Against PH: Æstetisk idiosynkrasi vs. funktionel funktionalitet

De er faktisk rigtig gode at drikke af, de Bacardi-glas, min søn forrige sommer købte i Fjerritslev, men alligevel hader jeg dem som pesten og forsøger altid, når det er mig, der tørrer af, at placere dem så langt inde på glashylden som muligt, hvordan hænger det sammen, PH? Jeg tror begge dele, funktionaliteten og den æstetiske idiosynkrasi, har noget med det særligt tykke glas at skaffe, der føles både helt forkert (udrikkeglasagtigt) og helt rigtigt (venligt, uskarpt) mod læberne - to yderligere æstetiske/idiosynkratiske anstødssten: 1. Fjerritslev, 2. Det klumpede design (dikteret af det tykke glas?).

- til +

"Elektrisk relief med interaktivt lys", 1966, af William Soya på netauktion hos Bruun Rasmussen http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=6&iid=300305480&did=1002375&mode=detail med følgende universelle note:

Værket virker, men der garanteres ikke for funktionaliteten.

Og kunstnerens egen generøse fortolkning, oversat til engelsk, fra et interview i Søndags-Aktuelt:

It is a picture of the lack of communication that exists everywhere where you can not have contact with each other . The light passes around the picture, but the bright fields will never connect with the black, although there are quite a few combinations built into my image. - Whether it is the lack of contact between blacks and whites? No, not alone. Also, the lack understanding between yellow and white, between blond and red hair, between you and your wife, between master race and the Jews. All kinds of lack of communication. It is the main problem. I have purposely not used people, but squares. They are international and they are not uniformed (...)".

Der er foreløbig kun budt 1000 kr., jeg sidder alvorligt på spring!