Alletiders idolopkald

må være dette i dambrugssdelen af Kenneth Jensens endnu-ikke-men-kors-hvor-den-fortjener-det-BESTSELLERarbejdspladskortroman Tragedie plus tid, netop udkommet på Antipyrine:

Jeg er lige begyndt at digte og har opnået kontakt med ligesindede. Jeg er ovre på satellitdambruget ved Villestrup Gods, i gang med at spule en dam ren for fiskelort, da telefonen ringer i lommen. Jeg placerer slangen med spulehovedet imellem benene og besvarer opkaldet, imens den fortsat sprøjter vand ud i luften. det er min yndlingsdigter, Simon Grotrian, i røret. Jeg har sendt min første bog til ham, han har læst og kan godt lide den. Jeg er tydeligt påvirket af for første gang at tale med mit idol, så meget at jeg føler at jeg må undskylde. Jeg forsvarer, jeg er skam også et, da han forsøger at berolige mig med, at han trods alt kun er et menneske.