Åh, et Eske-digt omsider at gemme sig i

Det forekommer som lang tid siden sidst der udkom et hæfte/katalog, der var nye digte af Eske K. Mathiesen i, men nu fik jeg lige fingre i Må gerne berøres  (gad vide om det er meningen, at titlen også kan læses som: Mågerne berøres?) med billeder af skulpturer af Lars Abrahamsen og digte - med primært skulpturtema - af Eske. De første 18 digte har været trykt tidligere, i et andet skulpturelt katalog, men resten er splinternye, blandt andet dette perfekte, hans 117. mindst med svaletema (og igen, skjult: mågerne!):

Min gravsten må gerne ligge i flugt
med svalerne, der stryger lavt,
når mørket falder på.

Der er et himmelformet hul i Svalevej

Vores lille, fine vej, der af en eller anden grund tror, den er en (minde)park, løber mellem Trangårdsvej og Svalevej

og på Svalevej er tre kommunale arbejdsmænd lige nu i færd med at grave et hul

som en homage, formoder jeg, til Eske K. Mathiesens nyklassiske digt (der afslutter Asger Schnacks antologi Danmarks land som en Bornholmerdigt!):

Helt stille, ikke en lyd,
ikke en vind. Pludselig kommer
den jagende, pibende
lige over os, væk,

efterladende et svaleformet hul
i stilheden.