Viser opslag med etiketten sagde jeg siger jeg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sagde jeg siger jeg. Vis alle opslag

søndag den 4. oktober 2020

Det var hendes fest

Motto til sagde jeg, siger jeg:

It's my party and I cry if I want to
                                 Lesley Gore

Udlagt: Digtsamlingen er hendes fest, hvor hun derfor har lov til at græde, hvis det er det, hun skal og ikke kan lade være med (så vel som at le)

- nu er hun gået fra festen, og det er os, der græder

Pia fortale mig, da jeg skrev et værkportræt af samlingen og forlangte forklaringer på samtlige takkede navne nævnt i en stor sværm til sidst, at Søren Ulrik Thomsen blev takket, fordi han til hendes fødselsdag, da hun grædende (af bevægelse) flygtede ind på et værelse, havde råbt: It's my party and I cry if I want to !

Jeg kender bedst og og er utrolig glad for Bryan Ferry's version på These Foolish Things, som jeg spillede højt på repeat da jeg skrev nekrolog - færgen Brian blev 75 forleden, hvilket Pia skulle være blevet meget meget mere end, hvis der var nogen retfærdighed til, hvilket der tydeligvis ikke er

Info om nummeret fra Wikipedia:

"It's My Party" was credited to John Gluck, Wally Gold and Herb Weiner, staff writers at the Aaron Schroeder Music firm in 1962. The lyrics were actually written by Seymour Gottlieb, a freelance songwriter. He gave the lyrics to Herb Weiner, with whom he partnered in writing songs, to peddle. It was based on actual events relating to Gottlieb's daughter Judy's ‘Sweet 16’ party, before which she cried over the prospect of her grandparents being invited.

"It's My Party" was credited to John Gluck, Wally Gold and Herb Weiner, staff writers at the Aaron Schroeder Music firm in 1962. The lyrics were actually written by Seymour Gottlieb, a freelance songwriter. He gave the lyrics to Herb Weiner, with whom he partnered in writing songs, to peddle. It was based on actual events relating to Gottlieb's daughter Judy's ‘Sweet 16’ party, before which she cried over the prospect of her grandparents being invited.

Because of the pop cultural obsession with the song and its tragic nature, Gore recorded a sequel, "Judy's Turn to Cry". In this song, the teenage girl narrator gets her revenge on Judy. In the lyrics the narrator explicitly finds "foolish" how much she cried when she saw Johnny and Judy together, and seems determined to start anew. But after she kisses another boy at another party, Johnny gets jealous, punches the other boy and returns to her. Following just two months on the heels of "It's My Party," the sequel reached number five on the charts. 

Tekst:

It's my party, and I'll cry if I want to
Cry if I want to, cry if I want to
You would cry too if it happened to you

Nobody knows where my Johnny has gone
But Judy left the same time
Why was he holding her hand
When he's supposed to be mine?

It's my party, and I'll cry if I want to
Cry if I want to, cry if I want to
You would cry too if it happened to you

Play all my records, keep dancing all night
But leave me alone for awhile
'Til Johnny's dancing with me
I've got no reason to smile

It's my party, and I'll cry if I want to
Cry if I want to, cry if I want to
You would cry too if it happened to you

 
 

torsdag den 1. oktober 2020

Yndlings-anti-farvel-digt

 fra yndlingsdigtsamlingen sagde jeg, siger jeg:


*

Med samt min medfødte
blusel sætter jeg mig i et tog
for at rejse min vej og blive
væk
Endnu en gang er
det ikke forbi, og jeg må
ryste ved tanken om
at jeg ku tænke
ordet slut
om nogetsomhelst da
jeg var ung

Den uklædelige naivitet
Den voldsomme melankoli
bekom mig vel da
jeg var et barn
Nu vil jeg bare rejse
Jeg drømmer ikke mer
Jeg ved
om de mange tog
jeg skal sidde i
at jeg vil mumle
"Fortsæt"
og pille ved sædet
og tørre duggen af ruden
for at ku se på det hele
så længe

onsdag den 30. maj 2012

Atterdag, fødselsdag

Sidder og læser i sagde jeg, siger jeg, som det, opdager jeg, er alt for langt tid siden, jeg har siddet og læst i, mens solen stiligt går ned over Frederiksberg, hvor Pia Juul nu om stunder også bor, men ikke uden videre lige nu befinder sig, men det kan jeg sagtens lade som om, så det gør jeg, og jeg har bestemt mig for at finde mit yndlingsdigt af Pia Juul, for hvis jeg har sådant et, må der befinde sig i sagde jeg, siger jeg, som er min yndlingsbog af Pia Juul, bortset fra at det er det ikke, Pia Juul er en yndlingsdigter, og så er alle bøger eller ingen bøger eller ret temmelig mange yndlinge eller hele tiden en ny eller bare den nyeste nye, og det samme med digte og noveller og kapitler og blogposter (åh, dengang Pia (i to omgange) var en flittig blogger, fordi hun troede, hun var en lidt hemmelig blogger) og jo da oplæsninger, juhuede Juul-oplæsninger, og hvad forfatterskabet ellers består af under bogniveau, som jo nemlig i et yndlingsforfatterskab ikke er et primært niveau, men heller ikke et sekundært, alle og ingen og ret temmelig mange og hele tiden nye og den/det nyeste nye er yndlinge, men hvis jeg skulle have en yndling i dag, på fødselsdagen, så ville det være det, der hedder *, men, ja, ja det hedder de alle sammen, bortset fra de dæmoniske, der hedder ***, og de er også i al deres anti-yndighed yndlinge, jeg mener det, hvis første linje er "Atterdag", der som ikke alle, men temmelig mange af alle mine yndlinge er lige så uudgrundeligt, som det er helt, helt enkelt, lige så kunstfærdigt som l-l-l-livligt, og her er det:

Atterdag,
den uhyggelige narkoman
i min sofa
han sirrende finger
i luften
hans "Hvad sagde jeg?"
Jeg er en vals, jeg er i
trefjerdedelstakt, ude af
stand til at
bryde min rytme
Narkomanen i sofaen
slår med hovedet
sin egen takt
pumper med hånden
nedtællingen til
sin egen skadefryd
"Jeg sagde det jo,"
siger han

Hvor ved han
det fra at
der er en
dag i morgen
Fred være med
hans støv som
skal hvile neden
for mit vindue
amen
Atterdag, dejlige drengebarn
skarnsunge, lømmel, forbryder
fæ -
Det dér, det dér du
sagde dér, dit sidste ord
Nu har jeg taget det til mig