Ansøgning om samvittighedsudjævning

ÅH, hvor inderligt irriterende at sidde stadig pænt pjaskvåd til Kritikerpanel i Literaturhaus i torsdags og høre på mine universitetsansatte kolleger først klynke - det tog Marianne Stidsen sig af: der er ingen tid til at forske og formidle, derfor producerer de så få litterære artikler (til fx Den Blå Port) og slet ingen monografier - og så patronisere - da jeg undrede mig over, hvorfor så få litterater blogger, påpegede først Tue Nexø, at det krævede forfærdelig meget tid, hvis det skulle gøres ordentligt, og det kunne man jo tydeligt se, at jeg ikke havde, forfærdelig meget tid altså (MEN JEG PRØVER, TUE råbte jeg ind i mikrofonen), og så udtalte Erik Skyum noget vedkendt "patroniserende" om vistnok overfladiskheden i (mit) bloggeri, som jeg derfor slet ikke var i stand til høre efter, og så var seancen ovre omsider, og jeg kunne dryppe ned til baren efter en påskebryg fra Thisted - men endnu mere generer det mig, at jeg intuitivt prioriterer bloggeriet, der læses af NOGEN (i går 821), der også er unge, højt, hvis ikke højest, men har så frygtelig dårlig samvittighed over det, i forhold til bestilte/ubestilte litterære artikler og monografier, som læses af INGEN - avisskriveriet indgår ikke i dette samvittighedsregnestykke, for det er et job, jeg får penge for, bloggeri og artikel- og monografi-skriveri er begge ubetalte praksisser - ikke fordi jeg ikke også i mit intuitive hjerte og mit reflekterede sind mener, at det giver sin SÆRLIGE mening at skrive artikler og monografier for ingen, men hvor ville jeg ønske, at helst den dårlige samvittighed helt opløstes, og hvis det ikke lader sig gøre, og det gør det nok ikke, takket være Luther, at den så blev lidt mere jævnt fordelt på bloggeri og artikel- og monografiskriveri, således at det ene ikke bare var ren lyst og det andet (i hvert fald på forhånd) ren pligt.