæv som kræet!"

Ingen tak for tak fra mig

Hvornår flyttede taksigelserne i (særligt kvinders (fordom!?)) skønlitterære bøger fra kolofonen om til sidste side og blev en selvstændig, floromvundet tekst i stedet for en ordpåholden note med småt? Har det noget med netowrking og pleje af samme at skaffe? Det er i hvert fald pænt irriterende, når der er tale om en god bog (som senest Susanne Stauns Hilsen fra Rexville), og groft og idiotisk provokerende, når der er tale om en dårlig bog, ansvaret for hvilken man virkelig ikke synes forfatteren skal tørre af på navngivne andre, som man alligevel bliver bitter på for netop det medansvar: kunne de ikke have grebet ind i tide? som lige nu foran mig den virkelig dårlige bog udgivet på et respektabelt forlag, jeg påbegyndte i går og læste færdig i dag og anmelder om nogle timer (efter jeg har anmeldt noget, i sammenligning, rasende godt rutine-Rifbjerg) og hvis 18 linjer lange taksigelse, der bærer overskriften "Der er en masse forskellige mennesker, jeg gerne vil takke:", begynder sådan her:

Først og fremmest en kolossal tak til Xxxx Xxxxxx, min utrættelige første læser. uden dig var det blevet en dårligere roman.

- som i virkelig, virkelig dårlig altså?