Politik padler pinligt plat pladask, pletvist

I Johanne Myginds rigtig fine (men måske lige lidt nok (men dog mere end Informations) litterære) interview med Olga Ravn i WA Bøger, der rent faktisk, SENSATION, kan læses på internettet, siger hun en passant:

»Lars Bukdahl har skrevet en kommentar om Amalie Smith og mig, hvor der stod, at vi bare skrev digte om politik, fordi det er trenden. Det er jeg vildt uenig i. Politik er lige så vigtig for mig, som at der er stjerner om natten. Jeg er både interesseret i det fede bogstavrim og i, at litteraturen undersøger en politisk virkelighed.«

Jeg kan jo ikke vide, hvor vigtigt "politik", hvad det så end er, er for Ravn; jeg kan bare sige, at den litterære undersøgelse af politisk virkelighed i Ravns tekster, og her særligt hendes medie-digte. forekommer mig uambitiøs og uforpligtet og unysgerrig, automatisk og påklistret og pligtskyldig og alt i alt kunstnerisk uforløst - sammenlignet med undersøgelsen fx af ensomhed, pligt-kæresteri og skilsmissebarnserfaringer i den nye roman (det er derfor interviewene i WA og Inf bliver så gode, selvom de overvejende tematisk fokuserer på skilsmissebarnligheden - dette er stof, forfatteren er passioneret skarpsindigt optaget af, men beundringsværdigt lader være at tage nem moralsk stilling til (Guldager-fehleren)), der er slående uinteresseret i og tavs omkring "politik" i mediepoesiens og mediepoetens politisk korrekte Metro Xpres-forstand.