Der er et himmelformet hul i Svalevej

Vores lille, fine vej, der af en eller anden grund tror, den er en (minde)park, løber mellem Trangårdsvej og Svalevej

og på Svalevej er tre kommunale arbejdsmænd lige nu i færd med at grave et hul

som en homage, formoder jeg, til Eske K. Mathiesens nyklassiske digt (der afslutter Asger Schnacks antologi Danmarks land som en Bornholmerdigt!):

Helt stille, ikke en lyd,
ikke en vind. Pludselig kommer
den jagende, pibende
lige over os, væk,

efterladende et svaleformet hul
i stilheden.