Viser opslag med etiketten metaforisk actionehelt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten metaforisk actionehelt. Vis alle opslag

torsdag den 14. juli 2016

Olga straks fra barsel tilbage til anmelderjob atter


Nå men jeg læser Knausgaard 1000 år efter alle andre, og jeg har en fest med det. Gud, hvor han hader kvinder og elsker Hölderlin. Sammenligningen med Proust kan jeg godt forstå, mest fordi begge hovedpersoner er så komplet latterlige i deres afgrundsdybe selvoptagethed, at man må le. Mest fjollede romankarakter til dato. Han skriver dejligt, men de essayistiske passager er godt nok noget af det mest irriterende, jeg har læst, siden jeg skulle læse de forkælede gymnasiedrenges ansigter til skolefesterne, når de svedte af beruse, metadforlse og kritiserede velfærdsstaten for ikke at pace dem nok, hvorefter de kørte hjem i en bil, de havde fået af far, da de blev 18 og i sommermørket råbte efter mig "stop krænkelseskulturen!" eller måske "vores samfund har ingen helte på grund af den systematiske demaskulinisering i børnehavernes femi-regime!" eller måske "hvem har noget coke!" eller måske simpelthen bare "fisse!"

onsdag den 10. juli 2013

Idolbillede af metaforisk actionhelt



ANSIGTSLÆRE

Begravelsen sidder i næseborene
og deres hår
indfarvede eller a la kommunen
desværre er mange personer een mundede
hvilket forhindrer dem i et videre ekko
mange kinder kalder på unødvendigt
tililende
adskillige har også valgt mellem deres venstre
eller højre fraværende øje
eller de ved  ikke præcist i hvilken retning
tungen går
nogles hørelse er rent digital
og andres tænder blæser for vinden
DET VÆRSTE ER DOG
når øjenbrynene flygter over på
en indtrængendes ansigt
og man må skjule sig i sit eget
afskårne hår